Samfund

Fortidsminder forfalder: Når de er væk, er de væk for altid

Der er masser af fortidsminder i Danmark, der fortjener at blive husket og bevaret, siger historikere. Men de får bare lov til at forsvinde.

En hangar, en graffitimur og en henrettelsesplads.

I Danmark er der masser af fortidsminder, der bare får lov til at forfalde og forsvinde.

Historikere og andre interesserede begræder tabet og siger, at myndighederne ikke har tilstrækkeligt øje for de mere specielle minder, der er mindre end 100 år gamle.

- De skal gøre noget nu. Det er vigtigt at få taget hånd om denne type spor fra fortiden, fordi meget af det er unika. Vi har kun et sted af det, så når det er væk, så er det væk for altid, siger Claus Bundgård Christensen, der er lektor i historie på Roskilde Universitet.

Hilsner fra tyske soldater

Han har som eksempel valgt en murstensmur i Kødbyen i København, hvor tyske soldater gik patrulje under anden verdenskrig og overskrev muren med graffiti. Små hverdagsbetragtninger, signaturer og politiske kommentarer. 

Wollt Ihr den totalen Krieg? Nein!

Graffiti, skrevet af anonym tysk soldat

Eksempelvis et klart svar til propagandaminister Joseph Goebbels berygtede spørgsmål til det tyske folk:

’Wollt Ihr den totalen Krieg?’

Svaret har en anonym tysk soldat kradset i den københavnske mursten:

’Nein!’

Betonplade på Christiania

I går besøgte vi et andet eksempel: En nu næsten glemt flyhangar ved Tønder, der under første verdenskrig var en enestående hangar for tyske Zeppeliner-luftskibe.

Nu står den og forfalder, og lokale historieinteresserede kan ikke overtale myndighederne til at redde den.

Et tredje eksempel er en betonplade på Christiania i København, der nu er ved at gro til i græs og bruges som vendeplads for lastbiler.

Engang var det den officielle henrettelsesplads i København, hvor omkring 20 danske værnemagere blev henrettet ved skydning mellem 1945 og 1950, men nu er det ved helt at forsvinde.

- Vi mister et håndgribeligt tegn på en episode i Danmarkshistorien, som er vigtig at huske. Og den kan man bedst huske, hvis man også har et sted at huske den. Og når man nu har sådan et sted. Det ville jo ikke koste mange bassøre at bevare det her, siger en anden historiker, Jes Fabricius Møller, der er lektor på Saxo-instituttet på Københavns Universitet.

Kan ikke fredes

Henrettelsespladsen er – som den eneste af de tre eksempler – faktisk beskyttet af en fredning, fordi den ligger på Christianshavns fredede voldanlæg, men selve henrettelsespladsen bliver ikke beskyttet eller bevaret på nogen måde.

De andre kan til gengæld ikke fredes, sådan som reglerne ser ud i dag, siger Slots- og Kulturstyrelsen.

- Vi kan jo ikke frede det som et selvstændigt anlæg. Vi har ikke instrumentet, forklarer Michael Lauenborg, der er enhedschef i Center for Kulturarv i Slots- og Kulturstyrelsen.

I dag findes der i Danmark cirka 9.000 fredede bygninger og 33.000 fredede fortidsminder.