4.400 fik fedmeoperation for syv √•r siden - nu afsl√łrer ny analyse konsekvenserne

Der er ingen samfundsgevinst i at lade svært overvægtige få en gastrisk bypass. De opererede kommer hverken mere i arbejde eller mindre på hospitalet.

- Jeg er blevet opereret for tarmslyng, indvendig brok og f√•et fjernet galdebl√¶ren. Og s√• er jeg blevet steriliseret, fordi det vil v√¶re farligt for mig at f√• flere b√łrn. 

S√•dan lyder det fra 35-√•rige Anja H√łgsberg Hansen, som for syv √•r siden fik foretaget en gastrisk bypass og efterf√łlgende har v√¶ret h√•rdt ramt af komplikationer. Hun skal snart f√łrtidspensioneres.

Hun er en af de 4.400 overvægtige danskere, som blev fedmeopereret på det offentliges regning i det store operations-år, 2010.

Selv om st√łrstedelen har haft gl√¶de af indgrebet, er der ogs√• mange, der har f√•et komplikationer i mere eller mindre sv√¶r grad. Og det viser sig nu, at fedmeoperationerne samlet set ikke har gavnet samfundet.

- P√• det store plan kan vi ikke se en positiv udvikling som f√łlge af, at folk har f√•et en gastrisk bypass. De har hverken haft et mindre forbrug af sundhedsydelser eller er kommet mere ud p√• arbejdsmarkedet.

D√©t konstaterer professor i sundheds√łkonomi Jakob Kjellberg fra KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning), som netop har f√¶rdiggjort en fire√•rig analyse af de gastrisk bypass-opererede i 2010.

Besparelser p√• diabetes-behandling er opslugt af indl√¶ggelser

Fire års analyse af gastrisk bypass-opererede

4.200 af de 4.400 patienter, der fik en gastrisk bypass i 2010, er blevet fulgt i fire år.

Denne gruppe er blevet sammenlignet med en kontrolgruppe, best√•ende af 4.200 overv√¶gtige med tilsvarende v√¶gt, h√łjde og alder, men som ikke havde gennemg√•et en fedmeoperation.

Alle de sundhedsydelser, som hver enkelt af de 8.400 personer har f√•et i perioden 2010-2014, er n√łje blevet registreret, ligesom al aktivitet p√• arbejdsmarkedet og modtagelse af sociale ydelser. 

Resultatet af KORAs analyse offentligg√łres i efter√•ret 2017.

Kilde: Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Den endnu ikke offentliggjorte analyse er foretaget ved at f√łlge 4.200 af de 4.400 patienter, der fik en gastrisk bypass i 2010, i fire √•r efter operationen. De resterende 200 er, if√łlge Jakob Kjellberg, blevet udeladt, fordi de var for unge til at opfylde kriterierne for en fedmeoperation.

Gruppen af fedmeopererede er blevet sammenlignet med en kontrolgruppe, der best√•r af det samme antal personer med tilsvarende v√¶gt og h√łjde, men som ikke har gennemg√•et en operation.

- D√©t, vi g√•r ind og ser p√• i analysen, er, hvilken effekt fedmeoperationer, n√¶rmere bestemt gastrisk bypass, har p√• erhvervsdeltagelse og brug af sundhedsydelser. Vi har regnet samtlige kontakter til sundhedsv√¶snet med, forklarer Jakob Kjellberg.

Da form√•let med en gastrisk bypass prim√¶rt er, at den opererede taber sig og - i de fleste tilf√¶lde - slipper af med sin diabetes 2 (sukkersyge, red.), skulle det gerne f√łre til en forbedret sundhedstilstand hos det enkelte individ og til store besparelser p√• samfundsplan.

Totalt set er omkostningerne til sundhedsydelser ikke faldet 

Jakob Kjellberg, professor i sundheds√łkonomi hos KORA

Og det viser sig da ogs√• i KORAs analyse, at udgifterne til de fedmerelaterede sygdomme er g√•et ned.

- Vi kan godt se, at man sparer meget p√• medicin og diabetesbehandling i det hele taget. S√• p√• den m√•de har fedmeoperationerne jo p√•virket det, de gerne skulle p√•virke, siger Jakob Kjellberg og forts√¶tter. 

- Men samtidig er der ogs√• et merforbrug p√• andre omr√•der, f√łrst og fremmest indl√¶ggelser p√• mave-tarm-afdelinger, s√• totalt set er omkostningerne til sundhedsydelser ikke faldet hos gruppen af opererede, konstaterer han.

Ingen positiv effekt på arbejdsmarkedet

Som den hidtil f√łrste, danske beregning har KORAs analyse desuden set n√¶rmere p√• den effekt, som gastrisk bypass-operationerne har p√• patienternes efterf√łlgende deltagelse p√• arbejdsmarkedet.

Og overraskende nok er der heller ikke p√• dette omr√•de den mindste fremgang at spore.

Når man nu er blevet opereret og har tabt sig, så skulle man jo gerne blive mere aktiv og komme mere ud på arbejdsmarkedet

Jakob Kjellberg, professor i sundheds√łkonomi hos KORA

- N√•r man nu er blevet opereret og har tabt sig, s√• skulle man jo gerne blive mere aktiv og komme mere ud p√• arbejdsmarkedet. Man skulle ogs√• gerne modtage f√¶rre sociale ydelser og den slags. Men der har vi ogs√• sv√¶rt ved at se en positiv udvikling. I hvert fald inden for en tidshorisont af fire √•r, fort√¶ller Jakob Kjellberg.

Han vil dog ikke g√• n√¶rmere i detaljer om analysens resultat f√łr den officielle offentligg√łrelse til efter√•ret.

Forening for fedmeopererede: - Et meget overraskende resultat

Hos Gb-foreningen, som er en forening for fedmeopererede med s√¶rligt fokus p√• operationstypen gastrisk bypass, er man forundrede over konklusionen af den nye KORA-analyse.

- Jeg vil ikke l√¶gge skjul p√•, at det er et meget overraskende resultat. For vi havde selvf√łlgelig forventet, at operationerne ville v√¶re en gevinst for samfundet. Og det tror vi nu ogs√• stadig p√•, at de er. I hvert fald p√• l√¶ngere sigt. Over 10, 20 eller 30 √•r skulle der gerne tegne sig et helt andet billede, siger GB-ambassad√łr J√łrgen N√łrgaard til TV 2 og forts√¶tter.

- Mange af os, inklusiv mig selv, ville slet ikke v√¶re her i dag, hvis vi ikke havde f√•et en gastrisk bypass. S√• vores holdning er, at det er en langtids-investering for samfundet, n√•r sv√¶rt overv√¶gtige tilbydes en fedmeoperation. Ellers vil de bare blive mere og mere syge af deres fedme og v√¶re en stadig st√łrre belastning for sundhedsv√¶snet.

J√łrgen N√łrgaard erkender dog, at langtidsvirkningerne af gastrisk bypass-indgrebet endnu ikke er dokumenteret, og at det derfor ikke er til at forudsige, hvordan helbredet p√•virkes p√• lang sigt.

Fra 1. juli åbnes der op for flere fedmeoperationer

Hele debatten omkring fordele og ulemper ved fedmekirurgi er s√¶rlig aktuel netop nu, hvor Sundhedsstyrelsen om f√• dage √¶ndrer retningslinjerne for, hvem der m√• f√• adgang til en offentligt finansieret fedmeoperation.

Fakta om fedmeoperationer

Den hyppigst udf√łrte fedmeoperation i Danmark kaldes en Gastrisk Bypass.

Her bliver st√łrstedelen af maves√¶kken og tolvfingertarmen sk√•ret fra, s√• maden f√łres direkte ned i tyndtarmen.

Det betyder, at der optages mindre n√¶ring, og man taber sig. Men samtidig er det sv√¶rere at optage vigtige vitaminer og mineraler. S√• man m√• have intraven√łse tilskud.

I de seneste år har flere patienter foretrukket den mindre omfattende Gastric Sleeve-operation.

Siden 2011, hvor adgangen til fedmeoperationer blev sk√¶rpet, er antallet af operationer g√•et ned. Men 1. juli 2017 genindf√łres lempeligere retningslinjer.

Hvor man tidligere skulle v√¶re fyldt 25 √•r og have et BMI p√• over 50 (eller over 35, hvis man havde en f√łlgesygdom til sin fedme), vil der pr. 1. juli 2017 ikke l√¶ngere v√¶re nogle faste alders- eller BMI-krav for, at man kan henvises til en fedmeoperation.

Fremover vil hver enkelt sag bero på en "individuel vurdering", som det hedder i de nye, nationale retningslinjer.

- Grunden til, at Sundhedsstyrelsen i samarbejde med regionerne har besluttet at g√łre vurderingen mere individuel, er, at der ikke findes noget forskningsm√¶ssigt bel√¶g for en specifik aldersgr√¶nse eller et fast BMI-krav i forhold til, hvem der har mest gavn af fedmekirurgien, siger sektionsleder og overl√¶ge i Sundhedsstyrelsen Marlene √ėhrberg Krag til TV 2 og tilf√łjer.

- I stedet vil et specialiseret team nu vurdere den enkelte, sv√¶rt overv√¶gtige person individuelt gennem et udredningsforl√łb.

I Danmark lider cirka 13-15 procent af den voksne befolkning af sv√¶r overv√¶gt med et BMI p√• over 30, og antallet er fortsat stigende.

Det betyder eksempelvis, at 41.000 danskere i alderen 16 √•r og derover har et BMI p√• mellem 40 og 50, og 7000 danskere har et BMI p√• over 50. 

Du kan selv beregne dit eget BMI ved at indtaste din h√łjde og v√¶gt i tabellen nedenfor.

Beregn dit BMI

Resultatet k√łrer efter denne skala:

  • < 16: Du er st√¶rkt underv√¶gtig.
  • 16-17: Du er moderat underv√¶gtig.
  • 17-18,5: Du er mildt underv√¶gtig.
  • 18,5-25: Du har et normalt BMI.
  • 25-27,5: Du er muligvis overv√¶gtig.
  • 27,5-30: Du er sandsynligvis overv√¶gtig.
  • 30-40: Du er i fedme-gruppen.
  • < 40: Der er tale om sv√¶r fedme.