Rist på Rådhuspladsen har reddet hjemløs - nu skal jern-lameller holde ham væk
Den har reddet Michael fra forfrysninger, men 7-Elevens kølemaskiner ånder igennem den. En rist på Rådhuspladsen er blevet centrum for en strid.
Ved første øjekast ligner den to gange én meter lange rist enhver anden rist, man støder på foran butikker alle vegne i København. Men ved nærmere eftersyn skiller den sig ud.
Den gennemskæres nemlig af en række tynde stål-lameller, der, som en rist ovenpå risten, gør det stort set umuligt at sidde for slet ikke at tale om at ligge ovenpå den og nyde den varme brise nedefra.
Det omskiftelige danske forårsvejr opfordrer ellers til at søge varme. Om ikke andet over en kop kaffe.
To meter fra 7-Eleven-kiosken - i krogen af en stor stenstruktur, der strækker sig op mod lysavisen øverst på Politikens hus - sidder Michael. Han er hjemløs og har ikke råd til at gå ind og købe kaffe. Han har siddet på denne plet ved 7-Eleven siden september, hvor han kom fra Odense, fordi der var kommet for mange hjemløse i byen.
Har fået alt, han ejer
- Jeg havde kun Sofus og mig selv med. Alt det andet har folk givet mig. Folk har virkelig været flinke, siger Michael og peger først på sin hund, Sofus.
Derefter peger han på sin sovepose, der hænger til luftning på et gelænder, og så på sin rullekuffert og sit underlag, og andre genbrugssager, der har gjort hans overlevelse i vinterkulden mulig.
- Jeg kan ikke komme på herberg, for der må man ikke have hund med, siger han og fortsætter:
- Jeg har boet her hele vinteren. Jeg brugte risten hver dag. Det var derfor, vi sad her - også selvom vi blev smidt væk. Så kom vi bare igen. Det blev vi jo nødt til. Der blæser sådan en varme op. Du kan selv mærke med hænderne, opfordrer han.
- Det vil jeg da skide på
Men selvom man nu har besværliggjort brugen af risten ved at dække den til med endnu en rist, holder det alligevel ikke Michael derfra.
- Jeg vil 100 procent bruge den igen. Det vil jeg da skide på. Så må de komme og smide os væk igen. Det bliver de jo nok trætte af på et tidspunkt. De får ikke en skid ud af det. Det er bare en provokation fra deres side, siger han.
Mange lignende eksempler
Risten foran 7-Eleven har været omtalt i flere medier og er bare seneste eksempel på, at private eller offentlige virksomheder eller myndigheder implementerer foranstaltninger, der gør det nemmere at drive deres forretning, men som gør livet svært for de hjemløse.
Andre eksempler på samme problematik er armlæn midt på bænke, udformningen af Metrostationerne i København helt uden siddebænke og betalingstoiletter på stationer. Ind imellem dukker der også billeder op fra udlandet af pigge under broer eller bænke, der er splittet op, så hjemløse ikke kan ligge på dem.
Tilbage på Rådhuspladsen vinker Michael til en vagtmand fra G4S, der går forbi. Han har været med til at smide folk væk fra risten, bekræfter han. 7-Eleven er deres kunder. Hvis det bliver for højlydt, smider de hjemløse væk. Vagten har dog ikke lagt mærke til den nye rist.
Romaer bruger også risten
Ifølge Michael er det ikke ham selv, der er årsag til, at risten nu er blevet lavet om.
- Hver morgen kommer der 10-15 romaer, der også bruger risten. Men de larmer sådan og skændes, siger han.
Det er deres adfærd, der har fået 7-Eleven til at reagere, mener han.
Skal sikre kølesystem
7-Elevens salgschef forklarer i en officiel udtalelse fra kæden, at de nye riste tjener et helt praktisk formål.
- Vi har for nyligt øget antallet af kølere i butikken, og derfor har vi af drift- og fødevaresikkerhedsmæssige årsager været nødsaget til at få lavet en anordning, der gør, at vores udluftning til køle- og frostanlæg ikke bliver blokeret, siger Daniel Ødegaard, salgschef i 7-Eleven.
- Det er noget pis, siger Michael ude på gaden, mens han får en slurk af en dåseøl.
- Nu lægger de hjemløse jo bare noget oven på, så de kan sidde der alligevel. Papkasser og sådan. Så kommer der alligevel kun luft ud af siderne.
Maria har også brug for varmen
Michael har fået selskab af en kvinde, som han betegner som roma. Maria præsenterer sig med et genert smil. Hun taler kun italiensk, men får alligevel givet udtryk for, at hun tydeligvis også er utilfreds med dens nye udformning.
Hun mener dog, at det er Michael, der er problemet og årsagen til den nye foranstaltning, fordi han drikker.
Med internationale fagter og brug af lidt tysk, italiensk og engelsk får hun tydeliggjort, at hun har fået foretaget en operation: Hun har brug for varmen.
- Det er ondt
To damer i pensionsalderen sidder samtidig i Lagkagehuset nær Rådhuspladsen og spiser ostemadder. De har ikke høje tanker om 7-Elevens nye anordning.
- Det er ondt, siger den ene, Joan Rørdam, og fortsætter:
- De hjemløse vil jo bare gerne sidde og have lidt varme. Jeg kan godt forstå, hvis Birger Christensen ikke vil have dem ude foran, men altså det er jo Rådhuspladsen, siger hun.
Birger Christensen er en high fashion mode- og pelsforretning i den dyre ende af Strøget, mens Rådshuspladsen i København befinder sig i den anden ende - tættere på Hovedbanegården, hvor der typisk er flere hjemløse.
Flere varmestuer
Joan Rørdam er pensioneret efter at have arbejdet i et ministerium i 30 år. Hun er i byen med sin veninde Lena.
Joan bor i Rungsted, Lena i Hvidovre. De går i biografen en gang om måneden i København. De skal se den nye film af Lone Scherfig i Grand, når de er færdige med deres ostemadder.
- Vi kender alle butikker på Strøget ud og ind, siger de næsten i kor.
Kvinderne får forelagt 7-Elevens udlægning af sagen om risten; At det er nødvendigt at holde den fri, så fryse- og køleapparaterne ikke bryder sammen.
- Det er selvfølgelig også rigtigt. Hvis deres maskiner går i stykker, går det jo ikke, siger Joan Rørdam, der er den mest talende af de to.
- Der er for og imod. Det kan jeg godt se, siger Joan.
- Løsningen må være flere varmestuer, kommer de to frem til.
- Jeg har jo levet ovenpå den rist
Ude på gaden har Michael fået selskab af en ny kvinde. Hun er fra Grønland, og hedder Kristine. Hun er også hjemløs, men har aldrig siddet på risten.
- Det er første gang, hun er her - hun er fra Nørrebro, forklarer Michael.
Ved spørgsmålet om, hvad han havde gjort, hvis lamellerne havde dækket risten i vinter, væver Michael lidt.
- Jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort. Jeg har jo levet ovenpå den rist hele vinteren.
Hunden Sofus siger ikke noget, men putter sig ind til sin herre. Han ser ud som om, han fryser.