Elev fik ikke medhold i klage: Gymnasium må gerne forbyde religiøse ritualer
En muslimsk gymnasieelev fik ikke medhold i sin klage over, at skolen indførte forbud mod religiøse ritualer.
Det var ikke i strid med diskriminationsloven, da uddannelsesinstitutionen TEC på Frederiksberg forbød elever at udføre religiøse ritualer, herunder bøn, på skolens område.
Det mener Ligebehandlingsnævnet, der den 27. april traf afgørelse i en principiel sag, hvor en elev havde klaget over forbuddet. Fire nævnsmedlemmer stemte imod klageren, mens ét stemte for.
Direktør for TEC, Lone Hansen, er tilfreds med afgørelsen.
- Jeg er tilfreds med, at vi har fået medhold i sagen, og at nævnet anerkender, at formålet med vores ordensreglement er at skabe tryghed og sikre den mangfoldighed og rummelighed, som vi lægger vægt på, siger hun til TV 2.
- Religion er en privatsag
Sagen kom for Ligebehandlingsnævnet, da en muslimsk elev på HTX-uddannelsen H.C. Ørsted Gymnasium - en del af TEC - klagede over, at hun og andre elever ikke længere måtte bede på skolens område.
Forud for forbuddet, der blev indført i sommeren 2015, oplevede skolens ledelse flere episoder, hvor elever udøvede bøn i klasselokaler og i forhallen, hvilket ifølge ledelsen førte til uro, konflikt og et religiøst pres på andre elever.
TV 2 talte i marts med Lone Hansen, der dengang begrundede forbuddet med, at religion er en privatsag:
- I og med at det er en privatsag, så tillader vi heller ikke, at man missionerer eller pådutter andre bestemte religiøse moralregler. Og det betyder også, at vi heller ikke tillader ritualer. Ritualerne er i et vist omfang et forsøg på at vise andre, at det er den rigtige måde at praktisere en religion på.
Minister støtter ikke nationalt forbud
Dansk Folkeparti har tidligere udtryk ønske om at forbyde bedelokaler på alle landets gymnasier, og partiets integrationsordfører Martin Henriksen bakkede også op om TEC’s beslutning om at forbyde alle religiøse ritualer på skolens område.
- Hvis det stod til Dansk Folkeparti, så vedtog Folketinget en lov, der forbød muslimsk bøn på samtlige uddannelsesinstitutioner, fordi vi ikke mener, at det bør være en del af det offentlige billede i Danmark. Vi mener ikke, at det bør være noget, som man bruger sin tid på, når man går på eksempelvis et gymnasium, sagde han i marts til TV 2.
Også Socialdemokratiet oplyste dengang til TV 2, at partiet støtter op om et totalforbud mod bøn på danske uddannelsesinstitutioner.
Fra undervisningsminister Merete Risager (LA) var der dog ikke opbakning til at lovgive på området.
- Vi skal selvfølgelig hjælpe rektorerne, der står med de her sammenstød. Men spørgsmålet er, om vi kan gøre det ved at lovgive helt ude på skolerne. Det tvivler jeg på, at vi kan.
Direktør: Elev blev ikke forskelsbehandlet
Ligebehandlingsnævnet skriver i sin begrundelse, at klageren og andre muslimske elever, der ikke længere kunne bede på skolen, blev indirekte forskelsbehandlet på grund af religion eller tro.
Men da skolen ifølge nævnet havde gode grunde til at indføre et forbud mod religiøse ritualer – herunder at skabe et trygt arbejds- og læringsmiljø – mener nævnet ikke, at skolens ledelse har overtrådt ligebehandlingsprincippet.
Direktør hos TEC Lone Hansen mener ikke, at den daværende elev blev forskelsbehandlet.
- Forbuddet omfatter alle religioner, så der er ingen forskelsbehandling. Som det fremgår af vores ordensreglement, mener vi, at religion er en privatsag, siger hun.
Jurist undrer sig over manglende overvejelser
Hos Institut for Menneskerettigheder er der forståelse for, at skolen ønskede at begrænse bønnen, som ifølge ledelsen fyldte en del i en periode.
Men det overrasker instituttets ligebehandlingschef Maria Ventegodt Liisberg, at de nævnsmedlemmer, der stemte imod elevens klage, ikke i højere grad vurderede, om skolen kunne nøjes med mindre vidtgående sanktioner.
- Det kunne være tiltag som forbud mod, at udefrakommende beder på skolen, at det kun er et begrænset antal elever, der må bede sammen, eller at det kun må foregå på særlige områder.
- EU-retten, som Ligebehandlingsnævnet træffer afgørelser efter, siger, at man kun må gå så langt, som det er strengt nødvendigt. Derfor undrer det mig, at medlemmerne i flertal ikke har gjort mere for at redegøre for sådanne overvejelser, siger Maria Ventegodt Liisberg til TV 2.