17-årig dreng har det ikke godt med sin krop - og han er ikke den eneste
Jagten på urealistiske idealer får stadig flere drenge til at føle sig utilpas ved deres kroppe. Det kan føre til andre problemer, advarer ekspert.
Hver fjerde dreng på de danske gymnasier er utilfreds med sin krop.
Hver fjerde tænker ofte eller hele tiden på, om han er for tyk eller tynd.
Og hver sjette dropper badet efter idræt af den grund, at han er ked af sin krop.
Sådan lyder resultatet af en rundspørge, som TV 2 har lavet blandt flere tusinde af landets gymnasieelever.
Hvor det før hovedsageligt var pigerne, der følte, at de skulle leve op til et svært opnåeligt kropsideal, så viser rundspørgen, at en stor del af drengene nu også kæmper med et negativt selvbillede.
- Traditionelt set har drengene været mindre optagede af at spejle sig selv i andre, men det ser vi forandre sig. Det gælder i højere grad for begge køn. De mistrives, fordi de føler sig pressede af at skulle se ud på en bestemt måde, siger chefpsykolog Michael Danielsen fra Psykiatrifonden.
- Jeg er for lille og for tyk
En af de drenge, der langt fra er tilfreds med, hvordan han ser ud, er Christoffer Korsskov.
Når den 17-årige gymnasieelev går uden for en dør, har han altid en tyk jakke på - og det er ikke fordi, at han fryser.
- Jeg tager altid nogle forholdsregler med min krop. Jeg tager for eksempel jakken på, selvom det er varmt. Det er for at gemme min krop, selvom den logisk set er normal og ikke overvægtig eller noget, siger han.
Han synes ikke, at han har det udseende, der skal til, for at passe ind.
- Jeg har det ikke godt med min krop. Jeg føler, at jeg er for lille og for tyk i forhold til alle andre.
Her ses en del af rundspørgens øvrige resultater for både drenge og piger:
Ifølge uddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard er Christoffer Korsskov ikke et atypisk eksempel på, hvordan de unge gymnasiedrenge har det.
- Det er ret deprimerende, men ikke særlig overraskende, siger hun.
- Man kan se i tallene, at flere drenge oplever, at deres krop afviger fra det, som de anser som normen. Og det er jo ikke en idé, de får ud af det blå. Det er, fordi de oplever, at der er én krop, de ser i bybilledet og i popkulturen, som bliver eksponeret som den rigtige krop, siger hun.
Den "rigtige" mandekrop
Cecilie Nørgaard mener, at normerne for, hvordan kroppen bør være, er blevet enormt smalle.
- Børn helt ned til treårsalderen kan jo sige, hvordan den rigtige pige- eller drengekrop ser ud. Den er tynd, for drenge er den i høj grad muskuløs og også ret seksualiseret allerede ned i en ung alder. Den taler sit eget tydelige sprog, siger hun.
Ikke nok med, at en del af drengene oplever sig selv som forkerte, selvom de reelt har en helt normal krop, så har det også en lang række andre konsekvenser.
- Vi ser flere og flere drenge, som har det dårligt. Ligesom det kan være en forstyrrelse ikke at spise nok, så er det også en forstyrrelse at bliver over-optaget af at træne eller spise sundt. Det er et nyt fænomen, at helt unge drenge træner i et omfang, hvor det bliver usundt. I sidste ende skaber det dårligt selvværd og dårlig trivsel, siger hun.
TV 2 kunne tidligere på måneden fortælle om problemet med overdreven træning, og hvordan op mod 150.000 danskere i dag vurderes at være afhængige.
Et urealistisk ideal
Christoffer Korsskov ved godt, at han ikke fejler noget eller er usund, men alligevel fylder tankerne om hans krop en del i hans hverdag.
- Det er blevet et relativt urealistisk ideal. De fleste drenge skal være fysisk fit, have gode kroppe, være forholdsvis høje og forholdsvis stærke. Så en fyr som mig er ikke så attraktiv i dagens Danmark, og det gør, at jeg har rigtig dårligt selvværd, siger han.
Netop ideen om, at den store, stærke mandekrop er det ideelle, bør nedbrydes for at vende de unges fokus, mener Cecilie Nørgaard.
- Vi skal lære dem at analysere, hvilken kropskultur de er del af. Både forældre og uddannelserne kan, allerede når børnene er helt unge, arbejde med at udvide og nuancere de smalle normer, de præsenteres for. Det kan vise dem, at det ikke er den eneste sande måde at være til i verden, siger hun.