Samfund

Danske Regioner beklager, at unge havner i fængsel: - Det går jo ikke

Danske Regioner og Kommunernes Landsforening nedlagde i år 18 pladser på de sikrede institutioner for at spare penge. Nu fortryder Danske Regioner.

- Vores mål er helt klart, at der skal være plads til de unge - de skal ikke sidde i voksenfængsler. Den overbelægning, vi hører om nu, den er vi selvfølgelig nødt til at gøre noget ved.

Sådan lyder det fra formanden for Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg, Charlotte Fischer, efter, at TV 2 har beskrevet pladsmanglen på landets sikrede institutioner.

En aktindsigt, som TV 2 har fået, viser, at halvdelen af de sikrede institutioner har været overbelagt næsten uafbrudt i årets tre første måneder.

Det har blandt andet ført til, at mindst tre unge under 18 år, der skulle have været i varetægtssurrogat på en sikret institution, er blevet placeret i et arresthus med voksne kriminelle.

Hertil kommer de mange sociale pladser, som institutionerne har været nødt til at afvise på grund af pladsmangel.

- Det er rigtig skidt, erkender Charlotte Fischer.

Umuligt at ramme plet

En af årsagerne til, at de sikrede institutioner er hårdt presset, er, at Danske Regioner og Kommunerne den 1. januar i år lukkede 18 pladser på de sikrede institutioner, så der nu kun er 105 mod de 123, der var sidste år.

Det skete for at sikre, at der "ikke står ubenyttede pladser hen".

Belægningen på de sikrede institutioner

Herunder kan du se den gennemsnitlige belægningsprocent på de sikrede institutioner i måneder januar, februar og marts 2017. Ifølge Danske Regioner og Kommunernes Landsforening skal belægningsprocenten for alle institutionerne helst ligge omkring 85 procent.

  • Bakkegården: 97 %
  • Egely: 104 %
  • Egely, særligt sikret: 93 %
  • Grenen: 102 %
  • Grenen, særligt sikret: 98 %
  • Koglen: 101 %
  • Stevnsfortet: 95 %
  • Sølager: 107 %
  • Kompasset: 109 %
  • Sønderbro: 98 %
  • Alle institutioner: 100,4 %

Kilde: Danske Regioner

I 2016 var den gennemsnitlige belægningsprocent nemlig blot 82, og året forinden var den på 77. Det betyder, at der har stået pladser tomme.

Nu er den 100,4.

- Det er jo en løbende finjustering. Vi har i nogle år haft lidt for mange pladser, og det er klart, at der ikke er nogen, der vil betale for pladser, der står tomme, siger Charlotte Fischer.

- Det er rigtig skidt, hvis børn ender i fængsel, og derfor er vi nødt til at få gjort noget så hurtigt som muligt, siger Charlotte Fischer fra Danske Regioner.

Men nu medgiver formanden for Danske Regioners Social- og Psykiatriudvalg, at regionerne og kommunerne nok har strammet skruen for meget.

- Det er umuligt for os altid at ramme helt plet, men det er klart, at med den situation, der er nu, så tyder det på, at vi har nedlagt for mange pladser.

- Vi må ikke afvise unge, så de kommer til at sidde de forkerte steder, nu drejer det sig om at få reageret så hurtigt som muligt. Tiden er en væsentlig faktor i det her, siger hun.

Sikrede institutioner

Der findes 10 sikrede institutioner i landet:

  • Sønderbro(10 pladser)
  • Egely alm. sikret (14 pladser)
  • Egely særligt sikret (5 pladser)
  • Grenen alm. sikret (10 pladser)
  • Grenen særligt sikret (5 pladser)
  • Koglen alm. sikret (10 pladser)
  • Stevnsfortet (11 pladser)
  • Sølager (15 pladser)
  • Kompasset (8 pladser)
  • Sønderbro (18 pladser)

Institutionerne tager imod børn og unge mellem 12 og 17 år.

KL vil gerne se tiden an

Mens regionerne styrer driften af de sikrede institutioner, er det kommunerne, der lægger pengekasse til. Derfor skal Danske Regioner og KL være enige om, hvor mange pladser der i givet fald skal genoprettes.

Niels Arendt Nielsen, som er kontorchef i KL’s Center for Social og Sundhed, tøver dog på spørgsmålet om, hvorvidt han synes, der skal åbnes flere pladser:

- Vi har gennem nogle år set en underbelægning på de sikrede institutioner, så jeg synes, det er lidt for hurtigt at sige, at vi har lukket for mange pladser. Der skal jo ikke mange ekstra anbringelser til, før procenten stiger. Vi bliver nødt til at have lidt mere tid til at kigge på det, siger han.

Der er set eksempler på, at unge under 18 år er endt i en arrest på grund af pladsmangel. Er det ikke nok?

- Det er selvfølgelig ikke meningen, at unge mennesker skal sidde i fængsel, men gennem flere år har der været en lav belægningsprocent, og det betyder, at vi finansierer tomme pladser. Det koster penge, og vi er jo hele tiden presset på økonomien, så vi bliver nødt til at planlægge, hvor mange pladser, vi har. Men vi følger det tæt, siger Niels Arendt Nielsen.

Charlotte Fischer siger til TV 2, at hun hurtigst muligt vil kontakte beslutningstagerne på området, herunder kommunerne. Ifølge Niels Arendt Nielsen er KL da også klar til en dialog.

Ifølge en aktindsigt hos Danske Regioner var planen ellers, at der skulle nedlægges yderligere to pladser i 2017.