Samfund

Ministerens nye hjerter får ikke adgang til Brugsen

Fødevareministeren præsenterede i dag sit nye dyrevelfærdsmærke. COOP synes det vildleder forbrugerne.

I dag præsenterede fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) et nyt dyrevelfærdsmærke, der skal vurdere svineproduktion på en skala fra et til tre hjerter efter hvor godt dyrene har det.

- Jeg håber da, vi vil se at danske forbrugere stemmer med fødderne eller indkøbskurvene og vil have mere dyrevelfærd, siger fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Men det nye dyrevelfærdsmærke møder kritik fra starten. Dyrenes Beskyttelse, Økologisk Landsforening og COOP, er alle skeptiske. COOP med butikker som Brugsen, Fakta og Kvickly har i stedet valgt at lave sin egen mærkningsordning.

- Det er ministeren, der er ude og forvirre forbrugerne her, og det er rigtig ærgerligt, siger Signe Frese, CSR-direktør i COOP.

Kritikerne mener, at ministerens nye dyrevelfærdsmærke er for uambitiøst. Det skyldes, at et hjerte efter kritikernes mening bliver givet for en svineproduktion, der stort set svarer til den, der er mest udbredt i dag.

To og tre hjerter gives så for yderligere velværd, så trehjertet kød stort set svarer til de krav, der stilles til økologisk produktion.

- Vi mener, at det niveau man lægger i ordningen, det er for lavt til at vi kan være med. Vi synes ikke det er troværdigt, siger Signe Frese fra COOP.

I stedet har Coop lavet sit eget velfærdsmærke, som man mener, er mere retvisende. Det kom sidste år, og tildeler dyrevelfærden i fire grupper:

”Det gode staldliv” får et hjerte, ”Det gode udeliv” får to, ”Det økologiske liv” får tre og ”Det ekstra gode liv” får fire hjerter.

Mens COOP altså har valgt at stå udenfor, så har butikskæder som Dansk Supermarked (med Netto, Bilka og Føtex), De Samvirkende Købmænd, Lidl og Aldi budt ministerens nye mærkningsordning velkommen. Det samme har den største producent på området, slagteri-koncernen Danish Crown.

- Det betyder, at forbrugerne får noget at navigere efter. At man kan finde ud af, hvad er god dyrevelfærd og hvor meget vil jeg betale for det - det tror jeg er rigtig positivt for landmændene, siger Jan Valeau, der er administrerende direktør i Danish Crown.

Ministeren selv afviser kritikken fra COOP og Dyrenes Beskyttelse. Han siger, at dyrevelfærd ikke kun skal være et spørgsmål om økologi eller ikke økologi, men at der også er brug for en mellemting – også prismæssigt.

- Vi har omkring 100.000 økologiske slagtesvin og omkring 19 millioner konventionelle slagtesvin, så alene det forhold tilsiger jo, at vi skal bruge et nyt mærke til at løfte dyrevelfærden i den konventionelle produktion. Nu bliver det sådan, at forbrugerne kan gå i supermarkedet og prioritere efter et, to eller tre hjerter og så løfte dyrevelfærden på den måde, siger Esben Lunde Larsen.

En del af kritikken af det nye mærke går på, at der nu er så mange forskellige mærkningsordninger. Se de mest almindelige fødevaremærkninger her:

De mest almindelige fødevaremærker

Se her hvad mærkerne betyder:

det

.

 

Det nye mærke fra Fødevareministeriet.

I dag har Danmark fået endnu et fødevaremærke - det såkaldte dyrevelfærdsmærke.

Mærket giver et, to eller tre hjerter til svineproduktion.

Mærket skal på pakker med kød fra grise som dem på billederne her, og det har - som navnet lægger op til - til formål at skabe bedre dyrevelfærd.

Grundkravene er: Grisene skal have hele haler – dvs. de får ikke kuperet deres haler og har ikke været udsat for halebid - de får halm som rodemateriale og til redebygning og de må maximalt transporteres i otte timer. Desuden skal søerne skal være løsgående.

Opfyldelse af disse krav udløser et hjerte, yderligere velfærd udløser hjerte nummer to eller tre (tre hjerter svarer stort set til økologisk produktion).

 

Foto: TV 2

.

.

COOP har valgt ikke at deltage i det nye dyrevelfærdsmærke. COOP (blandt andre Brugsen, Kvickly og Fakta) har indført sit eget mærke, ikke kun for svineproduktion, men for en række kødprodukter.

Mærket tildeler fra et til fire hjerter til produktionen. Et hjerte betyder "det gode staldliv", to hjerter betyder "det gode udeliv", tre hjerter betyder "det økologiske liv" og fire hjerter betyder "det ekstra gode liv".

 

Foto: TV 2

.

.

Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse

Gives til producenter af kødkvæg, svin, får og lam, kronvildt, bison slagtefjerkræ og æg. For at bruge mærket skal producenterne leve op til Dyrenes Beskyttelses ”Fem friheder”.

Det er frihed til at bevæge sig frit og udvise normal adfærd, frihed fra at lide fysisk eller psykisk overlast, frihed fra sult og fri adgang til foder og vand, frihed fra sygdom, smitte og anden fysisk smerter, frihed for stress og frygt.

Kravene skal opfyldes både på landbruget, på slagteriet og under transport.

Foto: TV 2

.

.

Antonius er et privat kvalitetsmærke for svinekød. Mærket garanterer, at svineproducenten overholder en række krav til dyrevelfærd, blandt andet løsgående søer, frisk halm hver dag, 30 procent mere plads og ingen halekupering.

(Halekupering betyder, at man skærer et stykke af smågrisenes haler for at forhindre, at grisene bider hinandens haler til blods).

Foto: TV 2

.

.

Det røde Ø-mærke med teksten ”Statskontrolleret Økologisk” viser, at fødevaren er produceret økologisk i Danmark eller produceret økologisk i udlandet og pakket i Danmark.

 Udenlandske fødevarer får først mærket påsat i Danmark under statslig kontrol.

Producenterne skal blandt andet kunne dokumentere, at antallet af økologiske varer, som de sælger, står i et rimeligt forhold til de økologiske råvarer, de har til rådighed.

Danske restauranter kan have Ø-mærket i tre versioner, afhængig af, hvor stor en del af maden og drikkevarerne, der er økologiske. Et Ø af guld (90 – 100 procent økologisk), sølv (60-90 procent økologisk) eller bronze (30 – 60 procent økologisk).

Foto: TV 2

.

.

EU’s Økologimærke sættes på økologiske varer, der er produceret i EU.

Danskproducerede, økologiske varer er derfor ofte mærket både med det røde Ø-mærke og det grønne EU-økologimærke.

Foto: TV 2

.

.

Demeter-mærket betyder, at fødevaren er produceret efter regler for biodynamisk landbrug. Det kontrolleres af Demeterforbundet i Danmark.

Biodynamisk landbrug har en række krav til dyrkning af jorden og gødning af jorden. Blandt andet skal dyrkning ske i sammenhæng med dyrehold og der er skrappe grænser for, hvor meget gødning jorden må tilføres.

 

Foto: TV 2

.

.

ASC-mærket er et mærke, der garanterer at opdrættede fisk og fiskeprodukter fra opdrættede fisk kommer fra bæredygtige fiskefarme.

Blandt andre World Wildlife Foundation (WWF) står bag mærket. Virksomhederne skal kunne dokumentere, hvor mange og hvilke slags fisk der er købt, solgt og forarbejdet.

 

Foto: TV 2

.

.

Fairtrade

En mærkning af mere end 1000 importerede varer , typisk produceret i den 3. verden. Mærkningen gælden en række dagligdags fødevarer som frugt, kaffe, the, kakao, vin og sukker.

Sikrer, at den oprindelige landmand eller landarbejder får en rimelig betaling for sine produkter og rimelige arbejdsforhold og arbejdsmiljø.

Foto: TV 2

.

.

MSC-mærket på fisk og skaldyr er et signal om bæredygtigt fiskeri. Mærket tildeles kun fisk, der er fanget i det fri, altså ikke opdrættede fisk fra fiskefarme.

Fiskerne skal blandt andet opfylde krav om at minimere bifangster mest muligt og skal kunne dokumentere, at man ikke fanger for mange små fisk og ikke fisker i beskyttede områder.

Foto: TV 2

.

.

Nøglehullet er et fælles nordisk ernæringsmærke, som herhjemme administreres af Miljø- og Fødevareministeriet. Mærket tildeles sunde fødevarer med et lavt indhold af fedt, sukker og salt og et højt indhold af kostfibre og fuldkorn.

Foto: TV 2