Får du reklamer trods nej tak? Sådan slipper du for (næsten) det hele

Forbrugerombudsmanden får jævnligt klager fra danskere, der mener, de modtager reklamer, selvom de er tilmeldt en ’nej tak’-ordning. I nogle af tilfælde er det på grund af fejl hos distributøren, eller fordi frameldingen ikke er blevet registreret korrekt.

Men klagen kan også skyldes en misforståelse. Det er nemlig ikke alle forsendelser uden navn, du kan slippe for.

- Hvis du er tilmeldt en ’nej tak’-ordning skal du som udgangspunkt ikke modtage reklamer. Som forbruger kan det være svært at vurdere, om der er tale om reklame eller ej, men et godt pejlemærke er at se på, om forsendelsen omhandler udbud af varer eller tjenesteydelser på markedet, siger Marie Asmussen.

Eksempler på tryksager, du ikke kan undgå:

- Information fra stat, kommune eller region

- Kirkeblade eller lignende fra religiøse institutioner.

- Materiale fra politiske partier.

- Indsamlings- eller oplysningsmaterialer fra velgørende foreninger eller sygdomsbekæmpende organisationer.

- Information af almen samfundsmæssig interesse, for eksempel fra vandværket, hvis det lukker for vandet i en periode.

Får du trods tilmelding til ’nej tak’-ordningen alligevel reklamer, kan du klage.

- Distributørerne skal oprette et effektivt klagesystem, så man kan klage til sin distributør. Vi modtager også løbende klager, fordi vi håndhæver retningslinjerne, men vores anbefaling er i første omgang at kontakte distributøren eller den erhvervsdrivende, siger Marie Asmussen.

Du kan – måske uden at vide det – have tilmeldt dig reklamer fra et bestemt firma. Det kan eksempelvis være sket ved deltagelse i en konkurrence.

Har du mistanke om, at det er tilfældet, bør du kontakte det pågældende firma. 

Du kan vælge at få reklamer fra udvalgte firmaer. Den store distributør FK Distribution tilbyder eksempelvis ordningen ”NejTak+”, hvor du kun får de reklamer og tilbudsaviser, du selv har valgt. Når du tilmelder dig en ordning som ”NejTak+”, får du et ’nej tak’-klistermærke som skal sættes på postkassen.

- Du siger som udgangspunkt nej til alt, men kan sige ja til at modtage bestemte, som omdeles af FK Distribution. Når du gør det, skal dit navn stå på de bestemte forsendelser, siger Marie Asmussen.

Hvis du har tilmeldt dig den udvidede ordning ’Reklamer og ugeaviser – Nej tak’ kan du slippe for langt de fleste aviser.

- Avisen/skriftet skal blandt andet være gratis, omdeles periodisk og have et ikke ubetydeligt redaktionelt indhold i forhold til andelen af reklamer for at være omfattet af ordningen, siger Marie Asmussen.

Sådanne aviser/skrifter kan omdeles til adresser, der er tilmeldt ordningen ”Reklamer – Nej tak”.

’Reklamer – Nej tak’-ordningen gør det muligt for privatpersoner at undgå reklamer. Med denne ordning får du ikke reklameforsendelser uden navn, men fortsat lokale ugeaviser og andre skrifter samt aftenskolekataloger og telefonbøger. Før i tiden skulle klistermærket skiftes ud efter en given periode, men nu har Forbrugerombudsmanden efter forhandling med brancheorganisationer og virksomheder ændret retningslinjerne, så klistermærkerne ikke længere skal have et årstal. Derfor er de gyldige, uanset hvor lang tid de har været oppe. Det gælder alle klistermærker med udløb i 2015. Retningslinjerne vil blive evalueret igen i det 1. halvår af 2019.

’Reklamer og ugeaviser – Nej tak’ er en udvidet version af ordningen ’Reklamer – Nej tak’. Med denne ordning fravælger du ikke kun reklamer, men også adresseløse forsendelser, lokale ugeaviser, andre skrifter, aftenskolekataloger og telefonbøger.