Blev kaldt 'en dum lille mongol' - i dag har han en kandidatgrad
I Danmark er der ikke altid plads til dem, der er anderledes. Det har 35-årige Nikolaj Carlsen erfaret gennem sit liv med Downs syndrom.
Selv om man har en Downs-diagnose, kan man sagtens have et meningsfuldt liv, og man kan sågar også varetage et almindeligt job.
Det er 35-årige Nikolaj Kristian Carlsen et levende bevis på.
Giv os en plads og en chance for at vise, hvad vi kan. Sådan lyder hans opfordring i Go' morgen Danmark til det samfund, hvor det er blevet almindeligt at vælge mennesker som Nikolaj Kristian Carlsen fra, inden de bliver født.
Selv har han diagnosen mosaik-Downs syndrom, som er en variation af Downs syndrom, men det har ikke holdt ham tilbage.
På trods af modstand i sit liv, har Nikolaj Kristian Carlsen i dag en universitetsuddannelse og er politisk aktiv, og han mener, at vi alle burde gives mere plads til handicappede og alle andre, der er 'anderledes', i vores samfund - også på arbejdsmarkedet.
For det er ikke altid nemt ikke at være 'normal' i Danmark, lyder det.
Hvor begavet er du egentlig?
"Du er en dum lille mongol”. ”Hører du ikke til på den lukkede?”.
Nikolaj Kristian Carlsen har haft en god barndom og et godt liv, men han er ikke sluppet for drillerierne og de nedsættende tilråb.
Han er blevet kaldt mange ting, især som helt ung i folkeskolen, men i dag er det helt andre problemer, han møder som voksen, fortæller han.
På universitet, på RUC, hvor Nikolaj Kristian Carlsen tog sin uddannelse, oplevede han, hvordan hans medstuderende stillede spørgsmål ved hans intelligens.
- De bragte ting op for at underminere min troværdighed. Jeg fik hurtigt en fornemmelse af, at de ikke tog de ting, jeg sagde, for gode varer, fordi jeg havde den her diagnose, fortæller Nikolaj Kristian Carlsen.
- Jeg har oplevet, at de stillede mig spørgsmål, fordi de vurderede, at jeg var anderledes. Der var en kamp om at definere et projekt, og her blev jeg mast med spørgsmål om, hvor begavet jeg egentligt var, siger han.
Med støtte fra sine forældre og søskende og hjælp fra en psykolog fik Nikolaj Kristian Carlsen sin kandidatgrad i november 2011.
Hvad siger man lige til jobsamtalen?
I dag er han arbejdsledig og søger et fleksjob, men han oplever stadig, hvor svært det er at finde en plads og blive accepteret som ligeværdig i det danske samfund – og finde et job.
- Jeg vil gerne have et fleksjob, hvor jeg kommer ud og arbejder 20 timer om ugen, hvor arbejdsgiveren betaler for de 20 timer, og hvor kommunen supplerer op. Og så håber jeg, at jeg kan bruge nogle år på at arbejde den måde, så jeg gradvis kan komme til at arbejde fuldtid, siger Nikolaj Kristian Carlsen.
Han vil gerne have et job og tjene sine egne penge, men det er svært. For hvad siger man lige til jobsamtalen, når man ikke er som alle andre?
- Det er svært at gå ind til en jobsamtale, for jeg ved jo ikke, om arbejdsgiveren lægger mærke til min diagnose - eller om det skader mine chancer, hvis jeg nævner det. Jeg er jo uærlig, hvis jeg ikke nævner det, men jeg vil jo ikke skade mine chancer, siger Nikolaj Kristian Carlsen.
Nikolaj Kristian Carlsen mener selv, at han har bevist, at han dur til noget.
35-årige Nikolaj Kristian Carlsen arrangerer digtoplæsninger, er bestyrelsesmedlem i Socialdemokratiet i Albertslund og arbejder i handicaporganisationer, hvor han holder foredrag om, hvordan det opleves, at blive betragtet som en handicappet.
For der er flere som ham, der ikke får en chance, fordi de ikke er 'normale', fortæller han i Go' morgen Danmark.
- Jeg ved jo, hvor meget det trækker tænder ud, når man skal bevise, at man er en værdifuld arbejdskraft. Jeg har jo et handicap, men jeg er ikke mit handicap, siger Nikolaj Kristian Carlsen.
Han efterlyser et samfund, der er mere rummeligt.
- Også i forhold til arbejdsgiverne. De skal fokusere på, at de måske også kan tage nogen, der har et handicap. For folk med handicap har også evner og talenter. Fokuser på det i stedet for at have et for stort og overdrevet fokus på handicappet som en begrænsning, siger Nikolaj Kristian Carlsen i Go' morgen Danmark.
Ny metode kan finde flere med Downs
Nikolaj Kristian Carlsen fik selv stillet sin diagnose, da han var omkring 12 år gammel.
Det var hårdt at få den viden og blive sat i den ’kasse’, men han erkender også, at han er heldigere stillet, end mange andre, der får stillet diagnosen i dag, mens de endnu ikke er født.
Ifølge Kristeligt Dagblad har antallet af børn født med Downs syndrom været stabilt siden 2004, men en ny blodprøve kan i dag give et mere præcist svar på spørgsmålet om, hvorvidt ens ufødte barn har en kromosomfejl eller ej.
Undersøgelsen, der hedder NIPT, tester for Downs syndrom og indgår i dag som et nationalt tilbud til de gravide, som har fået en høj risikovurdering for Downs syndrom.
Fra 2005 til 2016 er mellem 21 og 36 børn blevet født med Downs syndrom hvert år, viser en opgørelse fra Landsforeningen Downs Syndrom.
Men med den nye test i hånden, kan man nu påvise 99 procent af alle fostre med Downs syndrom, og det kan udløse flere aborter, mener en ekspert på området.
- NIPT er hurtigere og mindre ressourcekrævende. Den vil finde flere børn med Downs syndrom og sandsynligvis føre til flere aborter, siger John Brodersen, der er professor i almen medicin og screeninger ved Københavns Universitet til avisen.
Den nye metode bekymrer også Nikolaj
Det, mener Nikolaj Kristian Carlsen, er et problem. I dag ville den nye test kunne have fundet ham og hans kromosonfejl.
- Jeg er født i 82, så diagnostikken var ikke så veludviklet dengang, men var jeg foster i dag, så var sandsynligheden for, at jeg var blevet fravalgt og ikke fået en chance, større. Det, synes jeg, ikke er særligt rart. For jeg har jo et godt og udmærket liv, siger Nikolaj Kristian Carlsen.
Den nye form for fosterdiagnostik bekymrer ham.
Som Nikolaj Kristian Carlsen ser det, er screeningen et udtryk for, at man helt vil udrydde Downs syndromet fra den danske befolkning.
- Det, jeg tænker, er, at vi har en sundhedssektor, som fokuserer enormt meget på Downs sygdom. På overfladen rådgiver de folk neutralt, men forældrene kan føle sig pressede til at få en abort. For hvem har lyst til at få et barn med det her handicap? lyder det fra Nikolaj Kristian Carlsen.