Se video fra luften: Her bliver Roskilde Festival-pladsen åbnet

Efter flere dage med opvarmning i campingområdet, lukker Roskilde Festival op for selve festivalpladsen.

Tusindvis af mennesker på årets Roskilde Festival står på spring.

Alle sammen venter de på, at festivalen for alvor bliver skudt i gang - indtil onsdag har festivalgængerne måtte feste på campingområderne. Men fra klokken 17 onsdag bliver selve festivalpladsen, hvor de fleste af scenerne er, åbnet.

Fakta om Roskilde Festival 2017

  • Roskilde Festival varer otte dage mellem lørdag 24. juni og lørdag 1. juli.
  • Roskilde Festival har i alt ni scener: Orange, Arena, Apollo, Avalon, Pavilion og Gloria ligger på den indre festivalplads, mens Rising, Countdown og East ligger fordelt i campingbyen.
  • 180 navne er offentliggjort på plakaten i 2017.
  • Samlet set deltager 130.000 personer på årets festival.
  • Festivalen i 2017 er den 47. festival. Den første var i 1971.
  • Festivalområdet strækker sig over cirka 2.500.000 kvadratmeter. Det svarer til 350 fodboldbaner.
  • Gennemsnitsalderen for publikum er 24 år og 55 procent er singler.

Udover at sikre sig en god ståplads til den første optræden på Orange Scene, der i år er det danske band 'Phlake', gælder spurten mod pladsen også den ultimative Roskilde-hæder.

Traditionen tro får den første festivalgæst, der rører ved Orange Scene, en billet til næste års festival - og kampen om prisen er høj.

Taktikken er 'bare at løbe'

En af dem, der stod klar til at løbe mod Orange Scene, var 19-årige Laust Nymann.

Som den første i år nåede han scenen. Sejren udløste en stor jubel med champagneflasker, der poppede og badet ham i den mousserende vin.

- Jeg har trænet op til det i et halvt år, siger han.

Her spurter årets festivaldeltagere mod Orange Scene og en god plads til de kommende koncerter.
Her spurter årets festivaldeltagere mod Orange Scene og en god plads til de kommende koncerter. Foto: TV 2

Hvad var din strategi?

- Bare løbe, siger han forpustet og fortæller, at sejren skal fejres ved at drikke sig fuld.

19-årig fra Nykøbing Falsker vinder af Roskilde-løb Video: Anne Brandbjerg

Sidste år vandt en anden ung mand den eftertragtede pris. Han fortalte TV 2, at han primært var med for at slå 'Spiderman'. 'Spiderman' er en mand, der de sidste mange år har vundet løbekonkurrencen - men altså ikke i 2016.

- Jeg er meget glad. Det vigtiste var at slå 'Spiderman', sagde han.

Se øjeblikket da 'Spiderman' sidste år blev overhalet på vej ind mod pladsen:

Den første optræden på Orange Scene vil i år som sagt blive det danske band 'Phlake', der spiller klokken 18. De vil blive efterfulgt af amerikanske 'The Weeknd' og franske 'Justice'.