Samfund

Se alle billederne: Enorm interesse for dansk slot - kan blive dit for blot 7,5 millioner

Grøngrøft Slot. Ivan Eltoft Nielsen / Ivan Eltoft Nielsen

Dit eget slot i Sønderjylland for 7,5 millioner kroner. Det discount-tilbud hos en nordsjællandsk ejendomsmægler har vakt stor opsigt.

dit eget slot på 1124 kvadratmeter i naturskønne omgivelser i Sønderjylland for blot 7,5 millioner kroner.

Det tilbud hos ejendomsmægler Ivan Eltoft Nielsen i Klampenborg er så godt, så mange danskere har henvendt sig til ham for at høre mere.

Forespørgslerne omhandler Grøngrøft Slot, der ligger i naturskønne omgivelser ved Aabenraa.

- Jeg kan oplyse, at interessen for slottet er enorm, skriver Ivan Eltoft Nielsen i en mail til TV 2 - det har ikke været muligt at få ham i tale.

Men Ivan Eltoft Nielsen skriver dog også til TV 2, at han ikke kan sige meget mere.

Grøngrøft Slot, Ivan Eltoft Nielsen

- Jeg kan desværre ikke oplyse så meget på nuværende tidspunkt, skriver Ivan Eltoft Nielsen til TV 2.

Til Jydske Vestkysten fortalte han allerede for en lille uges tid siden, at der var stor interesse for slottet - både fra lokalområdet og fra danskere, der bor i udlandet.

- Det er en fantastisk mulighed til den pris. Den er lav i forhold til tidligere, men det er markedsprisen. Man skal huske på, at man køber som beset, og selv om hovedbygningen er totalrenoveret, så har den stået tom i lang tid, så den skal lige i gang igen. Prisen tager også højde for, at der er to andre bygninger, som ikke er i så god stand, siger Ivan Eltoft Nielsen til Jydske Vestkysten.

Den lave pris skyldes blandt andet, at den tidligere ejer, erhvervsmanden Jens Erik Nyland ifølge Jydske Vestkysten gik konkurs efter to gange forgæves at have prøvet at sælge det nyrenoverede slot, først for 22,5 millioner kroner og senest for 15 millioner kroner.

Sådan ser der ud inde på slottet.

Af annoncen fremgår det, at hovedbygningen blandt andet indeholder hall, stort køkken, to stuer, fire kontorer/værelser, stort badeværelse med hjørnespa samt gæstetoilet. Hovedbygningen har på 1. salen otte værelser, stue, to køkkener og to badeværelser, mens hovedbygningens øverste etage er indrettet med stort rum med fritlagte bjælker, fem værelser, køkken, badeværelse samt to gæstetoiletter.

I kælderen er der blandet andet sparum og vinkælder.

Grøngrøft Slot, Ivan Eltoft Nielsen
Grøngrøft Slot, Ivan Eltoft Nielsen
Her er et køkken.

Men derudover er der også to udbygninger - hvor du har din egen gymnastiksal.

Grøngrøft Slot, Ivan Eltoft Nielsen

- Der er på ejendommen derudover to større udbygninger, som er opført i 1954, og hvor der i den ene er indrettet gymnastiksal, og flere værelser, mens den anden udbygning fremstår som koldhal/lade.Begge udbygninger står foran istandsættelse, hedder det i annoncen.

Grøngrøft Slot, Ivan Eltoft Nielsen
Grøngrøft Slot, Ivan Eltoft Nielsen
Grøngrøft Slot, Ivan Eltoft Nielsen
Grøngrøft Slot, Ivan Eltoft Nielsen
Grøngrøft Slot, Ivan Eltoft Nielsen
Grøngrøft Slot, Ivan Eltoft Nielsen
Et af badeværelserne.