Flere og flere børn mistrives: Her er de ni stressrelaterede symptomer

Et stigende antal danske børn viser tegn på stress som følge af mistrivsel. Børnelæge Karen Tilma kommer her med sine bud på de typiske symptomer.

Stress kan både vise sig i kropslige forandringer og i dit barns adfærd. 

Det kan være, at dit barn pludselig begynder at blive mere udadreagerende og aggressiv. Eller indadvendt og stille. De mindste børn får ofte ondt i maven, mens børn i skolealderen får hovedpine. 

- Men der er ikke noget bestemt mønster, og symptomerne kan variere. Som forældre skal du derfor først og fremmest være opmærksom på dit barns trivsel. Opfører de sig som de plejer? Eller er de begyndt at ændre adfærd? fortæller børnelæge Karen Tilma. 

Skolen presser børnene

Fra sin private praksis i Brønderslev behandler hun månedligt over 500 børn, og hver eneste dag oplever hun mindst én patient med nervøse og stressrelaterede tilstande, fordi barnet mistrives.

Og det er en tendens, der går igen over hele landet. TV 2 Nyhederne har været i kontakt med flere børnelæger og børnepsykologer landet over. Også de ser et stigende antal børn med psykosomatiske lidelser, såkaldt kropsstress.

- Alt stress skyldes en belastning, som er blevet for stor i forhold til de ressourcer, dit barn har, siger Karen Tilma og uddyber:

- I dagens Danmark bliver børnene presset til det yderste på mange parametre. Der bliver sat store krav til dem i skolen og i deres sociale liv, og vilkårene er blevet langt mere krævende for at fungere optimalt, mens der sjældent er tid til fordybelse. Det er dybt bekymrende. 

Danmarks eneste professor i børns mentale sundhed, Carsten Obel, er enig. Også han er bekymret.

- Spørger man de unge selv, rapporterer de flere problemer, mere stress, mere tristhed og mere ensomhed, og vi ser faktisk også en stigning i børnepsykiatriske diagnoser, forklarer Carsten Obel. 

Markant stigning i stressrelaterede tilstande

De nyeste tal fra Sundhedsstyrelsen viser da også, at der er sket en markant stigning i antallet af børn med nervøse og stressrelaterede tilstande i sygehusvæsenet.

På 20 år er antallet af patienter under 19 år steget med næsten 4000. Mens tallet i 1995 lå på 912 patienter, var det i 2015 steget til 4724 børn på landsplan. 

Antallet kan dog reelt være langt større, mener Karen Tilma. Begynder dit barn derfor at ændre betydelig adfærd, og har du mistanke om, at det kan være stressrelateret, skal du straks gå til lægen, siger hun.  

Viser det sig at være stress, er næste skridt at finde ud af, hvad belastningen skyldes. Det kan være mobning, larm og uro i klasseværelset eller præstationsangst. 

- Min erfaring er, at det ofte er noget i skolen, der stresser børnene. Det skyldes blandt andet, at skoledagene er blevet længere. Samtidig ser vi, at skolebesparelser har resulteret i mere fyldte klasseværelser, mens inklusion gør, at enkelte børn kræver så meget opmærksomhed, at der ikke bliver lagt lige så meget mærke til andre, mener Karen Tilma.

Symptomer, du skal være opmærksom på

Oplever du ændringer i dit barns adfærd er et godt skole-hjem-samarbejde afgørende. Det er i klasseværelset, dit barn bruger det meste af sin hverdag, og derfor er det svært at identificere problemerne uden et samarbejde med skolen, mener Karen Tilma. 

- Når I så har fået identificeret problemet, er det vigtigt at skabe et rum, hvor dit barn kan slappe af og samle kræfter til at komme igennem en krævende hverdag. Det kan være, at dit barn har behov for at få tidligere fri et par dage om ugen, eller skal hentes af mormor en dag om ugen. Men det kan også være, at dit barn skal stoppe til fodboldtræning i en periode, fordi der ikke er overskud til at præstere her, siger hun. 

Herunder kan du se nogle af de symptomer, der ofte opstår, når et barn mistrives og er stresset. 

Ni symptomer på, at dit barn har stress

Ondt i maven eller hovedet

Ondt i maven eller hovedet

Især børn før skolealderen og i indskolingen kan få ondt i maven i forbindelse med stress. De lidt større børn har ofte ondt i hovedet og migræne, fortæller børnelæge Karen Tilma. Derudover klager flere børn med stress over ledsmerter. 

Foto: Linda Kastrup / Scanpix Nordfoto

Søvnforstyrrelser

Søvnforstyrrelser

Mistrivsel og søvnløshed - eller søvnforstyrrelser - hænger ofte sammen. Dette er derfor også et tegn på stress.

Foto: Niels Ahlmann olesen / Scanpix Denmark

Hyperventilation

Hyperventilation

Hvis dit barn pludselig begynder at hyperventilerer, kan det ligeledes være forbundet med stress. Klager barnet samtidig over svimmelhed, eller oplever du, at dit barn ligefrem besvimer, bør du være ekstra opmærksom. 

Foto: Morten Stricker / Scanpix Denmark

Forstoppelse

Forstoppelse

Der kan være mange årsager til forstoppelse, men er dit barn ofte anspændt som følge af mistrivsel, kan det resultere i forstoppelse og/ eller kvalme. 

Foto: LARS MØLLER / Scanpix Danmark

Tics

Tics

Små virrende bevægelser med hovedet, og øjnene, der kniber sig sammen, er såkaldte tics. Børnelæge Karen Tilma oplever flere og flere børn, der får tics i forbindelse med stress.

Foto: Tomas Bertelsen / Scanpix Denmark

Indadvendt

Indadvendt

Begynder dit barn at gå mere og mere ind i sig selv, kan det skyldes, at det ikke kan overskue sociale sammenhænge, fordi det er stresset. I den sammenhæng er barnet ofte også trist og glemsom.  

Foto: Niels Ahlmann olesen / Scanpix Denmark

Udadreagerende og aggressiv

Udadreagerende og aggressiv

Mens nogle børn går ind i sig selv, når de bliver stressede, vil andre blive mere udadreagerende og aggressive. Også de bliver ofte kede af det og glemsomme. 

Foto: TV 2 / TV 2

Spiseforstyrrelse

Spiseforstyrrelse

Er dit barn stresset, kan det gå ud over kosten. Det kan både betyde, at dit barn spiser mere - eller mindre. Nogle børn kan slet ikke overskue at sidde med til et familiemåltid om aftenen, fordi de er pressede. 

Foto: Kristian Djurhuus / Scanpix Denmark

Nedsat immunforsvar

Nedsat immunforsvar

Flere undersøgelser på området viset, at immunforsvaret bliver betydeligt nedsat, hvis du er udsat for pres i længere tid ad gangen. Hos børn viser det sig ofte i gentagne betændelser i kroppen, oplyser Karen Tilma. 

Foto: Scanpix

Børnelæge Karen Tilma.