Samfund

Stigende forskelle i karakterer: Vil undersøge om piger har en fordel

Forskellen mellem drenges og pigers resultater i 9.-klassernes afgangsprøver bliver stadig større. Undervisningsformen kan favorisere pigerne.

Afstanden mellem drenges og pigers karaktergennemsnit i dansk og matematik ved 9.klassernes afgangsprøver bliver større og større.

Det skriver Politiken.

Ifølge analysechef i Den Sociale Kapitalfond, Kristian Jakobsen, kan karakterforskellen skyldes, at undervisningsformen i folkeskolen favoriserer pigerne.

- En mulighed er, at de undervisningsformer og tilgange til pædagogik, som foregår i den danske grundskole, henvender sig bedre til piger end til drenge på en eller anden måde, og det manifesterer sig i sidste ende i det her karaktersnit, fortæller han og fortsætter:

- Man ved jo at drenge har en lavere trivsel i for eksempel daginstitutioner end piger har, hvilket kunne lægge nogle af grundstenen til det, vi ser her.

Pigerne indhenter drengene i matematik

I 2008 var pigernes karaktergennemsnit 0,5 point bedre end drengenes. I 2016 var forskellen steget til 0,85 point.

Det giver nu et samlet karaktergennemsnit i dansk og matematik til pigerne på 7,5 mod drengenes gennemsnit på 6,65.

Det viser en undersøgelse fra Den Sociale Kapitalfond, der bygger på tal fra Danmarks Statistik.

Årsagen er for det første, at pigerne hastigt bliver bedre og bedre i dansk, end drengene gør.

Hvad angår matematik, så har drengene hidtil klaret sig bedre end pigerne, men den forskel er nu næsten udlignet.

Vi ved, at der er meget større forskel piger imellem og drenge i mellem, end der er mellem drenge og piger…

Dorte Lange, Næstformand i Danmarks Lærerforening.

Politikere vil reagere

Ifølge Venstres uddannelsesordfører, Anni Matthisen, bør de voksende karakterforskelle tages op i folkeskoleforligskredsen.

- Vi er nødt til at få undersøgt, om der er noget i den måde, som man afholder prøverne på, som favoriserer pigerne, eller for den sags skyld om den måde, man har fagene i skoletiden på, giver pigerne en fordel, siger hun.

Hos Socialdemokraterne er man også åben for, at rammerne for folkeskolen skal justeres.

- Vi lavede nye rammer for folkeskolen, hvor vi lavede den åbne skole, vi lavede mere bevægelse, og de ting skal selvfølgelig implementeres. Derfor er det tvingende nødvendigt, at vi kigger på, hvordan drengene også lærer i fremtiden, siger Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Anette Lind.

Danske skoleelever vil ikke kønsopdeles

Blandt danske skoleelever mener man ikke, at løsningen på de voksende karakterforskelle må blive en opdeling af kønnene.

I stedet skal mere jævnbyrdige karaktergennemsnit opnås med andre metoder.

Lærerne skal sørge for at lave en undervisning, som hverken favoriserer pigerne eller drengene, og bestemt heller ikke laver en undervisning, hvor man på en eller anden vis bliver opdelt piger og drenge, men i stedet laver undervisning, som passer til hele klassen, fortæller formanden for Danske Skoleelever, Jakob Bonde Nielsen.

Forkert fokus

Næstformanden i Danmarks Lærerforening, Dorte Lange, bakker Danske Skoleelever op. Hun mener, at forskellen på de to køns indlæringsevner bliver overdrevet.

- Jeg tror i virkeligheden, at et af problemerne er, at vi taler så konsekvent om drenge og piger i stedet for at tale om elever som sådan, siger hun og fortsætter:

- Vi ved, at der er meget større forskel piger imellem og drenge i mellem, end der er mellem drenge og piger både i adfærd, i tilgangen til undervisningen og til interesser. Så det er måske meget noget med, at debatten kører på de her stereotyper. Det kan være svært at holde myterne om drenge og piger ude af skolen, fortæller Dorte Lange.