Samfund

Tandlæge forsvundet efter skærpet opsyn

Tandlægeklinikken i Kalvehave har været forladt i flere måneder, efter Styrelsen for Patientsikkerhed har konstateret en række fejl og mangler.

- Gentagen kritisabel faglig adfærd.

Sådan lyder meldingen fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Det skriver Sjællandske.

Kritikken er rettet mod tandlægeklinikken 'Dental Smile Clinic' i Kalvehave.

Arbejde under opsyn

I december måned kulminerede et årelangt tovtrækkeri mellem tandlæge Dimitrios Spiliopoulos og Styrelsen for Patientsikkerhed i en såkaldt virksomhedsindskrænkning, så Kalvehave-tandlægen kun må foretage tandlægefaglig virksomhed under opsyn af en anden tandlæge.

Problemer med hygiejne, sprogkundskaber, høringer om journalføring, mangel på dateringer af røntgenbilleder og ufærdige rodbehandlinger samt at lade en tandlægeelev arbejde uden opsyn.

Det er nogle af de punkter, som tandlægeklinikken er blevet kritiseret for, viser en aktindsigt, som Sjællandske har fået.

Nu er tandlægen forsvundet og klinikken er gået konkurs.