Børnelæge advarer: Vi gør børn syge med stress
Flere børn bliver fysisk syge, fordi de mistrives. Læge har skrevet over 150 lægeerklæringer til børn, der må sygemeldes fra timer i skolen
Familien i Hjørring kunne nærmest sætte uret efter det.
Præcis hver fjortende dag kom rysteturene og feberen, og syvårige Freya Gry Andersen kunne krybe sammen på sofaen med mavekramper og voldsomme grædeture.
- Vi tænkte, at det måtte være influenza eller almindelig mavepine til at begynde med, forklarer Henriette Andersen - mor til Freya, der går i 1. klasse.
- Men da det blev ved i flere måneder, sendte vi hende til en børnelæge. Her blev Freya undersøgt på kryds og tværs – blodprøver, afføringsprøver, alt. Men prøverne viste ingenting – der var ikke noget at komme efter. Overhovedet, siger Henriette Andersen.
Og så alligevel.
For efter flere samtaler med både mor og datter kunne den børnelæge, der havde undersøgt Freya Gry Andersen, alligevel komme med en diagnose. Den lød på såkaldt kropsstress: Pigens krop var bukket under for et for stort pres.
- Det var jeg jo chokeret over at få at vide. Hvad er meningen med, at et barn på syv år skal gå rundt med stresslignende symptomer, spørger Henriette Andersen.
Ingen fysiske forklaringer
Det var børnelæge Karen Tilma fra Brønderslev, der kom med diagnosen. Samme diagnose har hun stillet flere gange ugentligt de seneste par år, fortæller hun.
- Det er børn, der kommer med mavepine, migræne, søvnproblemer, tics eller vejrtrækningsproblemer. Jeg undersøger dem for alt fra astma, allergi, levertal, nyretal, neurologiske forstyrrelser, simpelthen alt. Og der er intet fysisk, der kan forklare, hvorfor børnene har det, som de har, fortæller Karen Tilma og fortsætter:
- Men når jeg så har talt med børnene og hører, hvad de skal præstere i en almindelig hverdag, så er det tydeligt for at mig, at mange børn ikke kan holde til at være i det samfund, vi har lavet i dag, fastslår børnelægen og remser op:
- Der er lange skoledage med larm i klasserne, der er inklusion. De bliver testet konstant. De bliver målt og vejet. Allerede i børnehaverne er der mangel på voksne, som kan give børnene nærvær. Der er den ene uddannelsesreform efter den anden. Hvis politikerne bliver ved med at stresse og presse det her samfund, og især børnene, så får vi altså nogle generationer, der dårligt nok ved, hvem de selv er, mener Karen Tilma.
Børnelægen peger på, at eksempelvis forældre, der pacer deres børn, sociale medier, skilsmisse og mobning også kan belaste børn. Men at det er påfaldende, at andelen af børn med stresslignende symptomer er steget voldsomt, efter skolereformen blev indført.
- Aldrig har jeg skrevet så mange recepter på syrehæmmende medicin. Det her er jo helt galt. Syrehæmmende medicin – vi snakker børn. Det er alt sammen stress. Det er jo helt forfærdeligt, fastslår hun.
Inden for de seneste to år har hun skrevet flere end 150 lægeerklæringer til børn, der har brug for at gå mindre tid i skole.
Professor er bekymret
Der findes ikke et samlet overblik over, hvor mange børn der er sygemeldt fra skolen, fordi de har kropsstress – heller ikke, hvor mange lægeerklæringer, der bliver skrevet på den baggrund.
Men TV 2 Nyhederne har været i kontakt med flere børnelæger og børnepsykologer landet over. Også de ser et stigende antal børn med psykosomatiske lidelser, såkaldt kropsstress.
Danmarks eneste professor i børns mentale sundhed, Carsten Obel, er bekymret.
- Spørger man de unge selv, rapporterer de flere problemer, mere stress, mere tristhed og mere ensomhed, og vi ser faktisk også en stigning i børnepsykiatriske diagnoser, forklarer Carsten Obel og fortsætter:
- Jeg er alarmeret på den måde, at jeg synes, at vi i ethvert samfund til enhver tid bør gøre rigtigt meget, for at den kommende generation får de bedste muligheder for at udvikle sig, lyder det.
Forklaring skal findes
Professoren mener, at forskere og politikere bør have et større fokus på, hvorfor børnene bliver syge.
- Det er noget, vi skal tage alvorligt. Om det er uddannelsessystemet, sociale medier, forældre, der vil for meget på deres børns vegne eller en samfundsbekymring generelt, der rammer børnene, mener Carsten Obel.
Lægeerklæring
I Hjørring fik Freya Gry Andersen også en lægeerklæring på, at hun skulle gå mindre tid i skole. I en lang periode er hun derfor flere gange om ugen blevet hentet efter fire timers skolegang, ligesom der er skåret kraftigt ned på fritidsaktiviteter.
Og legeaftaler er der ingen af i hverdagene.
Henriette Andersen afviser, at det er forhold i hjemmet, der kan presse datteren. Hun er overbevist om, at det er lange skoledage, som datteren ikke kan holde til:
- Vi har jo set effekten af, at Freya kan komme hjem og slappe af. Så forsvinder symptomerne. For det normale er jo at sidde i en klasse seks timer om dagen med 28 elever i larm, i øvrigt sammen med inkluderede børn, der måske fylder lidt mere end andre, siger moren og fortsætter:
- Og så er der rigtigt mange lektier ved siden af. Så jeg synes, at man generelt presser vores børn rigtigt meget, lyder det fra Henriette Andersen.
Store konsekvenser
Børnelæge Karen Tilma bakker op:
- Vi har lavet et samfund, hvor man har fuldstændig glemt at kigge på børnenes behov. Man har glemt at kigge på, hvad børnenes ressourcer er, og hvordan man får ressourcerne udviklet.
Hun fastslår, at udviklingen kan få alvorlige konsekvenser for børnene:
- Det er meget skadeligt for børn at have stress i længere tid – mange af dem tager skade på livstid, og de når aldrig op på fuld robusthed igen, hvis stress og belastningen bliver ved i for lang tid, lyder det fra børnelægen.