Tolke bryder tavshed om asylansøgere: - Vi hører de samme historier igen og igen
Det går ud over mennesker, som reelt er på flugt, når asylansøgere opfinder falske historier. Og det er der mange, der gør, siger tolk til TV 2.
Artiklen er opdateret med en præcisering af, at tolkene ikke udtaler sig om asylansøgere generelt, men om en gruppe af asylansøgere.
Asylsystemet er udfordret.
Sådan lyder det fra Madina Parmach og Zarqa Iftikhar, som har tolket for de danske myndigheder i mere end 20 år, og som blandt andet sidder med til asylsamtaler.
- Nogle fortæller sandheden, men jeg oplever også ofte, at andre konstruerer historier for at få opholdstilladelse. Når man hører den samme historie igen og igen, så ved man, at det simpelthen ikke kan være rigtigt, det de fortæller, siger Madina Parmach.
De to tolke har tavshedspligt, men står frem på TV 2, fordi de kan se, at asylansøgeres opfundne historier rammer dem, der reelt har brug for hjælp.
Deres udtalelser skal ikke opfattes som en mistænkeliggørelse af alle asylansøgere, men af den gruppe af ansøgere, hvis historier virker konstrueret til lejligheden, understreger tolkene.
- Det går ud over de flygtninge, som reelt har brug for asyl, fordi de er på flugt fra krig, forfølgelse og tortur. Den eneste måde, de kan fortælle deres historie på, er ved at fortælle deres historie mundtligt. Men hvis alle fortæller den samme historie… Hvad så?
- De får ikke den nødvendige hjælp, hvis halvdelen af pladserne bliver taget af andre, som ligeså godt kunne være kommet til Danmark ad legale veje, siger Madina Parmach.
"De kan ikke huske noget"
TV 2 har gennemgået 500 sager, som blev afgjort i Flygtningenævnet i 2016.
I 284 af dem vurderede Flygtningenævnet, at asylansøgerens forklaring var enten helt eller delvist opfundet. Mere end halvdelen af afslagene var altså begrundet med, at Flygtningenævnet ikke troede på asylansøgerens forklaring.
Og det billede genkender de to tolke.
- En god løgn kræver rigtig meget paratviden. Nogen gange kan man godt høre, når de kommer til at sige ting, de ikke lige mente, og som de gerne vil trække tilbage. Historien virker simpelthen usandsynlig, siger Zarqa Iftikhar.
I forbindelse med dokumentaren ’Illegal i Danmark’ har de to tolke set TV 2’s optagelser, som viser, hvordan indvandrere rådgiver illegale til, at de skal lyve sig til asyl. Og det kommer ikke bag på tolkene, at det foregår.
- Jeg bliver faktisk ikke overrasket, siger Zarqa Iftikhar.
- Når personen ikke kan huske nogen beskrivelser af, hvor han eller hun har været, og ikke taler det sprog, som de taler, hvor han siger, han kommer fra, så ved man, at der er et eller andet galt, siger Madina Parmach.
Man ærgrer sig indeni
Ingen af tolkene blander sig, hvis de har en mistanke om, at asylansøgeren lyver. Den mulighed er der ikke. De må nemlig ikke påvirke sagsbehandleren på nogen måde, de må kun oversætte.
- Man kan kun sidde og ærgre sig over folk, som udfordrer vores asylsystem. Vi har jo tavshedspligt, så man må - og kan - ikke gøre noget. Jeg må ikke engang tale med sagsbehandleren. Det er sådan set kun at sidde og ærgre sig indeni sig selv, for man er trods alt et tænkende menneske, men der er desværre ikke rigtigt noget at gøre, siger Zarqa Iftikhar.
Udlændingestyrelsens vicedirektør, Anders Dorph, siger til TV 2, at han ikke kan udelukke, at der er nogen, der har fået asyl i Danmark på et falsk grundlag. Men Udlændingestyrelsen gør meget for at bekæmpe det.
Den opfattelse har både Zarqa Iftikhar og Madina Parmach.
- Jeg føler virkelig, at sagsbehandlerne vurderer hver enkelt sag individuelt. Det er ikke bare et samlebånd – alt bliver vurderet nøje, siger Zarqa Iftikhar.
Du kan se første afsnit af dokumentaren ’Illegal i Danmark’ på torsdag kl. 20 på TV 2 eller på TV 2 Play.