Fængselsvagt beder om tilgivelse: - Først da han begyndte at tale, indså jeg omfanget af min ondskab
For snart 25 år siden torturerede og dræbte Esad Landzo serbere i den fangelejr, hvor han arbejdede. Nu har han bedt om deres tilgivelse.
Kan ondskab tilgives, hvis den onde angrer?
Det er et spørgsmål, som bosniske muslimske Esad Landzo har stillet sig selv i årevis.
Som 19-årig udførte Esad Landzo grusomme handlinger som fangevogter under borgerkrigen på Balkan.
Han havde meldt sig frivilligt og i løbet af de måneder, han arbejdede i lejren, torturerede, ydmygede og dræbte han flere af de serbere, der blev holdt fanget.
Det er snart 25 år siden, Esad Landzo begik sine forbrydelser, og han har nu måske fået svaret på sit spørgsmål.
Det fortæller han i Go' morgen Danmark onsdag.
For i en ny dokumentar, der præsenteres under CPH:DOX, har Esad Landzos mødt nogle af de mennesker, han gjorde til ofre under borgerkrigen i eks-Jugoslavien for snart 25 år siden.
Når Esad Landzo ser tilbage på sit 19-årige jeg, kan han knap genkende sig selv. For der var ikke nogen logisk forklaring på, at han dræbte og torturerede fangerne i det omfang, som han gjorde.
- Der er ikke nogen korrekt forklaring på det, jeg gjorde. Der er mange faktorer, der påvirkede mine handlinger dengang. Men det meste af det skyldes det system, der var opbygget i fængslet, hvor man ikke kan nægte at adlyde ordrer. Man adlød alle ordrer, fortæller Esad Landzo om sin tid som fængselsvagt.
- Problemet var, at vi alle var ude af trit med virkeligheden. Vi var alle blevet en slags slaver af noget, siger han.
Han håbede på tilgivelse - men fik den ikke
I 1998 blev Esad dømt for sine krigsforbrydelser ved krigsforbryderdomstolen i Haag og sendt til Finland for at afsone sin dom. 15 års fængsel fik han.
I dag har han afsonet sin straf og arbejder som rengøringsassistent i Helsinki, Finland.
Esad Landzo fortryder det, han gjorde dengang, men han står ved sin skyld, og han angrer.
Men for at få tilgivelse, må man bede om den, og det er det, Esad Landzo har forsøgt at få.
I en ny dokumentar "The Unforgiven" (den, der ikke er tilgivet), der præsenteres under CPH Dox, følger man Esad Landzos møde med de mennesker, han gjorde til ofre under borgerkrigen i eks-Jugoslavien for snart 25 år siden.
- Jeg kom med et håb om, at de ville tilgive mig, men jeg var forberedt på, at de ikke ville. Jeg forstår det fuldt ud, for det er ikke nemt at tilgive en, der har gjort frygtelige ting, siger Esad Landzo.
Da han begyndte at tale...
Allerede under et af de første møder med en af de mandlige indsatte, som Esad Landzo havde banket, ydmyget og tortureret, fik han et chok over sin egen forbrydelse.
- Jeg vidste godt, hvad jeg havde gjort. Det meste af det billede var ondt. Men ikke så ondt, som manden fortalte mig.
- Først da han begyndte at tale, indså jeg omfanget af min ondskab mod ham, siger Esad Landzo, som i dag kan huske ansigterne på de mennesker, han forbrød sig mod. Men ikke alle deres navne.
I videoen øverst i artiklen kan du se Esad Landzos møde med et af sin ofre.
Mødte krigsforbryderen i fængslet
Det er den danske dokumentarist Lars Feldballe Petersen, som står bag filmen "The Unforgiven".
Første gang han mødte Esad Landso var i 2003 i forbindelse med optagelserne til en anden dokumentar, hvor Lars Feldballe Petersen, udforskede, hvorfor mennesker som Esad Landzo går over grænsen.
Han var en ud af de fire cases, der blev portrætteret i dokumentaren, og det ramte Lars Feldballe Petersen, at Esad Landzo bar rundt på sin skyld så mange år efter sine forbrydelser.
For instruktøren havde mødt andre krigsforbrydere, som ikke følte skyld over det, de havde gjort.
- Det var en mand, der var plaget af skyld. En mand der sad i fængsel i Finland og som havde fået en dom ved Krigsforbryderdomstolen ved Haag. Og han var "tilfreds" med at være i fængsel, for han syntes, han fortjente det, siger Lars Feldballe Petersen.
Og selv da Esad Landzo blev løsladt, ville skylden ikke slippe ham. Alle – inklusiv hans egen far - fordømte ham.
Har fulgt ham i 15 år
Esad Landzo vakte en nysgerrighed i Lars Feldballe Petersen, som i dag har fulgt krigsforbryderens forsøg på at få tilgivelse i snart 15 år.
Det er en rejse, der har gjort personligt indtryk på Lars Feldballe Petersen – og som har ændret hans syn på tilgivelse.
- Da jeg startede for 15 år siden, der troede jeg på, at hvis man sagde undskyld, og tiden var gået, så burde man kunne få en tilgivelse. Men jeg må erkende, at der er ting i verden, som er umulige at tilgive.
For selvom nogle af ofrene gik Esad Landzo i møde, ville ingen af dem give ham tilgivelse.
Personligt tror Lars Feldballe Petersen ikke, at han ville kunne tilgive Esad Landzo, hvis han var en af krigsforbryderens ofre.
Men han håber, at dokumentaren viser, at der er et menneske bag Esad Landzos grusomme handlinger.
- Jeg ville gerne portrættere det menneske, som Esad er. Han er et menneske, han er ikke et monster. Det var han måske, hvis han stadig troede på sagen. Men det, at han siger: "Det, jeg gjorde, det var galt, og jeg fortryder det", det gør, at jeg synes, at man kan snakke om, at det er synd for ham. Ellers ville jeg aldrig kunne lave filmen, siger Lars Feldballe Petersen.