Ældre kvinde ladt i stikken på tankstation: Sådan hjælper du en dement
Danskere dropper at hjælpe forvirrede demente, fordi de usikre, fortæller demensrådgiver. Hun giver en række råd til, hvordan du gør en forskel.
- Det kan jeg desværre ikke hjælpe dig med. Jeg kender ikke din mor og far.
Sådan lyder en af undskyldningerne fra en forbipasserende i en video, hvor en ældre forvirret kvinde beder om hjælp til at finde sine forældre ved en tankstation.
Kvinden spiller dement i et eksperiment, som TV 2 har foretaget. I løbet af to timer hastede 60 personer forbi hende, mens kun fire stoppede op for at hjælpe.
På trods af at 400.000 danskere kender én, der lider af demens, så er det langt fra alle, der ved, hvad de skal og må gøre, når de møder en, der har brug for at få hukommelsen hjulpet på vej.
- Mange er berøringsangste og forstår ikke, hvad sygdommen er, og så er det for svært at overskue, hvad de skal gøre. Det handler om usikkerhed langt hen af vejen, forklarer Else Hansen, som er demensfaglig rådgiver i Alzheimerforeningen.
Else Hansen har en række råd til, hvordan man opdager og hjælper en dement, der har brug for det.
Første skridt: Opdag den demente
- Jeg har smaddertravlt. Jeg skal lige have noget brændstof på, og så skal jeg videre til Birkerød.
I TV 2’s skjulte optagelser forklarer en stor del af tankstationens kunder sig med, at de ikke har tid til at hjælpe kvinden. Men det er ingen undskyldning, lyder det fra Else Hansen.
- De fleste har travlt hele tiden. De kunne godt afsætte fem minutter til at hjælpe, hvis de var lidt mindre usikre på, hvad de skulle, fortæller hun og pointerer, at det tværtimod er vigtigt at give sig tid til demente, da man ikke nødvendigvis kan få øje på deres sygdom med det samme.
- Det kan være næsten umuligt at se, for man kan ikke se det på mennesket. Men det er typisk en person, der opfører sig usikker og forvirret, og som ikke ved, hvor de skal flytte sig hen.
Personens forvirrede opførsel kan også betyde, at der er en række synlige tegn på, at noget er galt.
- Det kan være, de ikke har tøj på, der passer til vejret. Hvis en person eksempelvis går i strømper uden sko i snevejr, så bør man kunne se, at der er noget helt galt, fortæller Else Hansen.
Der kan også være nogle bevidste tegn på, at det er en person, der har brug for hjælp.
- De kan have et armbånd på, som også bliver brugt af eksempelvis marathonløbere. På dem står der, hvem man skal ringe til, hvis der er sket dem noget, forklarer demensrådgiveren.
Andet skridt: Spørg ind til dem
Man skal ikke være bange for at tage kontakt, hvis man mistænker, at en person er dement – og man skal hellere tilbyde sin hjælp en gang for meget, end en gang for lidt, lyder det fra Else Hansen.
- Man skal være imødekommende og venlig og sige, man bare vil hjælpe. Hvis man kan se, de er kolde eller forkomne, så få dem med ind i varmen et sted. Her er det en god idé at vise med kroppen og pege med arme og hænder, siger hun og forklarer, at personerne i videoen eksempelvis kunne tage den demente kvinde med ind på tankstationen.
Hun anbefaler, at man først beder den ældre om selv at mærke efter, om de har et sygesikringsbevis eller andet i lommerne, som hjælp til at finde ud af, hvor den ældre kommer fra.
Alternativt kan man selv bede om lov til at tjekke efter.
- Der kan være nogle, som har en mobil eller en GPS eller et lommekort med kontaktoplysninger til pårørende, fortæller Else Hansen og pointerer, at det kan være nødvendigt at tjekke personens lommer, selvom det er grænseoverskridende.
- Når man er langt henne i demensen, så er det ligesom at hjælpe en treårig, og der ville man jo også gøre det, forklarer hun.
Tredje skridt: Skaf hjælp
Er man heldig at finde kontaktoplysninger på pårørende, så den bedste løsning at få fat på dem til at starte med, fortæller Else Hansen. Men et nærtliggende plejehjem kan også være en mulighed.
- Hvis man kan se, at der ligger et plejehjem i nærheden, så er det indlysende at tage dem med derhen, også selvom de ikke bor der selv, for her kan de passe på personen, indtil de finder ud af, hvordan de kommer hjem, siger hun og fortsætter:
- Det er ikke sikkert, man skal blive og bruge hele sin dag på det her - bare der er nogle klar til at overtage.
Er der hverken oplysninger på pårørende eller et plejehjem i nærheden, så er sidste mulighed at ringe 114.
- Så bør man ringe til politiet, og så må de komme og vurdere situationen. Måske er vedkommende allerede blevet meldt savnet fra plejehjemmet, og så er det politiets opgave at finde ud af, hvad der skal ske, fortæller Else Hansen.
Ifølge opgørelser fra Alzheimerforeningen, politiet og psykiatriske overlæger forvilder over 1.000 demente ældre sig hvert år bort hjemmefra og må efterlyses af politiet.