Samfund

Helt uacceptabelt, mener Børnerådet: - børn må aldrig sidde i fængsel

Det møder stor kritik fra flere sider, at de sikrede institutioner i år har været nødsaget til at afvise børn og unge på grund af pladsmangel.

Man kan ikke lave 'en benhård forretningsmodel', når det drejer sig om børn.

Sådan lyder det fra Børnerådets formand, Per Larsen, efter det er kommet frem, at de sikrede institutioner er skåret så meget til, at der ikke længere er plads til alle de børn og unge, som der kræves.

Blandt andet fortæller tre ud af 10 institutioner, at de har set eksempler på, at unge er blevet anbragt i en arrest med voksne kriminelle midlertidigt, fordi der ikke har været plads til dem på institutionerne.

- Det er rigtig, rigtig skidt. Det er utrolig vigtigt, at man har den nødvendige fleksibilitet, så man kan åbne flere pladser, hvis det bliver nødvendigt. Det er fuldstændig uholdbart at sætte børn i fængsel, siger Per Larsen.

En aktindsigt, som TV 2 har fået, viser, at halvdelen af de sikrede institutioner har været overbelagt næsten uafbrudt i årets tre første måneder.

Fængselsforbundet: Børn i fængsel er helt absurd

Også Kim Østerbye, som er formand for Fængselsforbundet er bekymret.

For selv om nogle fængsler har specielle afdelinger til børn, som de sikrede institutioner ikke kan rumme, så er personalet ikke uddannet til at være pædagogiske.

- En fængsel er ikke egnet til børn. Det ødelægger mere, end det gavner. Det vil være helt absurd, hvis antallet af unge i arresthuse stiger - hvis ikke, vi får åbnet flere pladser på institutionerne, så er vi virkelig ude på et skråplan, siger han.

Den gennemsnitlige belægningsprocent på de sikrede institutioner har i januar, februar og marts været på 100,4.

Ifølge FN's Børnekonvention må børn under 18 år slet ikke opholde sig blandt voksne indsatte. Alligevel oplyser Kriminalforsorgen til TV 2, at der for øjeblikket i gennemsnit sidder syv unge under 18 år i en arrest om ugen.

Børn kan ikke passes i et Excel-ark

Presset på de sikrede institutioner kommer efter, at Danske Regioner og kommunerne den 1. januar i år lukkede 18 pladser på de sikrede institutioner, så der nu kun er 105 mod de 123, der var sidste år.

De seneste år har mange af pladserne nemlig stået tomme.

I år er der dog kommet en uforklarlig stigning i antallet af varetægtssurrogater, og det har skabt et uforventet stort pres, lyder det fra institutionerne.

Vi taler om nogle af vores allermest udsatte og sårbare mennesker, som trænger til en pædagogisk mandsopdækning,

Majbrit Berlau, Dansk Socialrådgiverforening

Majbrit Berlau, som er formand for Dansk Socialrådgiverforening, kritiserer regionerne og kommunerne for at tænke forretning frem for børn.

- Det kan ikke være rigtigt, at vi her i 'effektivitets-danmark' ikke kan acceptere, at man i perioder kan være nødt til at have pladser,der står tomme. Vi er nødt til at have et nødberedskab, for det bør aldrig være en mulighed at sætte børn i et voksent fængsel, siger hun og fortsætter:

- Vi taler om nogle af vores allermest udsatte og sårbare mennesker, som trænger til en pædagogisk mandsopdækning, og der duer en arrest bare ikke. Man er nødt til at have pladser nok - man kan ikke tilrettelægge alt i et Excel-ark, siger hun.

Varetægtssurrogat

Unge under 18 år, der bliver idømt varetægtsfængsling, skal som udgangspunkt altid anbringes i varetægtssurrogat på en sikret institution for børn og unge.

Det kræver dog, at den unge skriver under på et samtykke om surrogat.

Kun hvis den unge er så vanskelig, at den sikrede institution ikke kan håndtere vedkommende, kan man placere den unge i en almindelig arrest.

Ifølge FN's Børnekonvention må unge under 18 år dog ikke sidde i fængsel sammen med voksne.

Kilde: Kriminalforsorgen

Sociale afvisninger er "næsten værre"

Ifølge lovgivningen har varetægtssurrogater førsteprioritet på de sikrede institutioner. Og det betyder, at de sociale pladser bliver sorteret fra - blandt andet på den sikrede institution Kompasset. Her får kommunerne for øjeblikket et 'nej', så snart de henvender sig med sociale sager:

- Vi strækker den så langt, vi kan, men vi kan ikke stille noget op. Det er rigtig svært, når man kan høre, at kommunen står i en desperat situation, men hvad skal man gøre, spørger Tina Maria Larsen, der er forstander på Kompasset.

Og afvisningerne af de sociale pladser er næsten værre end afvisningerne til de varetægtsdømte unge, siger Per Larsen:

- Der er vi jo i en situation, hvor der er nogen, der er langt ude på et skråplan - men som hverken er dømt eller sigtet. De har brug for en massiv pædagogisk støtte for at blive reddet, og det er da forfærdeligt, hvis man er nødt til at sige, at man ikke har ressourcer til dem.

Formanden for Dansk Socialrådgiverforening bakker op:

- Vi er nødt til at skride ind. Der skal ganske enkelt bare være pladser nok, så vi som samfund kan se os selv i spejlet og sige, at vi passer på de her unge mennesker, som har det rigtig svært. 

Danske Regioner siger til TV 2, at de er klar til at åbne flere pladser på de sikrede institutioner. For at det kan ske, kræver det dog en accept fra kommunerne.