Aktiv dødshjælp: Hvad er lovligt og hvad er argumenterne for og imod?

16x9
Debatten om aktiv dødshjælp er blusset op igen. Foto: TV 2

Debatten om aktiv dødshjælp har fået nyt liv, efter Muskelsvindfonden nu officielt tager afstand fra, at muligheden bør indføres i Danmark.

Muskelsvindfonden vil som den første af landets førende handicaporganisationer engagere sig aktivt i debatten om aktiv dødshjælp med en holdning om, at muligheden ikke bør indføres i Danmark. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Medlidenhedsdrab i Danmark

 Medlidenhedsdrab defineres som et drab, der foretages af barmhjertighed på en person, der opleves som stærkt lidende.

  •  Det er en form for aktiv dødshjælp, såkaldt eutanasi, og det er strafbart.
  • Foretages et medlidenhedsdrab efter den syges frivillige og utvetydige begæring, er der tale om drab efter begæring, som efter paragraf 239 i Straffeloven har en lavere strafferamme end forsætligt manddrab.
  • Drab på begæring kan straffes med fængsel indtil tre år.

Kilde: Straffeloven, Den Store Danske

- Vi oplever, at debatten er unuanceret, enten er man for eller imod. Der mangler oplysning om, hvad der findes af muligheder, og vi mener, at man bør gøre mere ud af at tale om passiv dødshjælp. Argumentet for aktiv dødshjælp er ofte, at mennesker skal have lov at dø i fred og ro, uden smerter og angst. Det kan man allerede inden for den gældende lovgivning, siger Muskelsvindfondens formand Lisbeth Koed Doktor.

Nogle underdiagnoser af muskelsvind udvikler sig aggressivt med svære handicap til følge. Enkelte diagnoser medfører, at patienterne kan dø inden for få år. Derfor er det sandsynligt, at flere af Muskelsvindfondens medlemmer vil være i målgruppen for en eventuel mulighed for aktiv dødshjælp.

Als er blandt de muskelsvinddiagnoser, der medfører døden.

Hvad betyder aktiv og passiv dødshjælp? Og hvilke lande har lovliggjort aktiv dødshjælp? Få svarene her.

1. Aktiv dødshjælp - Aktiv dødshjælp kaldes også medlidenhedsdrab eller eutanasi, og som navnet antyder, dækker det over, at man er medvirkende til, at et andet menneske dør. Aktiv dødshjælp er lovligt i blandt andet Holland og Belgien. Her er ydes det alene til uhelbredeligt syge, og det sker ved en overdosis af et stærkt lægemiddel.

2. Passiv dødshjælp - Ved passiv dødshjælp undlader man behandling af en dødeligt syg patient. Det kan blandt andet ske ved afbrydelse af en respirator eller ved at stoppe medicinsk behandling. Eller ved at smertelindre, så livet afkortes. Det er lovligt i Danmark.

3. Assisteret selvmord - Assisteret selvmord er, når en person hjælper en anden til at begå selvmord. Det kan for eksempel være ved at udskrive dødelig medicin, som man kan få hjælp til hos frivillige organisationer i Schweiz.

4. Hvad er lovligt og ulovligt? I Danmark er aktiv dødshjælp og assisteret selvmord ikke tilladt, men sker aktiv dødshjælp efter den syges eget ønske, er straframmen lavere end ved drab, og det straffes som regel med betinget fængsel. Aktiv dødshjælp er strafbart efter § 239 i Strafloven. Assisteret selvmord er ulovligt efter §240 i Straffeloven. Passiv dødshjælp er lovligt.

I disse lande er aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord tilladt

Argumenterne for og imod aktiv dødshjælp er mange og kan være svære at holde styr på. For overblikkets skyld har vi listet dem herunder.

(Grå talebobler er for aktiv dødshjælp, mens de blå er imod aktiv dødshjælp)

Argumenter for aktiv dødshjælp
Der skal være en grænse for lidelse. De her mennesker kan ikke mere, og de skal respekteres. (Landsforeningen En værdig død)
Argumenter imod aktiv dødshjælp
Det er en absurd løsning på lidelsens problem at ville forbedre livet ved at tilintetgøre det. Det er en forkert antagelse, at man fjerner lidelsen ved aktiv dødshjælp. Man fjerner derimod den, der lider. (Læge og tidligere formand for Etisk Råd Ole Hartling)
Initiativet må aldrig komme fra behandlende side. Det skal komme fra patienten selv. Patienten skal bede om det flere gange og være helt tydelig i sit ønske. (Landsforeningen En værdig død)
En legalisering af aktiv dødshjælp vil komme til at gå ud over svage individer, der vil føle sig utrygge, og måske endda vil vælge aktiv dødshjælp uden egentlig at ville det. (Lektor Jørn Vestergaard)
Alene trygheden ved at vide, at aktiv dødshjælp er en mulighed, vil måske gøre, at mange ville undlade at benytte sig af den, fordi det ville være nok at vide, at det var en mulighed. (Narkoseoverlæge Tom Alsner)
En indførelse af aktiv dødshjælp vil være afhængig af, at man kan vurdere sin egen og andres livskvalitet ganske nøjagtigt, men da det ikke er en ting, der lader sig måle, er det umuligt, og man bør derfor undlade at legalisere aktiv dødshjælp. (Læge og tidligere formand for Etisk Råd Ole Hartling)
En legalisering af aktiv dødshjælp vil kunne give sygelivsmodet og viljen tilbage, hvis de ved, at de bare kan sige til, når de ikke orker mere. (Overlæge Jan Utzon)
Vi er i dag er så langt fremme teknologisk, at vi har meget effektive midler til at lindre lidelsen. (Læge og tidligere formand for Etisk Råd Ole Hartling)
En legalisering af aktiv dødshjælp ville medføre åbenhed og fastere rammer for en praksis, der alligevel foregår mere eller mindre anerkendt rundt omkring på hospitalerne. (Samfundsteoretiker og filosof Jacob Rendtorff)
Lægehjælp er livshjælp, og når læger ikke kan helbrede, skal de lindre smerte og yde omsorg - ikke slå ihjel. (Lektor Jørn Vestergaard)

Kilder: Etik.dk, Infomedia og faktalink.dk.