Cyklen fylder 200 år: Fra klodset jernhest til populær motionsmakker

16x9
Det er 200 år siden, at cyklen så dagens lys. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen / Scanpix Denmark (arkiv)

Det er 200 år siden, at en tysk baron opfandt et køretøj med hjul kaldet 'draisinen'. I dag er cyklen et vigtigt element i mange menneskers hverdag.

Det er 200 år siden, at tyske Karl von Drais opfandt et tohjulet køretøj, der blev forløber til cyklen, som vi kender den i dag.

I starten var den et klodset og tungt transportmiddel, der kun var forbeholdt de rige. Senere blev den et symbol for ligestilling for kvinder, og i dag spiller cyklen en stor rolle for millioner af mennesker verden over.

Særligt i Danmark har cyklen vundet indpas og udgør et vigtigt element i manges hverdag.

Her kan du blive klogere på, hvordan cyklens historie er forløbet.

Tidslinje: Cyklens udvikling gennem 200 år
1817
. A3796/_Uwe Anspach / Scanpix Denmark
Tyske Karl von Drais opfinder det første cykellignende transportmiddel. Grundstene går igen i nutidens cykler, men den havde ingen pedaler og lignede i høj grad de løbecykler, som børn bruger i dag. Køretøjet blev brugt af overklassen som et legetøj. Efterhånden som de fine mænd og kvinder blev konkurrencetørstige, valgte man at sætte pedaler på forhjulet, så cyklerne kunne køre hurtigere.
1880
. Børge Lassen / Scanpix Denmark
Cyklen af træ og jern havde fået pedaler i 1861, men udbredelsen af stål sendte cyklen ind i en ny æra. Tidens hotte ”Væltepeter” med det kæmpestore forhjul var markant lettere, hurtigere og mere bekvem end sin klodsede forgænger. Men udviklingen blev begrænset, fordi datidens cykler var så farlige at køre på. I nogle danske politikredse blev "Væltepeteren" endda forbudt, fordi den forårsagede så mange ulykker.
1900
. Scanpix
Cyklen fik kædetræk, blev lavere og mere sikker at køre på. Alligevel vakte det forargelse, da kvinderne satte sig i cykelsadlen. Flere læger mente, at cykling var farligt for kvinder - farten ville gøre dem nervøse, og de mange bump på vejen ville ødelægge evnen til at få børn. Men kvinderne kæmpede stædigt for deres ret til at cykle – og for retten til ligestilling i samfundet generelt.
1920
. Scanpix
Masseproduktion sænkede prisen på cykler, og populariteten voksede eksplosivt. Cyklen blev indbegrebet af den moderne og pulserende livsstil, og den blev hyldet i romaner og digte. Stålhesten revolutionerede hverdagen for tusindvis af danskere - tidligere måtte man spadsere til arbejde, men nu kunne man suse af sted til andre dele af byen.
1930
. Scanpix
Ferie var et ukendt fænomen for det arbejdende folk frem til 1938, hvor ferieloven sikrede arbejderne retten til to ugers ferie. Cyklen blev det naturlige valg til ferie og fritid – naturen var gratis, og på cykel kunne man hurtigt og billigt tage en tur i skoven, til stranden eller til de kolonihaver, der var begyndt at skyde op i forstæderne.
1940
. Scanpix
Under besættelsen var der mangel på benzin og gummi. Biler var blevet mere almindelige, men kørslen blev rationeret og danskerne begyndte igen at cykle. Knapheden ramte ganske vist også cyklisterne, og ofte fandt man sin cykel ”skrællet” for dæk, slanger og reservedele, der var i høj kurs på det sorte marked. Men opfindsomheden var stor – man lavede for eksempel dæk af gummirester og kørte med korkpropper i fælgen.
1970
. Scanpix
I efterkrigstiden fik danskerne flere penge og smag for egen bil. Men antallet af trafikulykker var højt og oliekrisen satte et punktum for drømmen om en benzindrevet fremtid. Bilfrie søndage og cykeldemonstrationer skabte igen opmærksomhed på cyklen som et trofast, sundt og miljøvenligt transportmiddel, og arbejdet for at skabe bedre cykelforhold tog for alvor fart.
1990
. ANNETT BRUHN / Scanpix Danmark
For over 100 år siden var postvæsnet det første erhverv, der tog cyklen til sig. Men mange andre brancher fik øjnene op for cyklens evner som arbejdshest. Frem til 50erne vrimlede det med cykelbude - såkaldte svajere - der på longjohns eller store trehjulede ladcykler leverede alt fra konditorkager til møbler. Efter mange års pause genopstod den næsten glemte budtradition, da De Grønne Bude indtog gaderne med rygsække og racercykler. Op gennem 90erne kom mange andre firmaer til med røde, blå, gule og orange bude.
2000
. MIKAEL FRITZON/TT / Scanpix Denmark
Fitnessbølgen kommer til Danmark i 80erne, og på cykelturen i motionscentret skal man hverken bekymre sig om regnvejr eller rødt lys. Da Bjarne Riis i 1996 vinder Tour de France bliver mange danskere inspirerede til selv at ræse ud på landevejene. Mountainbikere rykker ind på kuperede skovstier. I dag er befolkningens lyst til at cykle til arbejde faldende – men motionscykling er en af de mest populære sportsgrene i Danmark.
2017
. MAXIM ZMEYEV / Scanpix Denmark
Cyklen runder 200 år, men er langt fra pensionsmoden. Politikere, fagfolk, journalister og turister flyver til Danmark for at se os cykle. At træde i pedalerne er nemlig sundt, rent, effektivt og billigt, og det er ikke irrelevant i en tid med fedmeepidemi, klimakrise, trængsel og stigende ulighed. 200 år er ingen alder, og skal vi ikke bare konstatere at cyklen er kommet for at blive. Heldigvis.

Kilder: Cyklistforbundet, Ritzau.