Samfund

Tager du mange selfies? Det kan være tegn på alvorlige problemer

Folk, der tager mange selfies i løbet af en dag, kan lide af lavt selvværd eller en anden adfærdsmæssig sygdom, viser undersøgelse.

Kan du godt lide at tage selfies flere gange om dagen og offentliggøre dem på facebook eller andre sociale medier, så kan du lide af en adfærdsmæssig sygdom. Det viser et nyt studie, "Selfie og selvet: Effekterne af selfien på selvværdet og den sociale sensitivitet", som det hollandske forlag Elsevier netop har udgivet.

Folk, der ikke kan afholde sig fra at tage billeder af sig selv og på den måde iscenesætter sig selv, kan lide af depressioner eller have problemer med selvværdet. Lidelserne bliver kroniske for folk, der offentliggør mere end seks billeder af sig selv hver dag, og det kan føre til isolation og problemer med social tilpasning.

Lavt selvværd

Ifølge psykologer ved de fleste ikke, at de har et problem.

- Selvbilledet er ikke i overensstemmelse med det, personen ønsker, og så tager han mange billeder af sig selv for at søge bekræftelse. Når jeg møder folk med den slags selvværdsproblemer, er de ofte blot et skridt fra depression og personlighedsforstyrrelser, fortæller psykolog Sbite Emil Gatej.

Hvis man ikke kan afholde sig fra at tage mange billeder af sig selv og poste dem, er behandling hos en psykolog nødvendig. I Storbritannien er mindst 100 personer årligt i psykoterapeutisk behandling for problemet, står der i rapporten.

Der bliver taget flest selfies i bilen, i fitness-centeret, på hospitalet eller med folks børn.