Ekspert forklarer: Læringsstile er vejen til dygtigere børn

Holistisk visuelle børn lærer bedst gennem billeder. 

Værktøjer, som motiverer dem i deres læring, er mindmaps til at skabe et visuelt overblik, tegninger, spændende bøger og tegneserier. 

- En god måde at lære de holistisk visuelle børn om Anden Verdenskrig er ved brug af tidslinjer og billeder, der viser forskellige scener fra krigen og tændstiksmænd, der illustrerer begivenheder. Det vil også virke godt, at få den unge aktiveret ved at tegne og forestille sig det, mens det bliver præsenteret, siger Svend Erik Schmidt.

Ideer til lektielæsningen:

• Tegn en strukur over opgaven som mindmap eller lignende. Vær nærværende og forklar illustrationen.
• Sørg for, at barnet altid har papir og blyant til rådighed, så de kan tegne eller skrive ideer.
• Brug billedsprog, når du forklarer opgavens relevans. Gør forklaringen kort og levende og relater den til barnets egne interesser.
• Lad være med at fastsætte en klar deadline, hvis det ikke er nødvendigt.
• Tegn og skriv, når opgaven forklares, så det talte ord ikke står alene. 
• Lad barnet illustrere sine opgaver - det styrker forståelsen. 

Analytisk visuelle børn lærer gennem billeder, men behøver ikke at blive motiveret af spændende historier eller underholdende lærere.

Mindmaps med en klar opbygning - enten kronologisk eller trin-for-trin - virker godt på dem, ligesom at de sagtens kan få en hel del ud af at læse om et givent emne. 

- For de analytiske børn er det intet problem at læse om Anden Verdenskrigs begivenheder. De vil med fordel kunne læse tekster med punktopstilling. Det virker også godt for dem at sætte tal og kronologi på begivenhederne, så de kan danne et system i deres hoveder. Det kan for eksempel være ved at læse om de ti største begivenheder i krigen, siger Svend Erik Schmidt. 

Ideer til lektielæsningen:

• Sørg for, at barnet har læsestof, der kan hjælpe det med at løse opgaven.
• Lav en struktur inden opgaven skal løses, som bliver tegnet og skrevet i små overskrifter på et papir.
• Hjælp eventuelt med at skrive første del af opgaven - herefter kan barnet selv tage over.
• Spring de lange forklaringer over og gå direkte til opgaven - og sørg for arbejdsro.

De holistisk auditive børn kan lide levende fortællinger. 

Det er ikke nok at få forklaret opgaven eller fagstoffet, der skal være noget ekstra for at de bliver virkelig bliver interesserede.    

- Holisten skal føle, at han eller hun selv er med i Anden Verdensktrig. Der skal være noget på spil. Derfor vil de lære godt ved at få nogle dramatiske mundtlige beretninger fra Anden Verdenskrig, så de kan forestille sig, hvordan det var at være i fronten. Derudover kunne en opgave være, at de skulle lave en lydfil, hvor de selv spillede nogle af soldaterne, siger Svend Erik Schmidt.

Ideer til lektielæsningen:

• Lad barnet fortælle, hvad opgaven går ud på, efter den er præsenteret kort - det skaber overblik. Spørg ind med nærvær og interesse.
• Forklar, hvorfor opgaven er relevant - også ud fra barnets egne interesser. Digt for eksempel en historie med levende sprog og lad barnet være med til at komme med bidder til fortællingen.
• Eksperimenter med at besvare opgaver med en diktafon - og skriv den så til sidst ind på computer, hvis det kræves.
• Lad barnet selv bestemme rækkefølgen i opgaveløsningen.
• Giv gerne lange og sjove forklaringer på opgaven.

Den traditionelle tavleundervisning er som skabt til de analytisk visuelle. 

De behøver ikke en videre forklaring på, hvorfor noget er vigtig viden og de trives godt med den struktur, der er i almindelig skemalagt undervisning.

- De analytiske børn kan godt lide at få mundtligt fortalt om fakta, årstal og vigtige begivenheder. Som forældre eller lære kan man med fordel spørge dem bagefter: "Hvad har du lært?". Analytikerne går op i om de kan klare testen og har lært det, de skal.

Ideer til lektielæsningen:

• Forklar opgaven del for del og tilbyd hjælp undervejs.
• Sørg for arbejdsro, og lad barnet løse opgaverne i rækkefølge uden yderligere introduktion.
• Lav små remser til opgaven, så barnet har en struktur at arbejde efter.
• Lad barnet høre lydbøger om emnet.
• Lad barnet formulere løsningerne højt.
• Fokuser på logik frem for relevans, når opgaverne forklares. 

De holistiske taktile er svære at tilrettelægge undervisning efter. 

Nogle værktøjer, som kan virke, er hvis man aktiverer deres kreative sans i det faglige arbejde.

Det kan være ved at bruge papstykker og post-its, som børnene kan røre og flytte rundt på. Små dimser, terninger eller puslespil, der kan gøre matematik mere håndgribeligt, kan også være en god idé.

- I en undervisning om Anden Verdenskrig til holistisk taktile børn ville jeg tale om en masse væsentlige begreber. Jeg ville få børnene til at lave en tidslinje, hvor de selv kan skrive begreberne på for at danne et større billede. Barnet har selv fat i blyanten og sætte op, siger Svend Erik Schmidt.

Ideer til lektielæsningen:

• Skab overblik over opgavens forskellige dele ved at skrive små post-its, som kan rykkes rundt.
• Lad barnet sidde med noget i hænderne, når opgavens relevans forklares - også hvorfor den er vigtig for netop dit barn.
• Lad barnet selv bestemme rækkefølgen i opgaveløsningen, og lad barnet gå til og fra opgaven.
• Saks, papir, blyant og andre krea-ting er uundværlige til at illustrere det komplicerede stof - små papirstykker kan rykkes rundt og forklares.
• Hjælp til sidst barnet med at strukturere løsningen på skrift, hvis det er et krav for opgaven. 

Analytisk taktile børn skal have systematik, men med et kreativt twist.

De skal have lov til at bruge fingrene, men har bedst af, at en lærer modererer, hvordan og i hvilken rækkefølge, tingene skal foregå.

- Lad barnet skrive postits med begreber og sætte det i rækkefølge, så de selv er i gang og får lov at klippe-klistre lidt. Det minder meget om de holistisk taktile, men det er graden af systematik, som er anderledes, siger Svend Erik Schmidt.

Ideer til lektielæsningen:

• Post-its med små tekster kan bruges i opgaveløsningen, hvis de placeres i en struktur eller i en logisk rækkefølge.
• Uden videre introduktion kan barnet gå igang med opgaven. Giv dem arbejdsro og struktur.
• Lav et dominospil med spørgsmål og svar, som barnet kan løse i den rigtige rækkefølge - i det hele taget er læringsspil med klare regler en god idé

Kinestiske børn lærer bedst, hvis de bevæger de store muskelgrupper, men under vidde strukturelle rammer.

De stiller det store krav til forældre eller lærere, der skal finde på faglige lege, hvor bevægelsen bliver en central del.

De lærer godt, hvis der er løb, hop eller hinkeruder involveret - alt, hvor de får pulsen op. Konkurrencer virker også godt. 

- Historieundervisningen kunne foregå ved, at børnene skulle spille et kategori-spil, hvor de skulle svare på spørgsmål ved at smide de rigtige svar i hulahopringe. På den måde får de løbet, men skal samtidig tænke sig om, siger Svend Erik Schmidt.

Ideer til lektielæsningen:

• Vær i bevægelse, når opgaven forklares. Gør det hyggeligt og nærværende undervejs på en gåtur for eksempel.
• Forklar kun kort, hvorfor opgaven er relevant for barnet og dets interesser. Gør det med liv og kropssprog.
• Lad barnet selv bestemme, hvordan det løser opgaven.
• Lav en kreativ quiz, hvor barnet skal smække det rigtige svar med en fluesmækker, så de får gang i kroppen. Eller lav vendespil, hvor barnet skal løbe hen for at matche rigtige og forkerte svar - spil og kropslige lege appellerer til de holistisk kinetiske børn.
• Giv barnet god plads til at arbejde - lad dem hoppe tabellerne på terassen eller gå rundt og læse.
• Hjælp barnet til sidst, når opgaveløsningen skal skrives ned.  

De analytisk kinetiske børn vil gerne bevæge sig og lærer bedst i bevægelse, men skal gerne have konkrete opgaver og forklaringer, så der er en logisk rækkefølge i opgaveløsningen.

Ideer til lektielæsningen:

• Giv barnet god plads, så de kan lave store tabeller, tidslinjer eller tallinjer med kridt på asfalten.
• Lad der være arbejdsro, så barnet kan koncentrere sig og sørg for, at de har en struktur at arbejde efter.