Er du mors lille dreng?

Eksperter slår fast: Derfor er øjenkontakt til spædbørn livsvigtigt

Hvis børn ikke får kontakt til voksne i deres første levetid, kan de blive invalideret for livet, lyder det fra eksperter.

Øjenkontakt, smil og følelsesmæssig omsorg er helt fundamentale byggesten for et barns udvikling. For ligesom et barn har brug for mad, har det også brug for samspil for at kunne overleve.

Da TV 2 for 19 år siden sendte dokumentaren 'Er du mors lille dreng?", mødte danskerne den lille dreng Jørn, der langsomt trak sig ind i sig, fordi forældrene levede et kaotisk liv og ikke magtede at tage sig af ham.

Nu kæmper han som voksen i en ny dokumentar. Og spørger man eksperter, så er Jørn et tydeligt eksempel på, at en svær start på livet, kan få alvorlige følger langt op i voksenlivet.

ER DU MORS LILLE DRENG?

TV 2 har over tre dokumentarer fulgt Jørns turbulente start på livet. Første gang i 1998, hvor historien skabte stor debat om tvangsfjernelse.

1998: Vi følger Jørn og hans forældre, Anni og Bjarne, der ikke magter at tage sig af deres dreng. Jørn er i fare for at tage varig skade, og kommunen skal afgøre, om han skal fjernes.

2008: 10 år senere bor Jørn hos sine plejeforældre, Lilli og Uffe. Her har det vist sig, at han lider af svær autisme og ADHD og har sociale vanskeligheder.

2017: Jørn er blevet 19 år og skal flytte hjemmefra, men han har udviklet et stort misbrug og er endt i kriminalitet.

- Hvis børn ikke får kontakt til voksne de første dage og uger af deres liv, kan konsekvensen være fejludvikling. Det er her de første fundamentale byggesten til personligheden bliver lagt - og derfor er det problematisk, hvis det ikke sker, fordi det er sværere at bygge ovenpå en fundament, der vakler, forklarer psykolog og børneforsker Søren Smidt fra Professionshøjskolen UCC.

Var helt tæt på lille Jørn

Historien om Jørn har over flere omgange skabt stor debat om tidlig tvangsfjernelse af børn.

Da første dokumentar løb over skærmen lød flere eksperters bekymring, at Jørn ville tage varig skade, fordi der gik flere måneder, før kommunen greb ind og anbragte ham i en plejefamilie.

Vi ser, at de bliver mere egoistiske og mangler empati for andre mennesker

Søren Smidt, psykolog og børneforsker

En af dem, der dengang var helt tæt på Jørn, var Gitte Horup. Hun var afdelingsleder på familieinstitutionen Bethesda i Aarhus, hvor Jørn var anbragt sammen med sine forældre den første tid af sit liv. 

- Jeg husker et sårbart barn, som ikke blev mødt med de behov, han havde - og som derfor hurtigt begyndte at trække sig meget i kontakten, fortæller Gitte Horup, der ikke længere er på Bethesda, men stadig arbejder med truede børn i Skanderborg Kommune.

- Det var svært at se på, fordi vi på den ene side skulle være i en observerende rolle i forhold til forældrenes vanskeligheder. På den anden side kunne man ikke bare stå og se et barn blive misforstået på den måde, tilføjer hun.

Hvis børn ikke får kontakt til voksne i deres første levetid, kan de blive invalideret for livet. Video: Camilla Carlson

Derfor er den første tid så afgørende

Da Jørn var blot 18 uger gammel, kunne hverken pædagoger eller forældre længere få øjenkontakt til den lille dreng. Han havde - som Gitte Horup dengang forklarede - lukket omverdenens kaos ude.

- Dengang havde man ikke den viden om tilknytningsmønster, som man har i dag - og man turde slet ikke benytte det til at fjerne et barn. Derfor sagde jeg det også med en vis forsigtighed. I dag tør man i langt højere grad bruge den viden aktivt, forklarer Gitte Horup.

I dag ved man eksempelvis, at det at blive set, mødt og forstået er vigtigt for et spædbarns udvikling. Man ved derfor også, at manglende øjenkontakt fra barnets side kan være et tegn på fejludvikling, forklarer børneforsker Søren Smidt.

- Det er udtryk for, at den helt tidlige kontakt ikke har været etableret. Man har sendt en besked til barnet om, at det skal klare sig selv - og så er det et helt almindelig reaktionsmønster, at barnet trækker sig væk fra verden, siger han.

Er egoistiske og mangler empati

Konsekvensen af det vil ifølge børneforskeren ofte være det, man kalder tidlige skader på et menneske.

Det er nemlig i de første dage, uger og måneder, at barnet udvikler en opfattelse af sig selv, evnen til at møde verden og indgå i sociale relationer. Det betyder også, at jo længere man venter med at rette op på det, jo større bliver skaderne. 

- Det er den slags skader, der er allersværest at arbejde med. De mangler noget fundamentalt, som er nødt til at være der, for at de senere kan begå sig i samfundet, siger Søren Smidt.

De tidlige skader vil ofte betyde, at barnet senere i livet vil få svært ved at indgå i relationer og følge de sociale spilleregler. 

- Vi ser, at de bliver mere egoistiske og mangler empati for andre mennesker. Derfor har de også meget svært ved at spille sammen med andre, fordi de kun har fokus på deres egne behov, siger Søren Smidt.

Hvad kunne vi have gjort anderledes?

Når Gitte Horup i dag tænker tilbage på den første dokumentar, er hun ikke i tvivl om, at den har medvirkende til, at der i dag er meget større fokus på tidlig indgriben.

- Selvfølgelig spørger man sig selv: Hvad kunne vi have gjort anderledes dengang? Det er jo kæmpestore spørgsmål, siger Gitte Horup og tilføjer:

- Havde det været i dag, er jeg sikker på, at man ville have opsporet forældrene meget hurtigere og haft fokus på det forebyggende. Man var ikke gået så langt som her.

Første og anden dokumentar af 'Er du mors lille dreng?' bliver sendt torsdag den 11. maj klokken 20.00 på TV 2. Tredje del 'Mors lille dreng på egne ben' bliver sendt torsdag den 18. maj.