Samfund

Formand for fedmeopererede: - Man har jo selv puttet maden i munden

De overflødige kilo på sidebenene er din egen skyld, mener et flertal af danskerne. Formanden for foreningen for danske fedmeopererede er enig.

- Selvfølgelig er det den enkeltes ansvar. For man har jo selv puttet maden i munden.

Sådan lyder det fra Jens Lassen, formand for GB Foreningen, som er foreningen for fedmeopererede danskere. 

Dermed erklærer han sig enig med de 82 procent af danskerne, der i en ny Megafonmåling har svaret, at ansvaret for overvægt ligger hos den enkelte.

Overvægtige skal stadig have hjælp

Men selvom man ifølge Jens Lassen selv er ude om de ekstra kilo på sidebenene, så betyder det ikke, at man ikke skal have hjælp til at komme af med dem - man skal bare bevise, at man kan tabe en del af det selv. 

- Man kan til enhver tid tabe sig, det er sådan set ikke noget problem. Problemet er jo at holde det, siger han. 

Han forklarer, at hjælpen kan være, at man får en gastrisk bypass-operation, når man har tabt en del af de overflødige kilo selv. Operationen gør mavesækken mindre, og det, mener han, gør det lettere at holde vægttabet efterfølgende. 

- Hvis man har ambitionen om og viljen til at ville tabe sig, så synes jeg også, at man skal have lov til at få hjælp til det, siger han.

Kroppen kan kæmpe imod et vægttab

Men så enkelt er det ikke, hvis man spørger Jens-Christian Holm, der er overlæge ved enheden for overvægtige børn på Holbæk Sygehus. 

For svært overvægtige kan det nemlig være noget nær umuligt at tabe sig uden hjælp.

Jens-Christian Holm forklarer, at selvom man gør mange af de rigtige ting, så kan kroppen faktisk forsvare sig aktivt imod, at man taber sig. 

I videoen herunder kan du høre, hvordan det kan lade sig gøre.

Hos svært overvægtige kan kroppen kæmpe imod et vægttab. Her forklarer Jens-Christian Holm, som er overlæge hos enheden for overvægtige børn op Holbæk Sygehus, hvordan det kan lade sig gøre. Video: Julie Kragh Thisgaard

Og netop fordi, det forholder sig sådan, mener Jens-Christian Holm ikke, at det giver mening at lægge ansvaret for overvægten over på den enkelte. 

- Når jeg har en pige i min konsultation på 10 år, som vejer 110 kilo, så er det fuldstændig meningsløst at snakke om, at det er hendes egen skyld.

Danskerne ved ikke nok om overvægt

Ifølge Jens-Christian Holm vidner undersøgelsen, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken, om, at danskerne er uoplyste, når det kommer til overvægt

- Det vidner om middelalderlighed og manglende oplysning. Når man bare 'shamer' (skammer, red.) de svært overvægtige og siger, ’det er sgu deres egen skyld’, så har man ikke forstået noget som helst.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er 47 procent af den danske voksne befolkning overvægtige - det vil sige, at de har et BMI, der ligger over 25. Og omkring 13 procent af befolkningen er svært overvægtige med et BMI på over 30. Herunder kan du se 10 grunde til, at danskerne er overvægtige. 

10 grunde til overvægt

  1. Fødselsvægt

    Hvis din fødselsvægt ligger udenfor normalen, enten ved at være markant højere eller lavere, så er der risiko for, at du ender med overvægt senere i livet.

  2. Rygning under graviditet

    Flere undersøgelser har vist, at hvis moderen har røget under graviditeten, så kan det øge risikoen for, at barnet bliver overvægtigt.

  3. Vanrøgt eller misrøgt i opvæksten

    En opvækst med alkoholiske forældre, vold i hjemmet, misbrug eller anden form for misrøgt kan være medvirkende årsag til, at et menneske bliver overvægtigt senere i livet.

  4. Kontrol for at leve op til idealer

    Jo mere nogle folk forventer, at de skal leve op til sunde regler, jo mere kan de få lyst til at bryde dem. Nogle kan holde den slanke linje hele dagen lige til om eftermiddagen, andre til weekenden, hvor de så går amok med et højere kalorieindtag, end de har brug for.

  5. Mad som trøst

    Følelsesmæssig spisning opstår ofte i forbindelse med ens opdragelse. Ofte sker den følelsesmæssige spisning, fordi der ikke er blevet taget hånd om en konflikt – og så har man fundet mad som trøst. Følelsesmæssig spisning kan være noget, man gør for at dulme en følelse af uro eller stress.

  6. Sociale regler fører til overspisning

    Vi forventer, at folk spiser og drikker til sociale arrangementer – også selvom de ikke har lyst. Ofte føler folk ikke, at de kan sige nej til mad, når det bliver budt i sociale sammenhænge, og det er medvirkende til overvægt.

  7. Opdeling af fødevarer i sunde og usunde kategorier

    Dikotomisk tænkning betyder alt eller intet tænkning, og den kan også være problematisk i forhold til vægten. Tankegangen er, at hvis først man har 'syndet' og spist lidt usundt, så kan man lige så godt gå hele planken ud. På den måde kan indtagelse af et enkelt stykke kage eksempelvis føre til, at hele bradepladen spises op. Kaloriemængden løber på den måde løbsk.

  8. Slankekure

    Slankekure for at øge vægttab sænker vores krops egen evne til at regulere, hvad vi har lyst til - og i hvor store mængder. Slankekure kan påvirke både kroppens naturlige evne til forbrændring, følelse af mæthed og desuden give akutte behov for eksempelvis fedtede og søde ting.

  9. Øget tilgængelighed

    Det er blevet nemmere for forbrugeren at få fingrene i kalorieholdige og velsmagende fødevarer. Det har været medvirkende årsag til den øgede overvægt.

  10. Stigmatisering af overvægtige

    Overbetoningen af det personlige ansvar hos individet, skyld og shaming øger overvægten. Samfundet skal med andre ord ikke pege fingre af de overvægtige og svært overvægtige, da dette ofte øger inaktivitet, overspisning og ensomhed hos de overvægtige.