Principiel afgørelse på vej: Må gymnasier forbyde elever at bede?
Ligebehandlingsnævnet er på trapperne med en principiel afgørelse, der skal afgøre, om bedeforbud er diskrimerende.
Er det religiøs diskrimination at forbyde gymnasieelever at bede i skoletiden?
Det er et spørgsmål, der lige nu behandles i Ligebehandlingsnævnet, efter at ledelsen på H.C. Ørsted Gymnasiet i sommeren 2015 besluttede at forbyde sine elever at udføre religiøse ritualer, herunder islamisk bøn, på skolens område.
Forbuddet blev en sag for Ligebehandlingsnævnet, da en af skolens elever valgte at klage.
Afgørelsen, der er principiel, vil ifølge TV 2s oplysninger falde i løbet af foråret.
Forbud indført efter fredagsbøn og pres på andre elever
Det er kun to uger siden, at Socialdemokratiet meldte ud, at partiet støtter Dansk Folkepartis forslag om at forbyde bederum på alle landets uddannelsesinstitutioner.
Men på H.C. Ørsted Gymnasiet er ledelsen altså gået skridtet videre. Alle former for religiøse ritualer er blevet forbudt.
- I og med det er en privatsag, så tillader vi heller ikke, at man missionerer eller pådutter andre bestemte religiøse moralregler. Og det betyder også, at vi heller ikke tillader ritualer. Ritualerne er i et vidst omfang et forsøg på at vise andre, at det er den rigtige måde at praktisere en religion på, siger Lone Hansen, direktør på H. C. Ørested Gymnasiet.
Forbuddet blev indført efter, at der flere gange blev afholdt muslimsk fredagsbøn på gymnasiet, og fordi skolens ledelse mente, at der var en lille kerne af elever, der skabte et pres på andre muslimske elever.
DF og S vil have totalforbud
Dansk Folkepartis integrationsordfører Martin Henriksen bakker op om beslutningen på H.C. Ørsteds Gymnasiet. Han mener ikke, at det skal være op til den enkelte uddannelsesinstitution at afgøre, hvorvidt der må bedes, men ønsker i stedet at lovgive på området.
- Hvis det stod til Dansk Folkeparti, så vedtog Folketinget en lov, der forbød muslimsk bøn på samtlige uddannelsesinstitutioner, fordi vi ikke mener, at det bør være en del af det offentlige billede i Danmark. Vi mener ikke, at det bør være noget, som man bruger sin tid på, når man går på eksempelvis et gymnasium, siger han til TV 2.
Socialdemokratiet oplyser til TV 2, at partiet også støtter op om et totalforbud mod bøn på danske uddannelsesinstitutioner.
Undervisningsminister Merete Risager (LA) anerkender, at nogle gymnasier oplever religiøse konflikter, men hun mener ikke, at der er behov for at lovgive på området.
- Vi skal selvfølgelig hjælpe rektorerne, der står med de her sammenstød. Men spørgsmålet er, om vi kan gøre det ved at lovgive helt ud på skolerne. Det tvivler jeg på, at vi kan, siger Merete Risager til TV 2.
I en rundspørge til alle landets gymnasier foretaget af TV 2 fremgår det, at kun seks gymnasier har oplevet problemer eller konflikter af religiøs karakter. 93 ud af 153 gymnasier svarede på rundspørgen.