Samfund

Hver anden asylsag, der afslås, betegnes som 'usandsynlig' og 'konstrueret'

​Når indvandrere søger asyl i Danmark, opdigter mange falske historier, viser TV 2's gennemgang af 500 afviste asylsager.

"Utroværdig". "Konstrueret til lejligheden". "Ikke sandsynlig".

Sådan lyder stemplerne, som ender på mere end halvdelen af alle de asylsager, som Flygtningenævnet giver afslag på.

Det viser en opgørelse, som TV 2 har lavet.

TV 2 har gennemgået 500 sager, som blev afgjort i Flygtningenævnet i 2016. I 284 af dem vurderede nævnet, at asylansøgerens forklaring var enten helt eller delvist opfundet.

Det billede kan Udlændingestyrelsens vicedirektør, Anders Dorph, genkende:

- Der er nogen, der kommer med historier, som ikke har hold i virkeligheden – forklaringen hænger simpelthen ikke sammen, siger han.

De sidste tre måneder af 2016 var der 2.400 asylsager. Halvdelen af dem blev afvist, og "en rimelig del", fordi de havde troværdighedsproblemer, oplyser Anders Dorph:

- Det er ikke usædvanligt, at man hører historier om, at deres liv er i fare i det land, de kommer fra. Det er jo det, det handler om – om man er forfulgt eller ej, så det er en helt sædvanlig historie.

Flygtningenævnet

Flygtningenævnet er et uafhængigt organ, som blandt andet behandler de asylsager, som Udlændingestyrelsen har afvist.

Dagligt fabrikerede historier

Men når sagsbehandleren spørger mere detaljeret ind til, hvorfor asylansøgerens liv er i fare, og hvem der er efter vedkommende, så sker det, at svaret ikke altid hænger helt sammen.

For at få asyl skal man være virkelig snedig. Sig, du har haft mange problemer, og at de er efter dig

Illegal mand til TV 2's muldvarp

Udlændingestyrelsen støder således dagligt på fabrikerede historier, der har til formål at skaffe asyl på et falsk grundlag, siger Anders Dorph. Derfor afholder de meget lange interviews, hvor de stiller indgående krydsspørgsmål.

- Vi sørger for at gå tæt på historien og for at få så mange detaljer som muligt. For jo mere detaljeret, man går til værks, jo sværere er det typisk for asylansøgeren at fastholde sin historie, siger Anders Dorph.

Dette giver asyl

Konventionsstatus: Gives til personer, som har en velbegrundet frygt for at blive forfulgt pga. race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en social gruppe eller politiske anskuelser.

Beskyttelsesstatus: Gives til personer, som i hjemlandet risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig/nedværdigende behandling eller straf.

Midlertidig beskyttelsesstatus: Gives til en person, når situationen i hjemlandet er særlig alvorlig, og personen risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig/nedværdigende behandling eller straf.

Kilde: Nyidanmark.dk

Råd fra en illegal til en anden: Vær snu

At svindel med asylansøgninger er helt almindelig praksis i Danmark – og noget, der er let at få hjælp til – viser TV 2-dokumentaren ’Illegal i Danmark’.

Her sætter TV 2 to udenlandske muldvarper af på Københavns Hovedbanegård uden nogen papirer. Herefter har de 30 dage til at finde tag over hovedet og skaffe sig en indtægt som illegal.

Og igen og igen får de to mænd at vide, at de skal lyve om deres baggrund:

- For at få asyl skal man være virkelig snedig (…). Sig, at du er medlem af MQM (et politisk parti i Pakistan, red.). Sig, du har haft mange problemer, og at de er efter dig, råder en af mændene, som TV 2’s muldvarper møder.

- Du skal strikke en god asylsag sammen, og den skal du studere nøje: ”Jeg er flygtet på grund af en bestemt person, og mit liv er i fare”, råder en anden.

Illegal i Danmark

Netop nu lever mange tusind mennesker illegalt i Danmark. Men hvordan kan illegale indvandrere overleve i et gennemkontrolleret land som vores? Hvordan skaffer de sig en indtægt? Hvem tjener på, at de er her, og hvordan undgår de myndighederne?

Det er TV 2 Dokumentar gået undercover for at undersøge

I dokumentaren ”Illegal i Danmark” bliver to udenlandske muldvarper sat af på Københavns Hovedbanegård uden nogen papirer. Herefter har de 30 dage til at finde tag over hovedet og skaffe sig en indtægt som illegal.

Hvordan det går, kan du se, når første del af dokumentaren sendes torsdag d. 30. marts.

En opskrift i lommen

Anders Dorph har et klart indtryk af, at mange af asylansøgerne har en opskrift på, hvor de har en opskrift på, hvad man skal sige, når man vil have asyl.

- Man kan godt sige, at der tegner sig et mønster, siger han.

Ifølge Michala Clante Bendix, som er formand og talskvinde for organisationen Refugees Welcome, skyldes løgnene, at asylansøgerne ikke er klædt godt nok på forud for samtalen.

De har et indtryk af, at de skal gøre indtryk på de danske myndigheder, og derfor vægter de forkerte ting

Michala Clante Bendix, formand for Refugees Welcome

Og det er problematisk, mener hun.

- De fleste har jo været på en lang rejse, hvor de har mødt både landsmænd og smuglere, som instruerer dem i, hvad de skal sige. De er forvirrede og bange og reagerer på rygter og instrukser. De har et indtryk af, at de skal gøre indtryk på de danske myndigheder, og derfor vægter de forkerte ting, siger hun.

Tvivlen kommer asylansøgerne til gode

Refugees Welcome mener, at asylansøgerne burde have ret til en samtale med en uafhængig ekspert, inden de taler med myndighederne.

Det kunne være en halv times snak, foreslår Michala Clante Bendix:

- De skal vide, at myndighederne ikke er korrupte, og at de ikke giver informationer videre. At det er vigtigt at fortælle sandheden. Det vil dæmme op for fejl og misforståelser, siger hun.

Anders Dorph er ikke sikker på, at Udlændingestyrelsen har afsløret alle de falske historier. I de tilfælde, de er i tvivl, lader de tvivlen komme asylansøgeren til gode.

- Vi skal jo også huske, at vores kerneopgave er at undersøge, om der faktisk er nogen, der er truet. For er der det, skal de have beskyttelse i Danmark. Men det er klart, at hvis vi ser, der er nogle tendenser i historierne, så vil vi begynde at spørge endnu mere specifikt ind, siger han.

TV 2 er i dokumentaren ’Illegal i Danmark’ gået undercover for at se, hvordan de illegale lever i Danmark. Du kan se første afsnit på torsdag klokken 20.