Samfund

- Man skal battle om så lidt som muligt, når der er børn involveret

Per blev skilt uden at have en aftale på forhånd: Svært at lave aftaler, når man er rygende uenige og måske føler sig svigtet.

For Per Lassen endte en skilsmisse for otte år siden med en stor økonomisk nedtur, der kostede ham slægtsgården.

Ligesom de fleste andre danskere havde han ikke sikret sig før skilsmissen med en præcis aftale om, hvordan værdierne i ægteskabet skulle deles.

Ikke fordi han tror, det havde gjort den store forskel rent økonomisk med en ægtepagt eller en anden form for aftale. Men i situationen havde det været rart at der lå en klar aftale skrevet ned, siger han i dag.

- Når der begynder at komme de her kampe, der tit kommer efter en skilsmisse, hvor man er rygende uenige og måske egentligt føler sig svigtet, så er der måske også noget hævn inde over i nogle tilfælde.  Så bliver det jo rigtig træls. Så ville det være rart at have en aftale, siger Per Lassen.

Maria Helgstrand var i en anden situation, da hun blev skilt. Hun og eksmanden havde lavet en ægtepagt. Den betød, at selv om han havde arbejdet fuld tid, mens hun havde arbejdet nedsat tid og passet parrets to børn, så delte de den pension, som han havde sparet op.

- Uden den havde jeg nok ikke haft så mange penge til min alderdom, som jeg har nu, siger hun i dag.

Hun anbefaler uden tøven, at man får lavet en økonomisk aftale på forhånd. Det gør det hele meget lettere, når man står midt i skilsmissen.

- Der er færre ting at battle om. Og man skal battle om så lidt som muligt, når der er børn involveret, siger Maria Helgstrand.

Svært at tale om

Ifølge formanden for Danske Familieadvokater Anne Broksø, så er en del af grunden til, at så få ægtepar laver klare aftaler om økonomien på forhånd, at det er uromantisk at tale om en fremtidig skilsmisse som noget, der skal overvejes.

- Det er svært at tale om, fordi man implicit taler om, at forholdet ikke varer ved, og det gør jo ondt. Den ene part vil nogle gange føle, at det er at tage første spadestik til en skilsmisse, siger Anne Broksø.

Fælles eller særeje? Det skal du være opmærksom på

Hvem har den største formue?

.

Hvem har den største formue?

Vælger I at holde fast i et formuefælleskab, betyder formuens størrelse en del.

Hvis du ved skilsmisse har en negativ formue, skal du ikke aflevere penge til den anden part. Men hvis din nettoformue (formue minus fælles gæld, red.) er positiv, skal den deles lige mellem jer. Personen med negativ formue skal dog selv betale sin gæld.

Har ingen af jer har gæld eller formue af betydning, og hvis ingen af jer regner med at spare op eller arve, vil formuefælleskab i mange tilfælde være en god løsning.

Er derimod store forskelle, kan det give mening at lave en aftale om særeje og holde eksempelvis firma eller arv ude af regnskabet.​

- Det kræver mod at indlede en snak om særeje eller ej med sin kommende eller nuværende ægtefælle. Ægtepagter har ikke just ry for at være romantiske, men selv om man er nok så forelsket, er det nøgternt set uforsvarligt helt at lukke øjnene for den mulighed, at ægteskabet ikke holder resten af livet, siger Anne Broksø.

Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Denmark

Hvornår i livet møder I hinanden?

.

Hvornår i livet møder I hinanden?

Alderen spiller også en rolle, når I skal afgøre om formufælleskab eller særeje er den rigtige løsning.

Hvis I har positive nettoformuer, vil mange tænke, at det er fint at dele, hvis I har oparbejdet formuen sammen. Det vil typisk være tilfældet, hvis I har mødt hinanden forholdsvis tidligt i livet.

Har I først mødt hinanden sent i livet, kan det også være en god idé at have formuefælleskab. Men har den ene eksempelvis en nettoformue på tre millioner og den anden slet ingen, kan det give mening med særeje.

- Par, der er mødes sent i livet, vil gerne giftes, men ikke nødvendigvis dele ved skilsmisse. Det kan eksempelvis være, hvis de har børn hver for sig, siger Ulrik Grønborg fra minadvokat.dk.

Foto: Linda Kastrup / Scanpix Denmark

Du kan miste dit arbejde

.

Du kan miste dit arbejde

Mange danskere er selvstændige med egen virksomhed. I tilfælde af skilsmisse vil værdien af virksomheden også skulle deles, medmindre der er indgået aftale om særeje.

Er der ikke sådan en aftale, kan det få store konsekvenser for virksomhed og ejer.

- Hvis virksomheden er to millioner kroner værd, skal en million gives videre. Det kan betyde, at virksomheden ikke kan køre videre, og derfor kan man blive drevet ud i at sælge og på den måde mist sit job. Derfor synes nogen, det er hensigtmæssigt at lave særeje, siger Anne Broksø.

Ulrik Grønborg siger, at særeje er en god idé, hvis virksomheden ikke er bygget op sammen.

- Man kan miste sit levebrød, og så er det er også svært at vurdere, hvad en virksomhed er værd. Ved særeje undgår man også bøvlet med at finde ud af værdien, siger Ulrik Grønborg.

Foto: Morten Germund / Scanpix Denmark

Betaler I lige meget til pension?

.

Betaler I lige meget til pension?

Som en af de få dele af formuen indgår pensioner ikke i et formuefælleskab. Her er udgangspunktet, at hver har sin egen. Det kan få stor betydning, hvis I ikke opsparer lige meget til alderdommen.

Hvis I begge tjener eksempelvis 40.000 kroner om måneden, og den ene lægger 10.000 til side til pension, mens den anden bruger hele sin løn på fællesøkonomien, kan der opstå ubalance. Ved en skilsmisse "slipper" vedkommende med den store pensionsopsparing nemlig som udgangspunkt for at dele den.

Det er muligt at aftale at dele rate- og kapitalpension, men livrenten, som langt de fleste sparer op på, kan ikke deles.

- Det kan sagtens være rimeligt at holde pensionen uden for, men det kan også være helt katastrofalt, fordi den ene får meget. Det skal afgøres individuelt, siger Anne Broksø.

Foto: Torben Christensen / Scanpix Danmark