Samfund

Ingen plads på sikrede institutioner: Børn må vente i voksenfængsel til der er plads

Landets sikrede institutioner er fyldt til bristepunktet. Selvom nødpladserne er taget i brug, mangler der fortsat pladser til de unge, lyder opråbet.

Flere gange i år har landets sikrede institutioner været nødt til at afvise børn og unge, som er til fare for sig selv og deres omgivelser, og som har behov for akut hjælp.

Der er ganske enkelt ikke pladser nok.

Også kriminelle i alderen 15 - 17 år, som ifølge loven er for unge til at afsone i et voksenfængsel, har været tvunget til det på grund af pladsmangel.

Det viser en rundspørge, som TV 2 har foretaget blandt landets 10 sikrede institutioner.

- I min tid som leder(fem år, red.) har jeg aldrig oplevet så stort et pres som nu, siger Tina Maria Larsen, som er forstander på den sikrede institution Kompasset i Brønderslev.

Normalt har de otte pladser, men siden jul har de også haft deres niende - nødpladsen - i brug konstant, og det volder problemer, fortæller hun.

- Så sent som i sidste uge fik jeg en henvendelse fra en kommune, som havde en ung i så massivt et misbrug, at den eneste mulighed var en sikret plads. Vedkommende var til fare for sig selv, men vi måtte afvise. Ligesom mange af de andre institutioner har vi ikke flere pladser, siger hun.

Sikrede institutioner

Der findes 10 sikrede institutioner i landet:

  • Sønderbro(10 pladser)
  • Egely alm. sikret (14 pladser)
  • Egely særligt sikret (5 pladser)
  • Grenen alm. sikret (10 pladser)
  • Grenen særligt sikret (5 pladser)
  • Koglen alm. sikret (10 pladser)
  • Stevnsfortet (11 pladser)
  • Sølager (15 pladser)
  • Kompasset (8 pladser)
  • Sønderbro (18 pladser)

Institutionerne tager imod børn og unge mellem 12 og 17 år.

Halvdelen af institutionerne er overbelagte

Fra 1. januar har kommunerne og regionerne nedlagt 18 sikrede pladser, så der i dag kun er 105 pladser mod de 123 pladser, der var sidste år.

Og det har man kunnet mærke, fortæller Susanne Peyk, der er centerleder på den sikrede institution Egely på Fyn:

- Siden december har vi konstant været overbelagt, og det er ret usædvanligt. Der plejer at være udsving, men ikke i så lang en periode, som den vi har set nu, siger hun.

En aktindsigt, som TV 2 har fået, viser, at halvdelen af de sikrede institutioner har været overbelagt næsten uafbrudt i årets tre første måneder.

Det vil sige, at de har haft flere unge anbragt, end de er normeret til. Det kan du se på kortet herunder:

Her ses den gennemsnitlige månedlige belægningsprocent på de sikrede institutioner for januar, februar og marts i år.

Med lukningen af de 18 pladser, ønskede Danske Regioner og Kommunernes Landsforening ellers at ramme en gennemsnitlig belægningsprocent på omkring 85 for alle institutionerne. Men det har slået fejl, lyder det. Pt. er procenten på 100,4.

- Som det ser ud lige nu, så er alle pladser i hele landet fyldt, sagde lederen for de sikrede institutioner Grenen og Koglen, Lars Emil Andersen, da TV 2 kontaktede ham for en uge siden.

Han understreger dog, at antallet af frie pladser svinger fra dag til dag, og at det kan se helt anderledes ud i morgen. Institutionerne er også gode til at hjælpe hinanden med at finde pladser.

Men situationen er bemærkelsesværdig, siger han.

- 15 til 20 gange i år har både Koglen og Grenen givet en afvisning til en ung, fordi der manglede plads, oplyser Lars Emil Andersen.

Hvem kan komme på en sikret institution?

Ifølge Serviceloven kan børn og unge kun blive anbragt på en sikret institution, hvis: 

  • Det er abolut påkrævet for at afværge, at barnet skader sig selv eller andre, og risikoen for skade ikke kan afværges på andre måder
  • Det er absolut påkrævet, at der iværksættes et længerevarende behandlingsforløb på en sikret afdeling
  • Opholdet træder i stedet for en varetægtsfængsling
  • Opholdet er led i en afsoning
  • Opholdet er led i en idømt foranstaltning
  • Der er tale om udlændinge under 15 år uden lovligt ophold i Danmark

Kilde: Foxylex

Institutionerne modtager unge, som enten har begået kriminelle handlinger, eller som vurderes at være til fare for dem selv eller deres omgivelser.

Unge ned til 15 år havner i fængsel blandt voksne

Samtlige af de sikrede institutioner fortæller, at det største pres kommer fra unge, der skal i varetægtssurrogat. Altså kriminelle, som er for unge til at sidde i en almindelig arrest blandt voksne, og derfor skal anbringes på en sikret institution.

Siden december er der kommet flere af sådanne forespørgsler end normalt, siger flere af institutionernes ledere.

Mens den unge er på venteliste, er der risiko for, at nogen midlertidigt gør ophold i et arresthus. Det har vi set eksempler på i år

Lars Emil Andersen, leder af den sikrede institution Grenen.

Faktisk er forespørgslen så stor, at det er svært at finde plads til alle de unge varetægtsdømte. Tre institutioner fortæller således til TV 2, at de har kendskab til, at enkelte unge under 18 år i en kort periode har måttet vente i et voksenfængsel, til de fik en ledig plads.

Det er imod FN's børnekonvention.

- Der kommer normalt ret hurtigt ledige pladser, men mens den unge er på venteliste, er der risiko for, at nogen midlertidigt gør ophold i et arresthus. Det har vi set eksempler på i år, siger Lars Emil Andersen.

Det samme har den sikrede institution Sølager i Nordsjælland og Kompasset i Nordjylland:

- Vi gør alt, hvad vi kan for at undgå det, for i henhold til børnekonventionen må de jo ikke afsone med voksne, men det er sket, at børn - desværre - må vente i et voksenfængsel, til vi har plads. Det er ekstremt alvorligt, fordi der er tale om unge, som måske fungerer som 6-årige inde i hovedet, siger Tina Maria Larsen.

Lukket midlertidigt ned for sociale pladser

Men det er ikke kun de kriminelle unge, det går ud over.

Også de unge, der er så farlige for dem selv og deres omgivelser, at kommunen ikke ser anden udvej end at anbringe dem på en sikret institution, bliver ramt.

Ifølge lovgivningen har varetægtssurrogater nemlig førsteprioritet på de sikrede institutioner. Og det betyder, at de sociale pladser bliver sorteret fra flere steder. Blandt andet på Kompasset. Her får kommunerne for øjeblikket et 'nej', så snart de henvender sig med sociale sager:

- Vi strækker den så langt, vi kan, men vi kan ikke stille noget op. Det er rigtig svært, når man kan høre, at kommunen står i en desperat situation, men hvad skal man gøre, spørger Tina Maria Larsen.

Presset har betydet, at Kompasset, som traditionelt har reserveret tre af deres i alt otte pladser som sociale pladser, nu udelukkende har unge i varetægtssurrogat, oplyser forstanderen.

Danske Regioner erkender at skruen er strammet for meget

Årsagen til stigningen ønsker hverken Kriminalforsorgen, Rigspolitiet eller Rigsadvokaten at give et bud på, men overbelægningen på landets institutioner møder kritik fra flere sider.

Unge i varetægt

  • Ifølge Rigsadvokaten er 19 unge under 18 år blevet idømt varetægtsfængsling i løbet af januar, februar og marts i år.
  • Kriminalforsorgen oplyser desuden, at der på en gennemsnitlig uge i de første fire måneder af 2017 har siddet syv personer mellem 15 - 17 år i en arrest.
  • Sidste år sad der 5,5 på en gennemsnitlig uge, og året forinden sad der 4,2.

Blandt andre fra Børnerådets formand, Per Larsen:

- Det er meget, meget trist, at det udvikler sig på den her måde, for det er fuldstændig uholdbart at sætte børn i fængsel. Dér hører de ikke hjemme. Jeg kan kun opfordre regionerne til at skabe ekstra pladser, så man kan dække det behov, der er, siger han.

Det er meget, meget trist, at det udvikler sig på den her måde, for det er fuldstændig uholdbart at sætte børn i fængsel

Per Larsen, formand for Børnerådet

Lukningen af de 18 pladser kom efter en lang periode med underbelægning på institutionerne. Sidste år var den gennemsnitlige belægningsprocent 82, og året forinden var den 77. Men ifølge institutionslederne har Danske Regioner og Kommunerne ramt forbi.

Og det indrømmer Danske Regioner, efter at TV 2 har taget sagen op.

- Det går jo ikke. Vores mål er helt klart, at der skal være plads til de unge, for de skal ikke sidde i voksenfængsler. Det er vi nødt til at gøre noget ved nu. Og så hurtigt som muligt, siger Charlotte Fischer, der er formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Danske Regioner.

- Jeg vil tale med kredsen af direktører og kommunerne, så vi kan få oprettet nogle flere pladser, siger hun.

Den oprindelige plan lød ellers på, at Københavns Kommune skulle nedlægge yderligere to pladser i løbet af 2017.