Danskerne er blevet for rige til gør det selv-arbejde

16x9
En ny undersøgelse viser et markant fald i danskernes gør det selv-arbejde. Foto: Steffen Ortmann / Scanpix Denmark

Blot hver tredje trak i 2016 selv i arbejdstøjet, når noget skulle laves i hjemmet.

Går du selv i værkstedet og finder hammer, skruetrækker og søm frem, når du skal have bygget noget derhjemme?

Så er du efterhånden i mindretal, for i løbet af de seneste 20 år er antallet af gør det selv-arbejdende danskere nemlig faldet støt.

Det viser en undersøgelse, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har foretaget i forbindelse med bogen ’Danskernes liv med skatter, sort arbejde og gør det selv-arbejde’, som udkommer mandag.

- Danskerne har haft ry for at være et folkefærd, hvor det var lidt af en folkesport at lave gør det selv-arbejde. Vi kan godt lide vores hjem. Vi har mange private boliger sammenlignet med andre lande, og dem kan vi godt lide at gå og rode med. Men vi ser, at danskerne udfører mindre og mindre gør det selv-arbejde, siger forskningschef ved Rockwool Fonden, Jan Rose Skaksen til Jyllands-Posten.

Kun godt hver fjerde af de adspurgte deltagere i undersøgelsen oplyser, at de i løbet af 2016 selv har taget fat derhjemme, hvis noget skulle repareres, forbedres eller bygges.

Til sammenligning var det for ti år siden hver tredje, mens det i 1996 var helt oppe på, at hver anden dansker tyede til gør det selv-arbejde.

Et uddøende folkefærd

Rockwool Fonden fortæller i forbindelse med deres undersøgelse, at forklaringen på faldet i gør det selv-arbejdende danskere kan findes i, at samfundet generelt er blevet rigere.

Man har siden 2001 undersøgt årsagen til, hvorfor danskerne laver gør det selv-arbejde, og her lyder de to bærende forklaringer, at man bygger eller reparerer selv, fordi man kan lide det, eller fordi man vil spare penge.

Men ifølge Mette Mechlenborg, som en boligforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, kan faldet også skyldes, at danskerne ikke længere har samme evner som tidligere til at gribe fat i værktøjskassen.

- Mange af de første parcelhuse var selvbyg, og den viden, som knytter sig til den praksis, er ved at være uddøende. Vi har ikke længere en naturlig forståelse af, hvordan vi går til større eller mindre byggeprojekter derhjemme, siger Mette Mechlenborg til Jyllands-Posten og tilføjer:

- Samtidig viser det også noget om, at feltet er blevet mere kompliceret end førhen. Du kan nærmest ikke montere en vandhane, uden at der er forskellige EU-regler og miljøkrav, som du skal kende. Derudover er de løsninger, som vi bruger i hjemmet, blevet så teknologiske, at det kan være svært for den almindelige dansker at sætte sig ind i, hvordan det virker.

Forskel på byboere og landboere

Der tegner sig et forholdsvist klart billede af, hvilke grupper danskere, der selv finder værktøjskassen frem, og hvilke der overlader det til professionelle, skriver Rockwool Fonden.

De, der oftere griber til skruetrækkeren, når noget skal ordnes i hjemmet, er særligt de unge op til 39 år, de faglærte og dem, der bor på landet. I disse grupper bidrager man til omkring halvdelen af den type byggeprojekter, som for eksempel gælder det at montere et køkken, et badeværelse eller bygge en garage.

Omvendt er det primært storbyboerne, de ældre og mennesker med en lang videre uddannelse, der lader hammeren ligge. Her er det kun et sted mellem hver fjerde og hver tredje af gruppernes projekter, der giver anledning til gør det selv-arbejde.

Mindre sort arbejde

Foruden undersøgelsen af danskernes gør det selv-adfærd har Rockwool Fonden også har undersøgt danskerens brug af sort arbejde.

I 2016 fyldte sort arbejde 2,2 procent i forhold til BNP, mens det i 2009 blev vurderet til at fylde 2,8 procent. Faldet er dog for småt til, at det kan konkluderes, at sort arbejde er faldende.

En anden undersøgelse i Rockwool Fondens bog sætter lys på forbindelsen mellem sort arbejde og kriminalitet. Undersøgelsen viser, at mænd under 30 år, som arbejder sort, har knap 60 procent større sandsynlighed for også at blive sigtet for at overtræde andre dele af loven.