Flere og flere børn mistrives: Her er de ni stressrelaterede symptomer
Et stigende antal danske børn viser tegn på stress som følge af mistrivsel. Børnelæge Karen Tilma kommer her med sine bud på de typiske symptomer.
Stress kan både vise sig i kropslige forandringer og i dit barns adfærd.
Det kan være, at dit barn pludselig begynder at blive mere udadreagerende og aggressiv. Eller indadvendt og stille. De mindste børn får ofte ondt i maven, mens børn i skolealderen får hovedpine.
- Men der er ikke noget bestemt mønster, og symptomerne kan variere. Som forældre skal du derfor først og fremmest være opmærksom på dit barns trivsel. Opfører de sig som de plejer? Eller er de begyndt at ændre adfærd? fortæller børnelæge Karen Tilma.
Skolen presser børnene
Fra sin private praksis i Brønderslev behandler hun månedligt over 500 børn, og hver eneste dag oplever hun mindst én patient med nervøse og stressrelaterede tilstande, fordi barnet mistrives.
Og det er en tendens, der går igen over hele landet. TV 2 Nyhederne har været i kontakt med flere børnelæger og børnepsykologer landet over. Også de ser et stigende antal børn med psykosomatiske lidelser, såkaldt kropsstress.
- Alt stress skyldes en belastning, som er blevet for stor i forhold til de ressourcer, dit barn har, siger Karen Tilma og uddyber:
- I dagens Danmark bliver børnene presset til det yderste på mange parametre. Der bliver sat store krav til dem i skolen og i deres sociale liv, og vilkårene er blevet langt mere krævende for at fungere optimalt, mens der sjældent er tid til fordybelse. Det er dybt bekymrende.
Danmarks eneste professor i børns mentale sundhed, Carsten Obel, er enig. Også han er bekymret.
- Spørger man de unge selv, rapporterer de flere problemer, mere stress, mere tristhed og mere ensomhed, og vi ser faktisk også en stigning i børnepsykiatriske diagnoser, forklarer Carsten Obel.
Markant stigning i stressrelaterede tilstande
De nyeste tal fra Sundhedsstyrelsen viser da også, at der er sket en markant stigning i antallet af børn med nervøse og stressrelaterede tilstande i sygehusvæsenet.
På 20 år er antallet af patienter under 19 år steget med næsten 4000. Mens tallet i 1995 lå på 912 patienter, var det i 2015 steget til 4724 børn på landsplan.
Antallet kan dog reelt være langt større, mener Karen Tilma. Begynder dit barn derfor at ændre betydelig adfærd, og har du mistanke om, at det kan være stressrelateret, skal du straks gå til lægen, siger hun.
Viser det sig at være stress, er næste skridt at finde ud af, hvad belastningen skyldes. Det kan være mobning, larm og uro i klasseværelset eller præstationsangst.
- Min erfaring er, at det ofte er noget i skolen, der stresser børnene. Det skyldes blandt andet, at skoledagene er blevet længere. Samtidig ser vi, at skolebesparelser har resulteret i mere fyldte klasseværelser, mens inklusion gør, at enkelte børn kræver så meget opmærksomhed, at der ikke bliver lagt lige så meget mærke til andre, mener Karen Tilma.
Symptomer, du skal være opmærksom på
Oplever du ændringer i dit barns adfærd er et godt skole-hjem-samarbejde afgørende. Det er i klasseværelset, dit barn bruger det meste af sin hverdag, og derfor er det svært at identificere problemerne uden et samarbejde med skolen, mener Karen Tilma.
- Når I så har fået identificeret problemet, er det vigtigt at skabe et rum, hvor dit barn kan slappe af og samle kræfter til at komme igennem en krævende hverdag. Det kan være, at dit barn har behov for at få tidligere fri et par dage om ugen, eller skal hentes af mormor en dag om ugen. Men det kan også være, at dit barn skal stoppe til fodboldtræning i en periode, fordi der ikke er overskud til at præstere her, siger hun.
Herunder kan du se nogle af de symptomer, der ofte opstår, når et barn mistrives og er stresset.