4.400 fik fedmeoperation for syv år siden - nu afslører ny analyse konsekvenserne
Der er ingen samfundsgevinst i at lade svært overvægtige få en gastrisk bypass. De opererede kommer hverken mere i arbejde eller mindre på hospitalet.
- Jeg er blevet opereret for tarmslyng, indvendig brok og fået fjernet galdeblæren. Og så er jeg blevet steriliseret, fordi det vil være farligt for mig at få flere børn.
Sådan lyder det fra 35-årige Anja Høgsberg Hansen, som for syv år siden fik foretaget en gastrisk bypass og efterfølgende har været hårdt ramt af komplikationer. Hun skal snart førtidspensioneres.
Hun er en af de 4.400 overvægtige danskere, som blev fedmeopereret på det offentliges regning i det store operations-år, 2010.
Selv om størstedelen har haft glæde af indgrebet, er der også mange, der har fået komplikationer i mere eller mindre svær grad. Og det viser sig nu, at fedmeoperationerne samlet set ikke har gavnet samfundet.
- På det store plan kan vi ikke se en positiv udvikling som følge af, at folk har fået en gastrisk bypass. De har hverken haft et mindre forbrug af sundhedsydelser eller er kommet mere ud på arbejdsmarkedet.
Dét konstaterer professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg fra KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning), som netop har færdiggjort en fireårig analyse af de gastrisk bypass-opererede i 2010.
Besparelser på diabetes-behandling er opslugt af indlæggelser
Den endnu ikke offentliggjorte analyse er foretaget ved at følge 4.200 af de 4.400 patienter, der fik en gastrisk bypass i 2010, i fire år efter operationen. De resterende 200 er, ifølge Jakob Kjellberg, blevet udeladt, fordi de var for unge til at opfylde kriterierne for en fedmeoperation.
Gruppen af fedmeopererede er blevet sammenlignet med en kontrolgruppe, der består af det samme antal personer med tilsvarende vægt og højde, men som ikke har gennemgået en operation.
- Dét, vi går ind og ser på i analysen, er, hvilken effekt fedmeoperationer, nærmere bestemt gastrisk bypass, har på erhvervsdeltagelse og brug af sundhedsydelser. Vi har regnet samtlige kontakter til sundhedsvæsnet med, forklarer Jakob Kjellberg.
Da formålet med en gastrisk bypass primært er, at den opererede taber sig og - i de fleste tilfælde - slipper af med sin diabetes 2 (sukkersyge, red.), skulle det gerne føre til en forbedret sundhedstilstand hos det enkelte individ og til store besparelser på samfundsplan.
Og det viser sig da også i KORAs analyse, at udgifterne til de fedmerelaterede sygdomme er gået ned.
- Vi kan godt se, at man sparer meget på medicin og diabetesbehandling i det hele taget. Så på den måde har fedmeoperationerne jo påvirket det, de gerne skulle påvirke, siger Jakob Kjellberg og fortsætter.
- Men samtidig er der også et merforbrug på andre områder, først og fremmest indlæggelser på mave-tarm-afdelinger, så totalt set er omkostningerne til sundhedsydelser ikke faldet hos gruppen af opererede, konstaterer han.
Ingen positiv effekt på arbejdsmarkedet
Som den hidtil første, danske beregning har KORAs analyse desuden set nærmere på den effekt, som gastrisk bypass-operationerne har på patienternes efterfølgende deltagelse på arbejdsmarkedet.
Og overraskende nok er der heller ikke på dette område den mindste fremgang at spore.
- Når man nu er blevet opereret og har tabt sig, så skulle man jo gerne blive mere aktiv og komme mere ud på arbejdsmarkedet. Man skulle også gerne modtage færre sociale ydelser og den slags. Men der har vi også svært ved at se en positiv udvikling. I hvert fald inden for en tidshorisont af fire år, fortæller Jakob Kjellberg.
Han vil dog ikke gå nærmere i detaljer om analysens resultat før den officielle offentliggørelse til efteråret.
Forening for fedmeopererede: - Et meget overraskende resultat
Hos Gb-foreningen, som er en forening for fedmeopererede med særligt fokus på operationstypen gastrisk bypass, er man forundrede over konklusionen af den nye KORA-analyse.
- Jeg vil ikke lægge skjul på, at det er et meget overraskende resultat. For vi havde selvfølgelig forventet, at operationerne ville være en gevinst for samfundet. Og det tror vi nu også stadig på, at de er. I hvert fald på længere sigt. Over 10, 20 eller 30 år skulle der gerne tegne sig et helt andet billede, siger GB-ambassadør Jørgen Nørgaard til TV 2 og fortsætter.
- Mange af os, inklusiv mig selv, ville slet ikke være her i dag, hvis vi ikke havde fået en gastrisk bypass. Så vores holdning er, at det er en langtids-investering for samfundet, når svært overvægtige tilbydes en fedmeoperation. Ellers vil de bare blive mere og mere syge af deres fedme og være en stadig større belastning for sundhedsvæsnet.
Jørgen Nørgaard erkender dog, at langtidsvirkningerne af gastrisk bypass-indgrebet endnu ikke er dokumenteret, og at det derfor ikke er til at forudsige, hvordan helbredet påvirkes på lang sigt.
Fra 1. juli åbnes der op for flere fedmeoperationer
Hele debatten omkring fordele og ulemper ved fedmekirurgi er særlig aktuel netop nu, hvor Sundhedsstyrelsen om få dage ændrer retningslinjerne for, hvem der må få adgang til en offentligt finansieret fedmeoperation.
Hvor man tidligere skulle være fyldt 25 år og have et BMI på over 50 (eller over 35, hvis man havde en følgesygdom til sin fedme), vil der pr. 1. juli 2017 ikke længere være nogle faste alders- eller BMI-krav for, at man kan henvises til en fedmeoperation.
Fremover vil hver enkelt sag bero på en "individuel vurdering", som det hedder i de nye, nationale retningslinjer.
- Grunden til, at Sundhedsstyrelsen i samarbejde med regionerne har besluttet at gøre vurderingen mere individuel, er, at der ikke findes noget forskningsmæssigt belæg for en specifik aldersgrænse eller et fast BMI-krav i forhold til, hvem der har mest gavn af fedmekirurgien, siger sektionsleder og overlæge i Sundhedsstyrelsen Marlene Øhrberg Krag til TV 2 og tilføjer.
- I stedet vil et specialiseret team nu vurdere den enkelte, svært overvægtige person individuelt gennem et udredningsforløb.
I Danmark lider cirka 13-15 procent af den voksne befolkning af svær overvægt med et BMI på over 30, og antallet er fortsat stigende.
Det betyder eksempelvis, at 41.000 danskere i alderen 16 år og derover har et BMI på mellem 40 og 50, og 7000 danskere har et BMI på over 50.
Du kan selv beregne dit eget BMI ved at indtaste din højde og vægt i tabellen nedenfor.
Beregn dit BMI
Resultatet kører efter denne skala:
- < 16: Du er stærkt undervægtig.
- 16-17: Du er moderat undervægtig.
- 17-18,5: Du er mildt undervægtig.
- 18,5-25: Du har et normalt BMI.
- 25-27,5: Du er muligvis overvægtig.
- 27,5-30: Du er sandsynligvis overvægtig.
- 30-40: Du er i fedme-gruppen.
- < 40: Der er tale om svær fedme.