Samfund

EU-Domstol: OK at fyre muslim for at bære tørklæde

Det er okay at fyre kvinder, der nægter at smide tørklædet. Det har EU-domstolen afgjort. På billedet ses Zizi Oussaidi, der modeblogger om, hvordan man kombinerer islamisk tørklæde med modetøj. Mathias Løvgreen Bojesen / Scanpix Denmark

Muslimske kvinder risikerer en fyreseddel, hvis de ikke retter sig efter arbejdsgiveres regler om beklædning.

Europæiske virksomheder må gerne forbyde muslimske kvinder at gå med tørklæde og fyre dem, hvis de ikke retter ind. Det fastslår EU-Domstolen tirsdag i en principiel dom. 

Afgørelsen flugter med en dom fra den danske Højesteret fra 2005. Dengang godkendte dommerne ved landets øverste retsinstans, at Føtex havde forbudt ansatte at bære religiøse tørklæder i arbejdstiden. 

Dermed vil dommen heller ikke have nogen egentlig betydning i Danmark.

- Dommen får ikke betydning for dansk praksis, vi har allerede lignende regler. Det nye er, at virksomheder nu får pligt til at tilbyde et andet job til kvinder, som de ikke vil have arbejder i kunderelaterede funktioner med tørklæde på. Hvis det ikke koster virksomheden noget at tilbyde et andet job, siger ligebehandlingschef Maria Ventegodt Lisberg fra Institut for Menneskerettigheder.

To sager indbragt

Tirsdagens afgørelse fra EU-Domstolen har alligevel været ventet med spænding. Et andet udfald havde nemlig betydet, at virksomheder rundt om i Europa måtte genoverveje deres regler for ansattes beklædning. 

Det er første gang, at EU-Domstolen har skullet forholde sig til spørgsmålet om muslimske kvinders ret til at bære tørklæde på job. 

Der er tale om to forskellige sager, som henholdsvis en fransk og en belgisk domstol har indbragt for retten. I den belgiske sag valgte sikkerhedsfirmaet G4S at fyre en muslimsk receptionist. Hun havde efter tre års ansættelse bebudet, at hun fremadrettet ville bære hovedtørklæde på job.

Fyringen skete med henvisning til virksomhedens regler, der forbød ansatte "at bære synlige tegn på deres politiske, filosofiske eller religiøse overbevisning eller at udføre ritualer i henhold dertil".

Interne regler ikke lig med forskelsbehandling

Netop arbejdspladsens relativt brede forbud er grunden til, at der ifølge EU-Domstolen ikke er tale om direkte forskelsbehandling på grund af religion. 

- En virksomheds interne regel, der forbyder synlige politiske, filosofiske eller religiøse symboler, udgør ikke direkte forskelsbehandling, lyder det i afgørelsen. 

Omvendt fastslår domstolen i tirsdagens anden dom, at en fransk it-ingeniør sandsynligvis er blevet diskrimineret, da hun blev fyret efter et besøg hos en kunde, der ikke brød sig om hendes tørklæde.

OVERBLIK: Her er nogle af de danske tørklædesager

  1. Erhvervspraktikanten i Magasin

    Magasin

    Den første sag i Danmark om tørklæder var mellem Magasin i Odense og en erhvervspraktikant. Sagen begyndte i 1998, da pigen mødte op på sit praktiksted og blev afvist på grund af sit tørklæde. Hun lagde sag an mod Magasin for overtrædelse af lov om forbud mod forskelsbehandling.

    Østre Landsret endte med at give pigen medhold, og tilkendte hende en erstatning på 10.000 kroner.

  2. Føtex-sagen

    Føtex-sagen begyndte, da en 23-årig kvinde mødte op på arbejdet i Føtex' bagerafdeling med et muslimsk tørklæde på hovedet. Trods krav fra sin chef nægtede hun at tage tørklædet af og blev derefter fyret.

    Senere i 2005 fik Føtex rettens ord for, at fyringen ikke var diskrimination, fordi firmaet havde en dress-code, som slog fast, at hovedbeklædning ikke var tilladt i Føtex.
     

  3. Smidt af bussen

    En buschauffør afviste i 2009 en somalisk kvinde med tør­klæde, fordi hun ikke ville vise sit ansigt, og chauf­føren mente derfor ikke, han kunne tjekke, om hun var den retmæssige indehaver af buskortet, hun fremviste.

    Chaufføren endte med at blive fyret efter hændelsen.

     

  4. Religiøse symboler fjernet

    I 2009 vedtog Folketinget, at dommere ved domstolene ikke må bære religiøst betingede tørklæder eller andre religiøse symboler.

    Begrundelsen for loven var, at dommere skulle fremstå neutrale og "dermed understøtte befolkningens almindelige respekt for og tillid til domstolene som den dømmende magt".