Samfund

Afliv din flyskræk på fire minutter

Arkivfoto. Søren Bidstrup / Scanpix

Mange lider af flyskræk på trods af, at flytransport er langt mere sikkert end at køre i bil.

Er du bange for at styrte ned fra himlen, når du sidder flere tusinde meter oppe i luften i en flyvemaskine? Så bør du læse med her, for måske er det ikke så slemt, som du tænker.

Et studie viser i hvert fald, at risikoen for at dø i et flystyrt blot er én ud af 11 millioner. Til sammenligning er risikoen for at miste livet i en bilulykke én ud af 5.000. Det påviste David Ropeik fra Harvard University i 2007.

At risikoen for at ende sine dage i et fly er lille, er Paul Harrison, formand for Ingeniørforeningens flyvetekniske selskab, enig i.

- Hvis du flyver konstant i 14 år, har du cirka fløjet 100.000 timer, og så vil du formentlig være vidne til en alvorlig hændelse. Men du skal flyve 1.400 år, før du er med i et decideret flystyrt, siger Paul Harrison til TV 2.

Skulle uheldet på trods af alle statistikker dog være ude, viser en undersøgelse lavet af National Transportation Safety Board, at 95,7 procent af alle passagerer involveret i flystyrt i perioden 1983-2000 faktisk overlevede.

Nedenfor har TV 2 forsøgt at afmystificere en række af de ting, der kan give anledning til flyskræk.

Afliv din flyskræk

Motorer

.

Motorer

Mange fly flyver med to eller fire motorer, og det er netop disse, der for nogen kan give anledning til bekymring - for hvad nu hvis de sætter ud?  

Men det er ifølge Paul Harrison, formand for Ingeniørforeningens flyvetekniske selskab, ikke en dødsdom, hvis en motor sætter ud. Et fly kan nemlig godt klare sig med færre. Eller ligefrem ingen.

- Det er ikke sådan, at motorerne stopper, og så falder flyet prompte ned. Flyet kan bare ikke blive ved med at flyve vandret, og det begynder i stedet at glide nedad, siger Paul Harrison.

Skulle alle motorer derfor helt uventet slå ud, kan piloterne svæve flyet til en nødlanding. 

I 2001 satte flyet Air Transat Flight 236 rekord for, hvor langt et fly har fløjet uden strøm og fungerende motorer, da det måtte nødlande. På omkring 19 minutter styrede flyets to piloter maskinen 120 kilometer, og det er det længste nogensinde for et passagerfly.

Dermed reddede de alle 306 personer ombord.

Men det er ifølge Paul Harrison ganske usandsynligt, at motorerne skulle slå ud.

- Man har hele tiden overvågning på dem og tager dem ofte ud til vedligeholdelse. Så bliver de skilt ad og røntgenfotograferet. Men motorerne er ekstremt, ekstremt driftsikre, forklarer han.

Foto: BJARKE ØRSTED / Scanpix Danmark

Turbulens

.

Turbulens

Vind, storm, jetstrøm og termiske luftstrømme skaber alt sammen turbulens og såkaldte lufthuller. Og det er ifølge Paul Harrison en forventet del af det at være i luften.

Af samme grund er det for det meste ganske harmløst.

- Det farlige i luftfarten, er det, vi ikke kender til. Men vi kender til turbulens, og vi ved, at det kan være kraftigt. Derfor har man også regnet det med ind, når man har designet flyveren. Derfor vil vi være i stand til at flyve igennem den turbulens, der vil komme, siger Paul Harrison.

Den største årsag til personskader under turbulens er ofte, at passagerne ikke har nået at spænde sig fast.

- Man skal som passager altid spænde selen ind, for hvis der kommer et lufthul, kan man lige pludselig ende i loftet. I værste tilfælde kan der ske skader på flyveren, og det koster jo penge og tid at få lavet. Derfor vil man helst navigere udenom og give folk en god oplevelse, fortæller Paul Harrison.

Når man sidder i uvejr i en flyvemaskine, skal man heller ikke frygte lynnedslag. Det fortæller Henning Mussegaard, der har mere end 40 års erfaring som erhvervspilot.

- Der sker ikke noget ved, at et lyn slår ned, for det er jo ligesom, når der slår et lyn ned i en bil. Men det lyder kraftigt. Som et meget højt smæld. Men der sker ikke noget med flyet, forklarer Henning Mussegaard.

Foto: Kristian Juul Pedersen / Scanpix Danmark

Sikkerhed

.

Sikkerhed

Der bliver i det hele taget foretaget massevis af gennemgående test på flyene.

Internationale regler fortæller, hvad fly skal leve op til, før de må sættes i luften, og de er ifølge Paul Harrison meget skrappe.

- Når man skal have godkendt et fly til masseproduktion, skal man kunne vise, at det efterlever de internationale regler. At det kan bremse på vand, at det kan lande tilstrækkeligt hårdt uden at gå i stykker, at det kan lande på is og i dårligt vejr, forklarer han.

- Der er piloter, der flyver med faldskærm på og afprøver det. Først når hele testperioden er gennemført, kan man få lov at bygge flere af denne slags fly.

Flyene udsættes for det, som tidligere luftkaptajn, Henning Mussegaard, kalder en stresstest. 

- Man udsætter flyenes struktur for det værst tænkelige, siger han.

Det indebærer blandt andet også at hive og trække i flyets vinger, så man kan se, hvor meget de kan holde til. Vingerne er lavet så fleksible, at de kan tilpasses alt slags vejr.

- Nogen gange trækker man i vingerne, til de knækker, så man kan se, hvor grænsen går. De kan bøje helt ned til 45 grader, forklarer Paul Harrison.

Foto: Asger Ladefoged / Scanpix Denmark

Piloter

.

Piloter

For mange er tanken om at efterlade livet i hænderne på to piloter ude i cockpittet skræmmende.

Men det er heldigvis ikke kun selve flyene, der jævnligt foretages tests af. Piloterne skal nemlig hvert halve år testes for, at de forsat har grundlaget for at være en god pilot.

Det sker blandt andet oppe i en simulator.

- Der kan man blive udsat for nogle ting, som man ikke engang bliver udsat for i det virkelige liv. Og derfor kan man, hvis man støder på noget lignende, sige ’nå ja, det har jeg jo prøvet i simulatoreren, så det kan jeg sagtens håndtere’, fortæller tidligere luftkaptajn, Henning Mussegaard.

Men allerede ved ansøgningen til pilotuddannelsen bliver flere sorteret fra, da man skal bestå en ganske gennemgående helbredstest.

- Der ligger jo en ganske grundig og streng uddannelse, før der er nogen, der får lov at blive kaptajn på et fly, siger Henning Mussegaard.

Man kan derfor, ifølge ham, være ganske tryg ved piloternes kunnen ude i cockpittet.

Foto: YASUYOSHI CHIBA / Scanpix Denmark

Flyterror

.

Flyterror

For nogen vil det ikke være selve flyet, der skræmmer. Det vil derimod være tanken om, at der skal ske et terrorangreb ombord, mens man hænger oppe over skyerne.

Men også her kan statistikken være til hjælp, for ifølge statistiker Nate Silver, sker der blot et enkelt terrorangreb ombord på fly per 16.553.385 flyafgange.

Og spørger man tidligere luftkaptajn Henning Mussegaard, der har mere end 40 års erfaring som erhvervspilot, er terrorfrygten bestemt ikke noget, der bekymrer ham.

- Det tænker jeg aldrig nogensinde over. Der er jo så tight security i lufthavnene i dag, at det næsten er utænkeligt. Også i forhold til, hvor mange afgange der er. Der er så mange led, der skal være med i det, for at det skal kunne lade sig gøre, siger han.

- Det er absolut ikke noget, jeg bekymrer mig om overhovedet.

Foto: ANTON MERES / Scanpix Nordfoto