Samfund

Østafrika vil ikke have dit brugte tøj - sådan får du god samvittighed alligevel

Når Østafrika ikke vil have vores brugte tøj, bliver vi nødt til at se på, hvordan vi på anden vis kan skille os forsvarligt af med det.

Alt tøj har en værdi.

Sådan lyder det fra Rebecca Vera Stanhke, der har sat miljøbevidst og bæredygtigt genbrug på formel.

I hendes butik, Veras, på Nørre Voldgade i København kan man tegne et månedligt abonnement, og herefter optjener man point ved at indlevere tøj, som man ikke går med længere. For pointene kan man så 'købe' andres indleverede tøj, forklarer hun.

Butikken er et bud på et alternativ til genbrugscontainere, der hjælper danskere af med tonsvis af brugt tøj hvert eneste år. Tøj, der sendes mod østafrikanske lande, hvor de - formentlig stik imod hensigten fra de velmenende givere herhjemme - bremser landenes egen tekstilindustri.

Problemet er så omfattende, at sammenslutningen af østafrikanske lande, East African Community (EAC), har foreslået et importforbud for brugt tøj og sko. 

Tid til et opgør

Siden Rebecca Vera Stanhke søsatte sit bytte-koncept i april sidste år, har mere end 200 personer investeret i et abonnement. Og hver uge er der minimum 200 nye - brugte - produkter på webshoppen og i butikken, som abonnenterne frit kan bytte sig til via det udførlige pointsystem.

- De stykker tøj, som ikke klarer vores kvalitetstest til byt i butikken, tager vi med på vores stand på loppemarkedet ude på Papirøen. Alt tøj har en værdi, så længe prisen er rigtig, fastlår Rebecca Vera Stanhke.

En anden løsning kunne være at lægge sine shoppevaner om, så man helt undgår at stå med en masse tøj, som man vil af med. Et opgør med 'køb og smid væk'-kulturen.

Kvalitet over kvantitet er mantraet

Faktisk har genbrugscontainerne også en negativ effekt herhjemme, mener forbrugerøkonom i Nordea, Ann Lehmann Erichsen. Containerne er blevet en undskyldning for bevare en usund forbrugeradfærd. 

- Mange danskere bruger muligheden for at smide tøj til genbrug til Afrika som en form for alibi eller undskyldning for at gå ud og købe mere nyt. Vi er nødt til at tage ansvar for vores forbrug og købeadfærd i stedet for at smide tøjet i en container uden at kende dets videre skæbne, siger Ann Lehmann Erichsen.

Forbrugerøkonomen mener, at danskerne bør lægge deres tøjkøbsvaner helt om.

- Det kan for eksempel gøres ved at købe dyrere kvalitetsvarer, som vi passer bedre på og som derfor holder længere, siger Ann Lehmann Erichsen.

Tøj kan bruges som pudseklude

Men det bliver ifølge forbrugerøkonomen et sandt helvede at ændre danskernes købemønstre, for der er en nem og hurtig tilfredstillelse ved at købe en ny bluse eller et par bukser.

- I mange henseender kan vi faktisk lære af fortiden, hvor en husholdning formåede at genbruge et stykke stof ned til sidste tråd, siger Ann Lehmann Erichsen og uddyber, hvordan børnetøj blev eksempelvis blev givet videre til søskende, slidte håndklæder klippet op og brugt som vaskeklude, og gamle lagner og sengelinned blev senere brugt som pudseklude.

- Ens eget tøj kan også genbruges i ens nærmeste omgangskreds i stedet for at sende det ned i containerens dybe, sorte hul, foreslår hun. 

- Jeg har for eksempel flere veninder, som er samme størrelse som mig, og vi bytter derfor tøj internt. På den måde får vi en ny garderobe uden nødvendigvis at købe nyt.

Hvad med en energimærkning i modebranchen?

Tilbage i Veras i København bliver hver en klud og hver en las genbrugt. Det, der ikke kan byttes eller sælges, sendes videre til en virksomhed, der omdanner gamle tekstiler til nyt tøj.

Rebecca Vera Stanhke mener også, der er brug for en holdningsændring blandt forbrugerne - og i modebranchen.

- Ligesom vi har energimærker på huse og køleskabe og mærkater på økologiske produkter, kunne man sagtens skabe et system, som gør det mere gennemskueligt, hvor stort CO2-udslippet har været på produktionen af en beklædningsgenstand, foreslår hun.