16-årig føler sig ensom flere gange om ugen: - Jeg har ikke lyst til at komme i skole
Danske børn og unge har det skidt. I nyere tid er der aldrig før målt så alvorlige trivselsproblemer.
De er angste. De er ensomme. De kan have problemer med at sove, og de føler sig stressede og pressede.
Sådan er hverdagen for omkring hvert tiende barn i Danmark, det fortæller professor i børnesundhed, Bjørn Holstein, der har forsket i emnet i mere end 40 år.
De mistrives i så alvorlig grad, at flere forskere, børnelæger og psykologer nu slår alarm: Hvis udviklingen fortsætter, risikerer man at tabe en hel generation, lyder opråbet.
Livet ikke værd at leve
- De fleste børn trives heldigvis vældig godt og har det godt med deres liv, deres skole og deres forældre. Men der er et stort og stigende mindretal af skoleelever, som har det elendigt, fortæller Bjørn Holstein og fortsætter:
- De har så mange fornemmelser for vanskeligheder og stress, at deres liv i deres egen optik ikke er værd at leve. Det er alvorligt, det her, fastslår Bjørn Holstein.
Er ofte ensom
Der er lavet flere rapporter om børns trivsel, herunder en samlet rapport fra Vidensråd for Forebyggelse fra 2014. Den viste blandt andet, at når det gælder alt fra angst over søvnbesvær til ensomhed, så er børn og unges mentale tilstand blevet forværret.
Sammen med Bjørn Holstein har TV 2 Nyhederne derfor lavet en rundspørge blandt eleverne i 4. – 9. klasse på en skole i Kerteminde.
I rundspørgen har 16-årige Maja Bukdahl svaret, at hun føler sig ensom flere gange om ugen
- Jeg synes ikke, der er så mange af venner, jeg kan stole på. Og så har jeg jo ikke så meget lyst til at tale med dem. Hvis jeg så er uvenner med nogen, føler jeg, at alle vender øjne af mig, og så har jeg ikke lyst til at komme i skole, fortæller hun.
Taler ikke om det
Hun tror, at der er mange, der har det som hende. En opfattelse, som 11-årige Ella Due Jørgensen også deler:
- Det er jeg helt sikker på. Men vi taler bare ikke så meget om det. Det gør jeg heller ikke, fortæller hun.
I rundspørgen har hun svaret, at hun nogle gange føler sig uden for og hjælpeløs.
- Men det har jeg ikke lyst til at fortælle til mine venner. Jeg tror ikke rigtigt, de vil forstå det, mener Ella Due Jørgensen.
Flere forklaringer
Ifølge Bjørn Holstein findes der ikke et entydigt svar på, hvorfor trivslen er nedadgående. Men der er formentligt flere faktorer i spil:
Børn i dag har mindre voksenkontakt i institutionerne, de sover mindre, og mange lider under skilsmisser. Og så foregår meget kontakt mellem børn på de sociale medier.
- Det er så åbenlyst nu i de unge menneskers optik, hvem der er en succes, hvem der ikke er en succes. Tænk at være en 13-årig pige, der går i skole og ikke får nogle likes, når hun skriver noget på facebook. Så er det tydeligt for hende selv og alle de andre, at hun ikke er en, der er inde i varmen, forklarer professoren.
Ensom med mobilen
En tankegang, som Ella Due Jørgensen sagtens kan sætte sig ind i. Hun bruger sin mobiltelefonen mellem fire og fem timer om dagen:
- På et tidspunkt, hvor jeg følte mig mest ensom, sad jeg og sendte 'snaps' rundt (billedbeskeder på snapchat, red.) til mine venner. Jeg kunne se, at de havde set dem, men de svarede ikke. Det kan man faktisk godt blive lidt ked af, forklarer hun.
Maja Bukdahl lægger først sin telefon fra sig, lige inden hun falder i søvn:
- Hvis nogen skriver dårlige kommentarer, ligger jeg og tænker over det i rigtigt lang tid. Det er ikke så rart, forklarer hun.
Ikke mere pylrede
Professor emeritus Bjørn Holstein afviser, at nutidens børn og unge mere pylrede end tidligere.
- Jeg synes, det er helt forkert at bagatellisere det ved at sige, at det bare er nogle forkælede unger, der synes, de har det hårdt.
- Handler det så om, at curlingforældre ikke har formået at skabe nogle robuste børn?
- Nej, det er faktisk helt forkert kun at lægge skylden på forældrene på den måde, når der er så mange faktorer på spil, mener Bjørn Holstein.