Samfund

Flere sager om misbrugte og voldsramte børn - og børnene venter stadig

Trods tidligere kritik er børn stadig tvunget til at vente alt for længe på at blive videoafhørt i sager om seksuelle eller fysiske overgreb.

Det var aldrig til at sige, hvornår Henriettes mor eller stedfar ville gå amok og slå hende. Det startede, da Henriettes forældre gik fra hinanden, da Henriette var fem år gammel, og det blev startskuddet til en barndom fyldt med svigt, vold, alkohol og stoffer.

Henriette Karlsen, der i dag er 25 år, er rystet over de lange ventetider, som børn, der har været udsat for seksuelle eller fysiske overgreb, oplever. Hun ved ud fra egne erfaringer, hvad den manglede hjælp kan betyde, når et barn først har åbnet op for sine hemmeligheder: 

- Du åbner ikke op for sjov. Du åbner op, fordi din lidelse er så stor, at du ikke kan holde det ud længere. Jeg tror, at jeg fik det værre ved at åbne op, fordi jeg ikke fik den fornødne hjælp. Så det har meget, meget hårde konsekvenser for de børn, som oplever de her ventetider, siger Henriette Karlsen.

Retningslinger for videoafhøring af børn

  • Videoafhøring af barnet skal gennemføres hurtigst muligt - som udgangspunkt inden en uge fra anmeldelsen.
  • Formålet med at afhøre barnet på et tidligt tidspunkt er at sikre barnets hukommelse og at skåne barnet.
  • Herudover kan en afhøring inden for kort tid efter anmeldelsen være med til at mindske risikoen for påvirkning af barnet fra familien eller andre.
  • Til stede ved videoafhøringen: Forsvareren, bistandsadvokat for barnet, de sociale myndigheder, den sagsbehandlende politimand, en anklager fra den gældende politikreds og en trykhedsperson. Kilde: Rigsadvokaten. 

Og børnene venter for længe. Alt for længe.

I marts kom det frem, at tal fra 2016 viste, at samtlige af landets politikredse havde problemer med for lange ventetider. Og ifølge en ny opgørelse foretaget af TV 2 fra 2017, så venter børnene stadig langt over de syv dage, som anbefalingerne ellers lyder fra Rigsadvokaten.

En aktindsigt, som TV 2 har fået i seks ud af landets 12 politikredse, viser, at ventetiden i 2017 fortsat er markant overskredet. Hos Nordjyllands politi venter et barn i gennemsnit fire til fem uger på at blive afhørt.

Det er langt fra acceptabelt, indrømmer politiinspektør Marianne Vestergaard-Lau fra Nordjyllands Politi. Men hun fastslår samtidig, at antallet af sager er stigende, og at det gør det udfordrende for politiet at overholde retningslinjerne:

- Vi har set en stor stigning i antal anmeldelser. Alene det første kvartal af 2017 har vi ramt 50 procent af det samlede antal hele sidste år. Derfor er det en udfordring at overholde tidsperspektivet, da det er komplicerede sager, hvor der skal efterforskes og undersøges, inden barnet kan videoafhøres, siger Marianne Vestergaard-Lau. 

Politiinspektøren fortæller samtidig, at Nordjyllands Politi nu er i gang med at sætte flere ressourcer af til området, hvor nogle medarbejdere udelukkende kommer til at arbejde med børnesagerne.

Sagerne vælter ind hos børnehusene

Det er ikke kun politiet, der er overbebyrdet med sager omkring børn, der har været udsat for misbrug og vold. Også landets børnehuse mærker det stigende antal sager.

Ifølge TV 2s undersøgelse er antallet af sager hos børnehusene steget med hele 53 procent på landsplan, siden man åbnede husene i 2014, og det kan ifølge Ulla Penning, der er leder i Børnehuset Nord, mærke:

Hvad er et børnehus?

  • Børnehus skal benyttes i sager om overgreb mod børn fra 0 til og med 17 år.
  • Hvis der er mistanke om, at et barn har været udsat for overgreb, og når politi eller sygehusvæsen er involveret i sagen, skal en kommune benytte et børnehus som led i undersøgelsen. 
  • Her samles relevante myndigheder for at sikre en koordineret indsats. I huset møder barnet eller den unge professionelle, der er vant til at tale med børn og unge om overgreb.
  • Formålet er, at børn, der har været udsat for seksuelle eller voldelige overgreb, får en skånsom indsats samlet på ét, børnevenligt sted. Kilde: Socialstyrelsen.dk

- Jeg tror ikke, at nogen havde forestillet sig, at det ville gå så stærkt. Og det er klart, at det giver nogle ressourcemæssige udfordringer. Det er det for politiet, og det er det selvfølgelig også for børnehusene, siger Ulla Penning.

Men det var tydeligt for alle rundt om bordet, at det ikke var noget hun havde drømt. 

Ulla Penning, Leder af Børnehuset Nord.

Og de lange ventetider har, ifølge lederen, konsekvenser. Ulla Penning fortæller, hvordan hun blandt andet oplever, at børn, der venter for længe på afhøring, har tendenser til at låse sig følelsesmæssigt - eller efter hændelsen bliver påvirket til at lyve om, hvad der reelt er sket:

- Jeg kan huske den her pige, der fortæller, at hun var blevet slået, men hun påstår, at det var noget, hun havde drømt. Ved videoafhøringen begyndte hun at fortælle i detaljer om, hvordan det var blevet slået og med hvilke ting. Men hun blev ved med at sige, at det var noget, som hun havde drømt, og så kan det jo ikke bruges i en retssag. Men det var tydeligt for alle rundt om bordet, at det ikke var noget, hun havde drømt, fortæller Ulla Penning.

Henriette Karlsen er enig i Ulla Pennings analyse og fortæller, at jo længere et barn går rundt med så voldsomme følelser alene, desto større risiko er der for, at barnet ikke lukker op for dem igen:

- Hvis du først har åbnet op, så gør du det jo, fordi du har brug for hjælp her og nu. Man risikerer, at hvis de bliver udsat for vold eller misbrug igen, så siger de det ikke. Barnet skal jo måske hjem til sin overgrebsmand efter, at de har fortalt sandheden, og hvad er konsekvensen så? Måske endnu et overfald, siger Henriette Karlsen og tilføjer:

- Tid er altafgørende.