Samfund

'Blærerøven' om usikre unges kropsidealer: - Det bliver en perversion

Det overrasker ikke Mads Christensen, at unge føler sig som en fiasko, hvis ikke de ligner dem fra 'Paradise Hotel'.

Danske drenge kæmper i højere og højere grad med et negativt selvbillede.

Det viser en rundspørge, som TV 2 har foretaget blandt flere tusinde af landets gymnasieelever.

En af de drenge er Christoffer Korsskov. Han synes ikke, at han har det udseende, der skal til for at passe ind.

- Jeg har det ikke godt med min krop. Jeg føler, at jeg er for lille og for tyk i forhold til alle andre, fortæller han til TV 2.

Forfatter til livsstilsbogen 'Den Store Blærerøv' og en af de opstartende drivkræfter bag modemagasinet Euroman, Mads Christensen, kan godt se, at medierne har et medansvar for, at drenge som Christoffer går rundt med det selvbillede, som han gør.

- Der er ikke noget nyt i, at man er usikker på sig selv, men det nye er, at det er blevet meget mere åbenlyst, og man flirter tilmed også med tanken om den ideelle krop, i sådan en grad at den presses ned i kæften på os hele tiden. Så jeg kan godt forstå, at hvis man ikke ligner en af dem fra 'Paradise Hotel', at man så synes, man er en fiasko, siger han til TV 2.

Man skal næsten ikke slå en skæv bøvs, før man bliver diagnosticeret med et eller andet.

Mads Christensen

Bliver usikkerheden af vores egen krop forstærket af, at vi kun ser perfekte mennesker i medierne?

- Det tror jeg, og det er et spøjst paradoks, for hvis der er noget, som virkelig klinger som baggrundmusik for hele vores årti, så er det rummelighed, højt til loftet, inklusion og 'der skal være plads til alle'. Virkeligheden er bare, at normalitetsvejen bliver smallere og smallere og stejlere og stejlere, og man skal næsten ikke slå en skæv bøvs, før man bliver diagnosticeret med et eller andet, siger Mads Christensen.

Overdrivelse af idealer bliver en perversion

Når det så er sagt, mener Mads Christensen dog stadig, at der er brug for et magasin som Euroman til at give en vis kropslig dannelse, om end må det aldrig tage overhånd.

- Jeg synes, at en grad af kropsbevidsthed og en grad af opmærksomhed på sin egen visuelle fremtoning er ligesom at lære at læse noder eller lave fin kaffe: Det er et raffinement af mennesket. Der, hvor jeg føler et medansvar, er, når det kammer over, og en ung mand ikke kan sove om natten, fordi han føler sig forkert - eller en pige stopper med at spise, fordi hun føler, hun er for tyk. Enhver overdrivelse og sygeliggørelse af et ideal bliver en perversion, om det så er den ene eller den anden vej, siger han.

Mode- og livsstilsredaktør på Euroman og Eurowoman fortæller om bladenes modeller. Video: Esther Margrethe Lynard

TV 2 besøgte mandag eftermiddag Euroman og Eurowomans redaktioner i København for spørge ind til, hvordan de har det med at være med til at portrættere kroppen på en særlig måde.

Mode- og livsstilsredaktør på Euroman og Eurowoman, Frederik Andersen, forklarer, at det sjældent er noget, de tænker på, men at begge magasiner i højere grad prøver at være i øjenhøjde med læserne.

Hver fjerde unge mand har det dårligt med sin egen krop. Er det noget, I har fokus på?

- Det var ikke noget, jeg var klar over før nu, men det komme ikke bag på mig. Når jeg kigger på medier som for eksempel Instagram, ser man en meget redigeret virkelighed. Når alle de andre unge ser det, rykker det selvfølgelig ved, hvordan man mener, man selv skal se ud, siger Frederik Andersen til TV 2.

Han erkender, at mainstream-medier som for eksempel et modemagasin også har et ansvar:

- Ansvaret kan fordeles mange steder. Det kan fordeles på medierne, men også på modelbureauerne, som bør have modeller af både mænd og kvinder i forskellige former og størrelser og aldersgrupper. Det kan være svært at finde, fordi de kan være svære at booke ud, hvis de ikke kan passe tøjet, så der påhviler også et ansvar på modehusene, som laver deres kollektionsprøver i en specifik størrelse, siger han.

Her ses en del af rundspørgens øvrige resultater for både drenge og piger:

unge og krop, fedme