Samfund

Nye invasive arter på vej til Danmark: Her er gnaveren der kan udrydde det danske egern

Den danske natur kæmper mod invasive arter. Her kan du se, hvilke dyr og planter, som truer naturen på livet i 2017.

Du kender sikkert dræbersneglen, som hvert år invaderer tusindvis af danske køkkenhaver. Den efterlader sig et slimet spor over salatblade og gør dem uspiselige.

Fakta: Hvad er invasive arter?

Invasive arter er dyr og planter, der spredes til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til, og som har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet.

Kilde. Miljøstyrelsen

Dræbersneglen er en såkaldt ’invasiv art', men den er langt fra den eneste art af dyr og planter, der spredes til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til, og som har en negativ effekt på den oprindelige art.

EU har vedtaget en liste over 37 nye, invasive arter. 12 af dem findes i Danmark, mens resten vurderes at være på vej hertil.

- En af de værste er det grå egern, som kan være på vej til Danmark. Den er på listen, fordi den ikke må blive et større problem. Allerede nu skaber den store problemer i England, fordi den truer det hjemmehørende røde egern og ynglede fugle, siger Helene Nyegaard Hvid, som er biolog hos Miljøstyrelsen, og tilføjer:

- Vi ønsker ikke, at det invasive grå egern kommer til Danmark. Det vil kunne udkonkurrere det danske røde egern, da det formerer sig hurtigere end det røde egern og kan smitte det med sygdomme. Samtidig kan den være en trussel for skovejere, da den river barken af træerne.

Kender du Danmarks invasive arter?

Amerikansk skarveand

Skarveand

Amerikansk skarveand

Amerikansk skarveand er naturligt hjemmehørende i Nord- og Mellemamerika. I perioden 2003-2013 er amerikansk skarveand observeret på i alt 13 lokaliteter i Danmark. Arten betegnes som relativt sjælden i Danmark.

Amerikansk skarveand kan parre sig med den sjældne og truede europæiske hvidhovedet and (Oxyura leucocephala) og på sigt udkonkurrere den.  

Læs mere her.

Foto: Miljøstyrelsen

Kinesisk uldhåndskrabbe

Kinesisk uldhåndskrabbe

Kinesisk uldhåndskrabbe

Kinesisk uldhåndskrabbe stammer oprindeligt fra Østasien. I Europa er den første gang registeret i 1912 i det nordlige Tyskland og er siden spredt til andre dele af Europa.

I Danmark er krabben første gang registeret i 1927. Arten er blandt de 100 mest invasive arter i verden, da den i høj grad er i stand til at udkonkurrere lokale arter blandt andet fordi, den er særdeles hårdfør.

Læs mere her.

Foto: Miljøstyrelsen

Gul kæmpekalla

Gul kæmpekalla

Gul kæmpekalla

Planten gul kæmpekalla kaldes også gul stinkdyrkalla og er en lav, ildelugtende og blomstrende plante, der oprindeligt stammer fra den vestlige del af Nordamerika. 

Planten findes flere steder i haver i hele Danmark, og langs Gudenåen i Jylland har man observeret større populationer af planten. Da spredningspotentialet langs vandløb er stort, kan det forventes, at planten vil sprede sig yderligere. Gul kæmpekalla er en trussel mod andre planter, fordi den skygger for andre planter. 

Læs mere her.

Foto: Miljøstyrelsen

Sumpbæver

Sumpbæver

Sumpbæver

Sumpbæveren stammer fra den tempererede del af Sydamerika, men er indført til Europa som farmdyr under navnet Nutria i 1926. 

I Danmark har der kun været sporadiske fund af sumpbæver. Det vidner om, at disse individer sandsynligvis er undslupne fra fangenskab. Sumpbæveren graver gange i bredder og brinker, og kan dermed underminere disse samt diger, og gøre skade på dræningssystemer. 

Læs mere her.

Foto: Miljøstyrelsen

Signalkrebs

Signalkrebs.

Signalkrebs

Signalkrebs stammer oprindeligt fra det nordvestlige USA og det sydvestlige Canada. Arten findes i småsøer og i enkelte vandløbssystemer, eksempelvis i Tude Å, Susåen og i et tilløb til Randers Fjord. Den er i stor fare for at blive spredt yderligere i vandløbssystemerne.

Signalkrebsen udkonkurrerer lokale krebsearter i Europa, da den er mere robust og aggressiv end de hjemmehørende og nu ofte sjældne krebsearter. 

Læs mere her.

Foto: Miljøstyrelsen

Vaskebjørn

Vaskebjørn.

Vaskebjørn

Vaskebjørnen stammer fra Nord- og Mellemamerika. I Danmark er vaskebjørne observeret på flere lokaliteter i perioden 2007-2012. Arten betegnes foreløbig som sjælden i Danmark. Danske observationer af vaskebjørn menes hovedsagelig at være af dyr, der er sluppet fri fra dyrehold.

Vaskebjørnen vil sandsynligvis være en konkurrent til hjemmehørende mårdyr som ilder, lækat og skovmår. 

Læs mere her.

Foto: Miljøstyrelsen

Rødøret og guløret terrapin

Rødøret og guløret terrapin.

Rødøret og guløret terrapin

Rødøret terrapin og guløret terrapin er små vandlevende skildpadder, der igennem mange år er importeret til Danmark som kæledyr. Er man i dag ejer af en terrapin, så kan man beholde den, til den dør. Det er strengt forbudt at sætte skildpadderne ud i søer og moser. 

Terrapiner kan æde padder og haletudser og skade dem med deres skarpe munddele. Ligesom den forventes at have en negativ effekt på den naturlige flora og fauna.

Læs mere her

Foto: Miljøstyrelsen

Muntjak

Muntjak.

Muntjak

Muntjakken er en lille hjort, der stammer fra lande som Kina og Taiwan i Asien. Hjorten blev indført til forskellige dyreparker i Europa i det 20. århundrede, hvorfra den har spredt sig til naturen. 

Muntjakken er enkelte gange observeret i Danmark. Muntjakken er uønsket i den danske natur, fordi den er til fare for planter og træer i skovene.

Læs mere her.

Foto: Miljøstyrelsen

Båndgrundling

Båndgrundling.

Båndgrundling

Båndgrundling er en lille asiatisk fisk, som blev set i Europa første gang i 1961 i Rumænien og Albanien. Arten er første gang fundet i Danmark i 2002 og er siden fundet flere steder i jyske vandløb. 

Der er fundet båndgrundlinger, der bærer på en dødelig sygdom, som kan brede sig til danske arter.

Læs mere her.

Foto: Miljøstyrelsen

Carolina cabomba

Carolina cabomba

Carolina cabomba

Carolina cabomba er en yndet akvarieplante i private hjem med sine findelte blade og flotte blomster, og der er derfor risiko for at flere planter kan komme ud i naturen, samt at den nuværende bestand kan sprede sig.

Carolina cabomba er utrolig robust og spredningsdygtig og kan derfor hurtigt udkonkurrere lokale arter. 

Læs mere her.

Foto: Miljøstyrelsen

Hellig ibis

Hellig ibis

Hellig ibis

Hellig ibis er en stor fugl med hvide fjer og et langt tyndt nedadkrummet sort næb. Fuglen stammer oprindeligt fra Afrika, men er udbredt i vandområder i store dele af verden. 

Fuglen blev introduceret i Frankrig, hvor den bredte sig ukontrolleret og blev en trussel mod den oprindelige natur, fordi den viste sig at være altædende og spiste både æg og unger af kolonirugende fugle.

Læs mere her.

Foto: Miljøsyrelsen

Hårfrugtet Bjørneklo

Hårfrugtet Bjørneklo

Hårfrugtet Bjørneklo

Hårfugtet bjørneklo bliver op til 80 til 170 centimeter høj. Planten har en markant duft af anis og stammer oprindeligt fra lande som Tyrkiet, Iran og Irak.

Langs vandløb kan planten være så dominerende, at den udkonkurrerer andre arter og er en trussel mod biodiversiteten og hjemmehørende arter. 

Læs mere her.

Foto: Miljøstyrelsen

Lille andefugl er en stor trussel

Frygten for at udkonkurrere stopper ikke hos det grå egern.

Ifølge Helene Nyegaard Hvid skal vi også holde et ekstra godt øje med den amerikanske skarveand. Selvom den lige nu ikke yngler i Danmark, skal vi ikke længere tilbage end 2006, 2007 og 2008, før der blev observeret ynglende par af den invasive fugl i Maribosøerne.

Den lille andefugl er - trods sin størelse på maks 795 gram - en stor trussel, særligt for den sydeuropæiske, hvidhovedet and, forklarer Helene Nyegaard Hvid.

- Vi har forpligtet os til at bekæmpe den invasive amerikanske skarveand i Danmark, fordi det er nødvendigt, at den ikke har nogle steder i Europa, hvor den kan yngle og sprede sig. Den kan parre sig med den hvidhovedet and. Det er problematisk, da den truede hvidhovedet and derved kan blive udryddet.

Også plantearten carolinacabomba, der lige nu er fundet et enkelt sted i Danmark, er på EU's liste over invasive arter, der skal bekæmpes i fællesskab.

Arten, der vokser under vandet på 0,4 til 1,2 meters dybde, kan blive op til ti meter lang og har spredte hvide eller rødbrune hår. Og netop plantens evne at formere sig er et problem.

- Den kan lave nogle meget tætte bevoksninger i søer og vandløb, der kan stoppe dem til. Det rykker ved balancen, og det betyder, at al andet liv i vandløbet får dårligere levevilkår, siger Helene Nyegaard Hvid, der sammenligner carolinacabomba med vandpest i Furesøen, hvor store tykke tæpper af vandpest gør det umuligt at sejle.

- Derfor håber vi at kunne bremse  andre invasive vandplanter, inden de giver samme problemer og bliver etablerede, så de er umulige at bekæmpe.

Miljøstyrelsen: Vær opmærksom

Helene Nyegaard Hvid opfordrer alle til at være opmærksomme på ikke blot de invasive arter på EU-listen - men alle godt 170 invasive arter i Danmark, som vi kæmper imod.

- Vi er interesserede i at få en indberetning, når folk observerer en invasiv art. Jo bedre et billede vi har af, hvor de invasive arter er i Danmark, jo bedre kan vi tilrettelægge en eventuel indsats mod dem, siger hun.

Her er syv gode råd til, hvad du selv kan gøre for at komme invasive arter til livs:

7 gode råde til at stoppe spredningen af invasive arter

  1. Kontroller dine planter

    Kontroller, at de planter, du køber til din have, ikke er invasive. Hvis du bytter planter med andre, så vær opmærksom på, at du ikke får planter eller dyr med, som du ikke ønsker. 

    Hvis du bor op til et naturområde, og nogle af dine planter spredes ud på den anden side af hegnet vil det være en god ide at fjerne dem, inden de spreder sig yderligere. Hvis du gerne vil finde en anden plante, der ikke spreder sig uden for haven, vil din planteskole kunne hjælpe dig med at finde en anden, der ikke har samme egenskab.

  2. Rengør din båd og fiskegrej

    Hvis du sejler eller fisker i søer og åer, skal du være opmærksom på, at du uforvarende kan være med til at sprede invasive arter. Det er derfor en god ide at rense din båd for begroning, inden du flytter den fra en sø/å til en anden. 

    Hvis du fisker i forskellige søer og åer, skal du også være opmærksom på, at der ikke sidder muslinger eller andre dyr på fiskegrejet.

  3. Rengør sko og støvler

    Rens dine sko/støvler, inden du vandrer et nyt sted, så eventuelle frø og svampesporer fjernes. På den måde transporterer du ikke arter fra et sted til et andet.

  4. Vær opmærksom når du foretager længere rejser

    Undgå at medbringe planter og dyr, når du rejser. Husk, at dyr kan gemme sig i frugt, grøntsager og planter, og frø fra planter kan hænge fast i tøj og sko.

    Sørg for at rengøre sko/støvler og tasker, inden du rejser, og vær opmærksom på, at for eksempel frugt, du medbringer, kan indeholde frø, der kan spire der, hvor du kommer frem.

  5. Udsæt ikke levende dyr og planter i naturen

    Undgå at udsætte akvariefisk og – planter, levende madding samt andre ikke hjemmehørende dyr og planter i naturen. Hvis du ønsker at have eksotiske dyr, så vær klar over, hvordan du kan blive af med dem, hvis du ikke længere ønsker at have dem. 

    I Danmark er det ikke tilladt at udsætte dyrearter, der ikke forekommer vildtlevende i naturen uden Miljøministerens tilladelse.

    Læs mere her.

  6. Dump ikke haveaffald i naturen

    Lad være med at smide haveaffald i naturen. Haveaffaldet kan indeholde både planter, dyr og mikroorganismer, der ikke er hjemmehørende i den danske natur. Det er ulovligt at dumpe haveaffald i naturen.

  7. Informer andre

    Hjælp med at videreformidle information, om hvordan spredning af introducerede arter kan forhindres.

KIlde: Miljøstyrelsen