Samfund

Ekspert forklarer: Læringsstile er vejen til dygtigere børn

Det er langt fra alle børn, som lærer godt ved at sidde på en stol og modtage tavleundervisning. Der er grundlæggende seks forskellige læringsstile, som kan være gode at kende for forældre såvel som lærere. Steffen Ortmann / Scanpix Denmark

Børn tager ny viden ind på vidt forskellige måder. Ved at hjælpe børn til at finde deres læringsstil, kan man sætte turbofart på læringen.

Læring er ikke bare læring.

Det blev tydeligt på Drengeakademiet i Esbjerg Kommune, hvor 34 skoletrætte drenge på 12 dage formåede at hæve deres faglige niveau betydeligt.

Drengenes skema stod nemlig på fysisk aktivitet, differentieret undervisning og klare daglige mål.

Og så var en af hemmelighederne bag det opløftende resultat akademiets fokus på individuelle læringsstile.

- Jeg ser læringsstile som en vej til  hjernen. Vi har allesammen en "motorvej", som er den måde, vi lærer bedst på, men hvis vi får alt vores viden ind via små "grusveje", så går det langdommere og vil ikke sidde fast. Derfor handler det om at finde sin "motorvej" og bruge den, siger Svend Erik Schmidt.

Han er ekspert i læringsstile og har selv været indover undervisningen på Drengeakademiet.

Svend Erik Schmidt har set mange gode resultater ved at fokusere på børns læringsstile.

De færreste er direkte bevidste om, hvordan deres børn lærer bedst, men med en række simple råd kan forældre faktisk gøre en hel del for at stimulere deres børns lyst og evne til at lære. 

Længere nede i artiklen er der konkrete råd til, hvordan du kan hjælpe dit barn efter læringsstil.

To blikke på alting

Grundlæggende har alle mennesker en foretrukken måde at tillære sig ny viden på - enten i detaljer eller som en helhed. 

Kendetegn ved holistiske børn

Det holistiske barn kan lave flere ting på en gang og taler ofte meget.

De kan godt lide at komme med sjove påfund, at få fortalt vittigheder og drages af læring, som er underholdende - derfor kan de opfattes som udfordrende for læreren.

Men er deres interesse først vækket, så er de meget aktive og selvstændige elever. 

Kilde: Svend Erik Schmidt 

Det vil ifølge Svend Erik Schmidt sige, at vi intuitivt enten foretrækker, at nyt komplekst stof bliver præsenteret i et system, med faste strukturer - de kaldes analytikere - eller med et klart relaterbart formål fra starten, så stoffet kan ses i en større sammenhæng - de kaldes holister.

- De analytiske børn passer godt ind i den traditionelle skole, for de bliver motiverede af tydelige anvisninger. De holistiske børn er dem, der spørger "Hvorfor skal jeg lære det?" og er vildt hurtige og skarpe, når det gælder, men også hurtigt mister interessen, siger han.

Det betyder derfor meget, at forældre forstår deres barns tilgang til verden, når de laver lektier eller hjælper barnet. 

- De fleste børn bliver tillært at være analytiske, fordi det i en vis grad kræves i skolen med skemaer og planer, men hvis de får lov at bruge deres "motorvej", kan deres læring accelereres, siger Svend Erik Schmidt.

Kendetegn ved analytiske børn

Analytiske børn er meget velovervejede og kan godt lide at have orden.

De stiller ikke spørgsmålstegn ved, hvorfor de skal lære noget - de gør det bare - og ofte planlægger de, hvordan de vil løse den.

I skolen er de gode til at motivere sig selv - eller de er motiveret fra starten, fordi de kan se slutmålet for sig (For eksempel en god karakter eller bare "Det skal jeg lære").

De laver tingene trin for trin i en logisk rækkefølge og er gode til at følge med. 

Sanserne er vejen til læring

Udover de to overordnede måder at lære på, har sanserne også en stor indflydelse på læring.

Der findes fire grene af læringsstile: De visuelt orienterede - dem, hvis hjerne suger bedst til sig via synssansen, auditivt orienterede - dem, som lærer bedst via høresansen, taktilt orienterede - dem, som lærer bedst ved at bruge følesansen og kinetisk orienterede - dem, som skal bevæge kroppen, for at aktivere læringen mest.  

Finder børnene den rigtige indgang til deres hjerne, så kan det have stor indflydelse på deres skolegang, fortæller Svend Erik Schmidt.

- Det er bevist, at læringen opleves sjovere, og du husker det langt bedre, hvis du har lært noget via sin stærkeste læringsstil. Så kan man ikke bare huske det til eksamen, men også om tre år, siger han. 

Se gennemgangen af de forskellige sanse-børn herunder. 

Kendetegn ved....

  1. Visuelle børn

    Visuelle børn vil gerne tegne, se, læse og have forklaret med billeder frem for ord.

    Visuelle børn husker og tænker i billeder. 

    De har nemmere ved at huske en film eller en tekst, de har læst, end hvis de har fået en mundtlig besked. 

    Derfor kan de bedst lide, hvis de får deres læring ind gennem øjnene. De vil gerne tegne, når der bliver læst noget op, og de er generelt gode til at genkende ansigter, huske bøger, tegneserier og film.

  2. Auditive børn

    Auditive børn passer godt ind i den traditionelle skole, hvor en lærer fortæller fra tavlen.

    Ørene er de auditive børns stærkeste force. 

    De har let ved at forstå og huske selv lange beskeder, sange, rim og remser eller forklaringer fra læreren.

    Ofte virker det bedst for de auditive at sige tingene højt, når de skal finde en løsning på en opgave, så de vil være tilbøjelige til at tale meget - særligt i gruppearbejde eller diskussioner med læreren. 

  3. Taktile børn

    Taktile børn skal have hænderne i stoffet - bogstavelig talt - for at få den bedste læring.

    "Hvad sidder du nu og laver?," er en sætning, som taktile børn ofte vil høre fra læreren. 

    De koncentrerer sig nemlig bedst, når de kan sidde og pille ved noget med hænderne. Og det gør de meget tit.

    Hvis de tegner, imens de får en besked, så husker de beskeden langt bedre, og de kan godt lide at få praktiske opgaver i undervisningen. 

    Tit er de også dygtige til at bruge deres hænder kreativt.

  4. Kinetiske børn

    Hvis der skal løbes i skolegården er de kinetiske børn klar. De elsker bevægelse og bliver motiveret, når de får lov at bruge kroppen.

    De kinetiske børn bliver tit beskyldt for at have krudt i røven.

    De har behov for at bevæge sig meget, og det hjælper dem, hvis de får lov at bevæge sig i forbindelse med faglige opgaver. 

    Hvis de går en tur eller laver aktive lege samtidig, så sidder læringen meget bedre fast hos dem.

    De er tit dygtige til sport og har stor kropslig forståelse. 

Kilde: Svend Erik Schmidt

Ikke kun for børn

Cirka 37 procent af alle børn er visuelle af natur, 25,5 procent er taktile, 25,5 procent er kinetiske og kun 12 procent er auditive.

Selvom de fleste tillærer sig, at være mere analytiske og skruer ned for behovet for at være aktiv, så hænger ens læringsstil ved resten af livet.

Sådan lærer dit barn bedst, hvis han/hun er...

Man kan lære på mange forskellige måder, men langt de fleste har hang til at lære bedst på en særlig måde. Her er en gennemgang af læringsstile og deres karakteristika

Holistisk visuel

.

Holistisk visuel

.

Holistisk visuelle børn lærer bedst gennem billeder. 

Værktøjer, som motiverer dem i deres læring, er mindmaps til at skabe et visuelt overblik, tegninger, spændende bøger og tegneserier. 

- En god måde at lære de holistisk visuelle børn om Anden Verdenskrig er ved brug af tidslinjer og billeder, der viser forskellige scener fra krigen og tændstiksmænd, der illustrerer begivenheder. Det vil også virke godt, at få den unge aktiveret ved at tegne og forestille sig det, mens det bliver præsenteret, siger Svend Erik Schmidt.

Ideer til lektielæsningen:

  • Tegn en strukur over opgaven som mindmap eller lignende. Vær nærværende og forklar illustrationen.
  • Sørg for, at barnet altid har papir og blyant til rådighed, så de kan tegne eller skrive ideer.
  • Brug billedsprog, når du forklarer opgavens relevans. Gør forklaringen kort og levende og relater den til barnets egne interesser.
  • Lad være med at fastsætte en klar deadline, hvis det ikke er nødvendigt.
  • Tegn og skriv, når opgaven forklares, så det talte ord ikke står alene. 
  • Lad barnet illustrere sine opgaver - det styrker forståelsen. 
Foto: Scanpix

Analytisk visuel

.

Analytisk visuel

.

Analytisk visuelle børn lærer gennem billeder, men behøver ikke at blive motiveret af spændende historier eller underholdende lærere.

Mindmaps med en klar opbygning - enten kronologisk eller trin-for-trin - virker godt på dem, ligesom at de sagtens kan få en hel del ud af at læse om et givent emne. 

- For de analytiske børn er det intet problem at læse om Anden Verdenskrigs begivenheder. De vil med fordel kunne læse tekster med punktopstilling. Det virker også godt for dem at sætte tal og kronologi på begivenhederne, så de kan danne et system i deres hoveder. Det kan for eksempel være ved at læse om de ti største begivenheder i krigen, siger Svend Erik Schmidt. 

Ideer til lektielæsningen:

  • Sørg for, at barnet har læsestof, der kan hjælpe det med at løse opgaven.
  • Lav en struktur inden opgaven skal løses, som bliver tegnet og skrevet i små overskrifter på et papir.
  • Hjælp eventuelt med at skrive første del af opgaven - herefter kan barnet selv tage over.
  • Spring de lange forklaringer over og gå direkte til opgaven - og sørg for arbejdsro.
Foto: Scanpix

Holistisk auditiv

.

Holistisk auditiv

Auditive børn får bedst læring ind via høresansen. Derfor er de dygtige til at forstå ny viden, når læreren fortæller det.

De holistisk auditive børn kan lide levende fortællinger. 

Det er ikke nok at få forklaret opgaven eller fagstoffet, der skal være noget ekstra for at de bliver virkelig bliver interesserede.    

- Holisten skal føle, at han eller hun selv er med i Anden Verdensktrig. Der skal være noget på spil. Derfor vil de lære godt ved at få nogle dramatiske mundtlige beretninger fra Anden Verdenskrig, så de kan forestille sig, hvordan det var at være i fronten. Derudover kunne en opgave være, at de skulle lave en lydfil, hvor de selv spillede nogle af soldaterne, siger Svend Erik Schmidt.

Ideer til lektielæsningen:

  • Lad barnet fortælle, hvad opgaven går ud på, efter den er præsenteret kort - det skaber overblik. Spørg ind med nærvær og interesse.
  • Forklar, hvorfor opgaven er relevant - også ud fra barnets egne interesser. Digt for eksempel en historie med levende sprog og lad barnet være med til at komme med bidder til fortællingen.
  • Eksperimenter med at besvare opgaver med en diktafon - og skriv den så til sidst ind på computer, hvis det kræves.
  • Lad barnet selv bestemme rækkefølgen i opgaveløsningen.
  • Giv gerne lange og sjove forklaringer på opgaven.
Foto: Scanpix

Analytisk auditiv

.

Analytisk auditiv

De analytisk auditive passer godt ind i skolesystemet. De kan lide struktur og systemer og er dygtige til at lære gennem lytning.

Den traditionelle tavleundervisning er som skabt til de analytisk visuelle. 

De behøver ikke en videre forklaring på, hvorfor noget er vigtig viden og de trives godt med den struktur, der er i almindelig skemalagt undervisning.

- De analytiske børn kan godt lide at få mundtligt fortalt om fakta, årstal og vigtige begivenheder. Som forældre eller lære kan man med fordel spørge dem bagefter: "Hvad har du lært?". Analytikerne går op i om de kan klare testen og har lært det, de skal.

Ideer til lektielæsningen:

  • Forklar opgaven del for del og tilbyd hjælp undervejs.
  • Sørg for arbejdsro, og lad barnet løse opgaverne i rækkefølge uden yderligere introduktion.
  • Lav små remser til opgaven, så barnet har en struktur at arbejde efter.
  • Lad barnet høre lydbøger om emnet.
  • Lad barnet formulere løsningerne højt.
  • Fokuser på logik frem for relevans, når opgaverne forklares. 
Foto: Scanpix

Holistisk taktil

.

Holitisk taktile

.

De holistiske taktile er svære at tilrettelægge undervisning efter. 

Nogle værktøjer, som kan virke, er hvis man aktiverer deres kreative sans i det faglige arbejde.

Det kan være ved at bruge papstykker og post-its, som børnene kan røre og flytte rundt på. Små dimser, terninger eller puslespil, der kan gøre matematik mere håndgribeligt, kan også være en god idé.

- I en undervisning om Anden Verdenskrig til holistisk taktile børn ville jeg tale om en masse væsentlige begreber. Jeg ville få børnene til at lave en tidslinje, hvor de selv kan skrive begreberne på for at danne et større billede. Barnet har selv fat i blyanten og sætte op, siger Svend Erik Schmidt.

Ideer til lektielæsningen:

  • Skab overblik over opgavens forskellige dele ved at skrive små post-its, som kan rykkes rundt.
  • Lad barnet sidde med noget i hænderne, når opgavens relevans forklares - også hvorfor den er vigtig for netop dit barn.
  • Lad barnet selv bestemme rækkefølgen i opgaveløsningen, og lad barnet gå til og fra opgaven.
  • Saks, papir, blyant og andre krea-ting er uundværlige til at illustrere det komplicerede stof - små papirstykker kan rykkes rundt og forklares.
  • Hjælp til sidst barnet med at strukturere løsningen på skrift, hvis det er et krav for opgaven. 

 

Foto: Scanpix

Analytisk taktil

.

Analytisk taktil

.

Analytisk taktile børn skal have systematik, men med et kreativt twist.

De skal have lov til at bruge fingrene, men har bedst af, at en lærer modererer, hvordan og i hvilken rækkefølge, tingene skal foregå.

- Lad barnet skrive postits med begreber og sætte det i rækkefølge, så de selv er i gang og får lov at klippe-klistre lidt. Det minder meget om de holistisk taktile, men det er graden af systematik, som er anderledes, siger Svend Erik Schmidt.

Ideer til lektielæsningen:

  • Post-its med små tekster kan bruges i opgaveløsningen, hvis de placeres i en struktur eller i en logisk rækkefølge.
  • Uden videre introduktion kan barnet gå igang med opgaven. Giv dem arbejdsro og struktur.
  • Lav et dominospil med spørgsmål og svar, som barnet kan løse i den rigtige rækkefølge - i det hele taget er læringsspil med klare regler en god idé
Foto: Scanpix

Holistisk kinetisk

.

Holistisk kinetisk

.

Kinestiske børn lærer bedst, hvis de bevæger de store muskelgrupper, men under vidde strukturelle rammer.

De stiller det store krav til forældre eller lærere, der skal finde på faglige lege, hvor bevægelsen bliver en central del.

De lærer godt, hvis der er løb, hop eller hinkeruder involveret - alt, hvor de får pulsen op. Konkurrencer virker også godt. 

- Historieundervisningen kunne foregå ved, at børnene skulle spille et kategori-spil, hvor de skulle svare på spørgsmål ved at smide de rigtige svar i hulahopringe. På den måde får de løbet, men skal samtidig tænke sig om, siger Svend Erik Schmidt.

Ideer til lektielæsningen:

  • Vær i bevægelse, når opgaven forklares. Gør det hyggeligt og nærværende undervejs på en gåtur for eksempel.
  • Forklar kun kort, hvorfor opgaven er relevant for barnet og dets interesser. Gør det med liv og kropssprog.
  • Lad barnet selv bestemme, hvordan det løser opgaven.
  • Lav en kreativ quiz, hvor barnet skal smække det rigtige svar med en fluesmækker, så de får gang i kroppen. Eller lav vendespil, hvor barnet skal løbe hen for at matche rigtige og forkerte svar - spil og kropslige lege appellerer til de holistisk kinetiske børn.
  • Giv barnet god plads til at arbejde - lad dem hoppe tabellerne på terassen eller gå rundt og læse.
  • Hjælp barnet til sidst, når opgaveløsningen skal skrives ned.  
Foto: Scanpix

Analytisk kinetisk

.

Analytisk kinetisk

.

De analytisk kinetiske børn vil gerne bevæge sig og lærer bedst i bevægelse, men skal gerne have konkrete opgaver og forklaringer, så der er en logisk rækkefølge i opgaveløsningen.

Ideer til lektielæsningen:

  • Giv barnet god plads, så de kan lave store tabeller, tidslinjer eller tallinjer med kridt på asfalten.
  • Lad der være arbejdsro, så barnet kan koncentrere sig og sørg for, at de har en struktur at arbejde efter.
Foto: Scanpix

Derfor kan det sagtens give mening at tænke metoderne ind i 3.g-afgangseksamenslæsningen eller kvantemekanikundervisningen på universitetet. 

- Det er selvfølgelig meget oplagt med en legende tilgang til læring i de små klasser. Der bliver det lidt sværere, når man bliver ældre, men hvis man for eksempel skal memorere 50 grundstoffer og deres bindinger udenad, så kan man godt lave nogle quizzer, fysiske stafetter eller lignende uden at det bliver rød stue, siger Svend Erik Schmidt. 

- Vi ved fra tidligere forsøg, at gymnasieelever har stor gavn af alternativ læring. De får langt færre fejl end hvis de bare sidder og skriver svarene ned. Nogle elever føler sig lidt flove, fordi det virker barnligt, men når det så viser sig, at de klarer sig godt, så er den barriere nedbrudt, siger han. 

Han understreger dog, at læringsstile er bedst, når det kommer til det såkaldte "rugbrødarbejde":

- Det er godt til at lære metoder og udenadslære, men på de højere taksonomiske niveauer, hvor man skal analysere, så kan man ikke altid lege sig til det. Men så har man en god basis af viden at bygge videre på, siger han.