Illegale indvandrere står i kø ved danske sundhedsklinikker
Mennesker uden lovligt ophold i Danmark strømmer til sundhedsklinikker i København og Aarhus for at modtage behandling. Særligt gravide søger hjælp.
Det stigende antal illegale indvandrere i Danmark har ikke kun givet politiet sved på panden. De giver også travlhed hos de frivillige sundhedsfolk på Røde Kors’ to klinikker, der behandler patienter, som ikke har papirer på, at de må opholde sig i Danmark.
Det viser en ny rapport, som Røde Kors har lavet.
Siden klinikkerne i København og Aarhus slog dørene op for henholdsvis fem et halvt og tre et halvt år siden, er der kommer flere patienter til hvert eneste år.
Især i København strømmer patienterne til, fremgår det af rapporten. I 2016 fik Sundhedsklinikken i København således 2.659 patienthenvendelser - det er knap 200 flere end året før.
I Aarhus var der 329 henvendelser, hvilket er 94 flere end året før.
- Der er et stort behov for sundhedshjælp til den gruppe af mennesker, som ikke har cpr-nummer eller det gule sundhedskort og dermed kun i begrænset omfang har adgang til det almindelige offentlige sundhedsvæsen. Behovet er tydeligst i København og omegn, lyder konklusionen i rapporten.
17 patienter på tre timer
Klinikken i København har åbent tre aftener om ugen i tre timer ad gangen. I 2016 var der i gennemsnit 17 patienter, hver gang klinikken havde åbent.
Langt de fleste patienter spørger efter en læge, men en del kommer også for at besøge jordemoderen og tandlægen, fremgår det.
Nedenfor kan du se, hvilke diagnoser patienterne kommer med:
Patienterne kommer fra hele verden, men i klinikken i København kommer der flest fra Afrika, Asien og Østeuropa. I klinikken i Aarhus kommer flest fra Mellemøsten, Afrika og Østeuropa, står der i rapporten.
Sundhedsklinikkerne til illegale indvandrere fører fra tid til anden til heftig politisk debat. Flere partier frygter, at man risikerer, at indvandrere tager hertil for at få gratis sundhedsydelser, mens andre mener, at det er vigtigt at stille sundhedstilbud til rådighed.
Gravide skal have mere hjælp
Loven foreskriver, at illegale indvandrere kun har adgang til akut hjælp.
Mange tør derfor ikke opsøge normale læger eller hospitaler af frygt for at blive sendt tilbage til deres hjemland. Men nogen bliver ganske enkelt nødt til det; de gravide.
Og både i Aarhus og København fylder gravide rigtig meget i statistikkerne, fremgår det af rapporten. I 2016 henvendte 537 gravide kvinder sig i København. I Aarhus var der 25.
På Sundhedsklinikkerne bliver de fortalt, at de har ret til at føde på et hospital. Her bliver der ikke skelet til, om de har papirer eller ej, siger Lillian Bondo, som er formand for Jordemoderforeningen. I hvert fald ikke inden fødslen.
- Hvis en kvinde, som er i fødsel, kommer ind på en fødegang, får hun selvfølgelig hjælp. Det er ikke anderledes end med alle andre. Og sker det, at en kvinde uden papirer ikke ønsker at oplyse sit navn, så ændrer det ikke på, at hun skal have hjælp, siger Lillan Bondo.
Når barnet er født, har moderen dog ikke ret til sundhedsplejerske. Så er den nye familie overladt til sig selv. Men det vil Jordemoderforeningen, Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og Røde Kors have lavet om.
- Det vil vi, fordi den pleje jo gavner de børn, der bliver født. De har ikke noget med deres forældres forhold at gøre, og vi mener, at de skal have en lige så god pleje som alle andre børn, siger Lillian Bondo.
TV 2 er i dokumentaren ’Illegal i Danmark’ gået undercover for at se, hvordan de illegale lever herhjemme. Du kan se første afsnit på torsdag kl. 20.