Samfund

Derfor står jyske heder i flammer

Der er ingen grund til at slå alarm, hvis man ser en hede i brand i løbet af foråret. Det er nemlig for naturens bedste, siger Esben Lunde Larsen.

Sådan foregår en hedeafbrænding

Hedeafbrænding foregår inden fugle og smådyr begynder at yngle. Derfor må de kun foretages i perioden 1. september til 30. marts. Det er kun en mindre del af heden, der brændes af på én gang, så eventuelle smådyr kan nå at forlade det. Før ilden tændes, laves et brandbælte rundt om området.

Der er personale med ildslukkere på stedet. Politiet er informeret, og der er indhentet tilladelse hos den lokale brandinspektør.

Alle er velkomne til at se de brændende heder, men man skal holde sig fra ilden og rette sig efter anvisninger fra Naturstyrelsens medarbejdere.

En hede i Vrøgum Platage stod i flammer lørdag eftermiddag, men det er ikke nogen katastrofe.

Faktisk er det med vilje, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen var mødt op på den vestjyske hede for at sætte ild til den.

Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Ilden skal nemlig sørge for, at rydde heden for den visne lyng og sikre, at heden blomstrer flot igen år efter år.

- Hederne er unik natur og et stykke Danmarkshistorie, som vi skal passe godt på. De påsatte brande baner vej for en bedre natur, så der er ingen grund til at slå alarm, hvis man her i det tidlige forår kommer forbi en hede i flammer, siger Esben Lunde Larsen.  

Ilden får frøene til at spire

Uden de påsatte brande ville heden vokse til i krat eller skov, fordi planter som græs og fyrretræer ville overtage for lyngen. Ole Knudsen, som er skovfoged hos Naturstyrelsen, forklarer, at det handler om at hjælpe lyngen, så vi kan bevare den.

- Vi er blevet meget mere bevidste om, at de næringsfattige, lysåbne naturtyper skal plejes – og hvis ikke vi gør noget, så ændrer de sig til at blive mere eller mindre græssletter alle sammen, siger han.

Og mens flammerne fjerner græs og vissent lyng, skaber varmen også gode betingelser for den nye friske lyng. Den får nemlig de tusindvis af frø, som lyngplanterne sætter hvert år, til at spire.

Hvis ikke lyngen bliver brændt ned, så vil den blive ældre og ældre og til sidst gå ud. Men ved at brænde en del af heden af og hjælpe lyngen med at spire, kan der skabes en varieret natur i området.

- Vi brænder aldrig en hel hede af på en gang, men altid kun en del af området. For der er forskellige dyrearter knyttet til forskellige aldersklasser af lyng, og vi vil gerne have en varieret hede, hvor der er noget, der er ungt og noget, der er ældre, siger Ole Knudsen.

Naturstyrelsen brænder i den kommende tid de statsejede heder af over det meste af Jylland, hvis vejret tillader det.