Her redder kran håndværkere ned fra brændende tag i København
Branden, der udviklede kraftig røg, er nu under kontrol.
En brand i en tagkonstruktion på Fjeldhammervej i Rødovre udviklede sig torsdag dramatisk, da to håndværkere blev fanget oppe på taget.
Det udmøntede sig i en større redningsaktion, hvor den ene af håndværkerne blev reddet ved hjælp af en kran.
Branden var opstået i forbindelse med afbrænding af noget tagpap.
Video viser redningsaktionen
I ovenstående video ses situationen, hvor en af håndværkerne bliver reddet i sikkerhed af kranen.
Selve branden, der udviklede kraftig, sort røg, var kort efter under kontrol, oplyser vagtchefen for Hovedstadens Beredskab.
Ifølge TV 2 Lorry, der har talt med Københavns Vestegns Politi, er begge håndværkere kørt på hospitalet.
- Den ene er forbrændt både i ansigtet og på hænder. Han er bragt til Rigshospitalet. Den anden er forbrændt på hænder og er bragt til Hvidovre Hospital. Begge er uden for livsfare.