Oprør mod flere store havbrug:- Vi føler os truet på vores livsgrundlag

- Vi føler os truet på vores livsgrundlag.

Ordene er Thorkild Hansens, og mælet er klart. Han og 4000 andre borgere fra Djursland har meldt sig ind i kampen mod to nye havbrug, der kan blive placeret i Kattegat - dermed direkte i Thorkild Hansens baghave - hvis en ny lov træder i kraft.

- Som naturelsker og miljøbeskytter er jeg selvfølgelig ekstra bekymret, når det sker i baghaven. Men det her er også en overordnet tilgang til, at vi har en fælles opgave og et fælles ansvar for at passe på miljøet, siger han.

Store miljømæssige konsekvenser

Den nye lov skal gøre det lettere at oprette havbrug, som er store, runde bure fyldt med ørreder, laks eller tun. Fiskene skal fodres og medicineres, og de afgiver derfor flere tusind tons affaldsstoffer, der cirkulerer direkte ud i havvandet.

Og det kan få store konsekvenser for miljøet, fastslår forsker og havbiolog fra Aarhus Universitet Stiig Markager.

Og det er altså dette scenarium, der bekymrer borgerne på Djursland.

Turisternes slaraffenland

På ”næsen” af Jylland slår man sig nemlig på naturskønne områder, og hvert år tjener Norddjurs og Syddjurs Kommune millioner af kroner på de turister, der kommer til Ebeltoft, Grenå og Mols Bjerge for at nyde det rene, klare vand.

Fra morgen til aften kaster lystfiskerne linen ud – og fiskene, de bider på. Men det kan blive fortid, frygter borgmestrene fra de to kommuner, Claus Wistoft (V.) og Jan Petersen (Soc.dem.)

- Vi frygter, at vores havmiljø forurenes en hel del. At vores kyster kan komme til at lide under afledte ting fra havbrugene, der strander op. At det på den måde vil true de turismearbejdspladser, vi har her på Djursland, siger Claus Wistoft og suppleres af borgmesterkollegaen fra Norddjurs Kommune:

- Vi ofrer kraftige investeringer på, at havet er i orden ved at lave store spildevandsanlæg til borgernes og landbrugets vand. Og så kommer det her. Det er ikke rigtigt, siger Jan Petersen.

Flere havbrug skaber flere arbejdspladser

For fremtiden skal det dog være muligt at spotte endnu flere havbrug over de danske have og fjorde, hvis det står til miljøminister Esben Lunde Larsen (V) og et flertal i folketinget.

De vil have del i den eksport og de arbejdspladser, som flere havbrug kan kaste af sig. Men det bliver ikke med miljøet som taber, forsikrer ministeren.

I lovforslaget vurderer man nemlig, at tang- og muslingebanker ude i havet kan spise de affaldsstoffer, som fiskene afgiver, og dermed altså fungere som rensningsanlæg.

Er du som miljøminister ikke det mindste i tvivl om, at det her kan påvirke miljøet?

- Jeg er i den grad bekymret for, at vores miljøtilstand er i orden, men vi har allerede havbrug i dag, som har godkendelse, og med de nye rensningsanlæg som muslinger og tangbanker, så giver vi jo et endnu bedre grundlag for, at vi kan have en forsvarlig produktion.

Men den tese er ikke holdbar, mener havbiolog Stiig Markager.

- Der skal bruges 50 kvadratkilometer med tang for at opsamle kvælstoffet fra ét havbrug. Det kan ikke lade sig gøre. Så bliver der jo meget store arealer med bøjer og liner og så videre ude i havet, og spørgsmålet er, om det er det, vi skal bruges vores havmiljø til.

Det mener de ikke på Djursland.

- Det er et klart nej herfra, fastslår borgmester Jan Petersen.