Samfund

Sådan overvåger man hinanden på telefonen

Rigtig mange danskere overvåger hinanden med GPS-apps. Her kan du se, hvordan det virker.

Det er ganske nemt. Med få tryk på din skærm kan du få adgang til din partner eller venners GPS-lokalitet. Det kræver bare, at begge parter har en smartphone. Og det har 84 procent af befolkningen, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Langt de fleste apps fungerer således, at begge parter skal ind og godkende, at det er i orden, at den anden overvåger.

Hvis man har adgangskoden til en andens smartphone - for eksempel sin partners - kan man dog nemt skjule appen, så den overvågede aldrig finder ud af det.

Sådan virker det

På iPhone kan du downloade forskellige GPS-apps i App store. En simpel søgning viser, at der findes op mod hundrede af slagsen. Hvis du har en Android, kan du søge efter apps i Google Play.

Den mest udbredte app er 'Find venner', som automatisk ligger på din iPhone.

Hvis du bruger 'Find Venner'-appen til at følge en andens færden med GPS, skal du få den person, som du vil følge til at oprette dig som kontakt. Derefter skal personen gå ind og dele sin lokalitet med dig. Så kan du åbne 'Find Venner' appen og se, hvor personen befinder sig.

Her er nogle af de mest udbredte overvågnings-apps

Find Venner

Find Venner

Find Venner

Appen ligger automatisk på iPhones. For at tracke en anden med appen, skal i dele lokalitet med hinanden. Appen kan slås fra og til, som man ønsker det.

Foto: Find Venner

Life360

Life360

Life360

Life360 giver familier og venner mulighed for at overvåge hinandens færden på et kort ved hjælp af gps-sporing i smartphones. Appen bliver brugt over hele verden, og gør det muligt at tjekke op på ens nærmeste 24 timer i døgnet. Ifølge Life360 har appen 300.000 brugere i Danmark.

Foto: Life360 / Life360

Footprint

Footprint

Footprint

Footprint er en app, der kan fortælle, hvor børn, venner eller familie er. Når du har registreret dig med din emailadresse, vil emailadressen blive synkroniseret med andre af dine venners emailadresser og derfra giver du så tilladelse til, hvem der må se, hvor du er og på hvilke tidspunkter.

Foto: Find My Kids - Footprint / Find My Kids - Footprint