Samfund

Snyder du til eksamen? Nu skal hammeren falde hårdere end nogensinde

Et politisk flertal er enigt om at straffe elever, der snyder i gymnasiet, hårdere end hidtil.

Det er udbredt at snyde til eksamener på de danske gymnasier, og det skal der gøres noget ved.

Et politisk flertal bestående af alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten og Alternativet står bag en markant stramning af straffen for eksamenssnyd. Det oplyser undervisningsminister Merete Riisager (LA) til TV 2.

- Der er et behov for at stramme op. Vi skal tvinge eleverne til at tænke over det her, inden de snyder, siger hun.

Stramningerne vil blandt andet betyde, at elever vil kunne blive smidt ud af gymnasiet ved gentagne tilfælde af snyd. Det vil også blive muligt at tildele eleven den laveste karakter på -3, hvis der bliver opdaget snyd.

- Når du ved, at du i værste fald kan blive smidt ud, så vil de fleste tænke over det. Det er klart, siger Merete Riisager.

Hidtil har reglerne været sådan, at en elev kan tage eksamen på et senere tidspunkt, hvis der bliver opdaget snyd.

Rektorer ser frem til at bruge nye straffe

Beslutningen fra partierne, som udgør forligskredsen bag Gymnasiereformen, kommer efter længere tids fokus på eksamenssnyd. En rundspørge, TV 2 har lavet blandt godt 1100 elever har vist, at 6,5 procent af eleverne har snydt ved en skriftlig eksamen i gymnasiet, mens det også er kommet frem, hvordan eleverne konkret kan snyde.

Derfor glæder det rektorerne, at der nu kommer konsekvenser for de elever, der lader sig lokke.

- Vi er meget glade for, der kommer disse stramninger. Det er ikke i orden at snyde og bedrage, understreger Anne-Birgitte Rasmussen, der er formand for rektorforeningen Danske Gymnasier.

Hun garanterer, at de nye regler vil blive brugt, og at man også vil tage stikprøver, hvis de nye regler tillader det.

- Vi skal have tallet ned på 0. For de unge menneskers egen skyld.

Anne-Birgitte Rasmussen ser frem til at benytte de udvidede regler for at straffe eksamenssnydere. Video: Esben Christensen

Elever: Det er symptombehandling

Men man løser ikke problemet ved at straffe hårdere. Snyd er nemlig kun et symptom på de egentlige problemer, mener gymnasieeleverne selv.

Martin Thing, der er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, siger i stedet, at der er tre grundlæggende problemer ved gymnasierne, som presser nogle elever til at snyde:

- Først og fremmest skal man se på eksamensformerne, som i dag slet ikke matcher undervisningen. Så man tester helt andre evner end dem, man bliver undervist i.

- Desuden betyder karaktererne for meget. Man sidder ikke kun med sin eksamenstekst i hånden, men med hele sin fremtid, fordi karakterer er så afgørende i systemet - og det skal man lave om på.

- Sidst, men ikke mindst, skal man kigge på, om gymnasierne har ressourcer nok til at dygtiggøre eleverne tilstrækkeligt, vurderer han.

Stramningerne vedtages først formelt senere på året og vil således ikke gælde for de elever, der skal til eksamen den næste måneds tid.

Her kan du selv vurdere, hvad du synes er ok og hvad, der er over grænsen:

Afstemning

1) Per går i 3.G, og hans mor hjælper ham med SRP-opgaven. Hun hjælper med at finde kilder, diskutere problemformulering, formulere konklusionen og læse korrektur. Efter moderens mening har Per problemer med at formulere sine tanker skriftligt, så hun beslutter den sidste weekend at skrive opgaven igennem. Er det snyd?

2) Der er ingen i Steffens omgangskreds, der har gået i gymnasiet og har erfaringer med at aflevere en SRP-opgave. Så han går på nettet og finder en opgave, der emnemæssigt ligger tæt på den opgave, han selv skal aflevere. Han kopierer opgavens opbygning, men skriver selv teksten. Enkelte afsnit, som han synes er gode, kopierer han direkte og nøjes med at ændre lidt i sproget. Konklusionen er hans egen, selv om den ligger tæt op ad opgaven fra nettet. Er det snyd?

3) På grund af sygdom kommer Helle i tidsnød med sin SRP-opgave, som hun ellers var godt i gang med. Hun må opgive at få den færdig, og tager kontakt til et firma, der mod betaling skriver en opgave for hende. Hun ved, at hun normalt får en karakter omkring syv for sine skriftlige opgaver, så hun køber en opgave, der skulle være til et syv-tal. Er det snyd?

4) Kathrines forældre er begge akademikere, og er vant til at formulere skriftlige projekter. En aften over aftensmaden snakker de opgaven grundigt igennem. Hun fortæller, hvad hun har tænkt sig, og forældrene stiller spørgsmål og giver gode råd om mulige kilder. Derefter skriver hun opgaven selv, og forældrene læser den igennem og foreslår enkelte ændringer. Er det snyd?