Klage kan stoppe forbud mod bederum - derfor blev forbuddet indført

Gymnasiedirektør fortæller TV 2, at blandt andet gruppepres blandt eleverne på gymnasiet har ført til forbud.

En klage til Ligestillingsrådet kan stoppe et forbud mod bøn på skoler, gymnasier og uddannelsesinsitutioner.

Det er Dansk Folkeparti, der har foreslået et forbud mod bederum på alle offentlige uddannelsesinsitutioner, og Socialdemokratiet har tilkendegivet, at de heller ikke ønsker bederum.

Men nu behandler Ligestillingsrådet en klage over H. C. Ørsted Gymnasiet, hvor alle regliøse rituater er gjort forbudt i skoletiden - TV 2 har tidligere skrevet, at afgørelsen fra Ligestillingsrådet ventes i løbet af foråret.

På H .C. Ørsted Gymnasiet forklarer direktør Lone Hansen, at det blandt andet er gruppepres blandt eleverne, der har udløst forbuddet. Det blev indført i 2015 - men er blevet kraftigt debatteret efter klagen, som Ligestillingsrådet behandler.

- Vi har haft nogle situationer, hvor der var nogen, der følte sig pressede, siger Lone Hansen til TV 2.

Religion en privatsag

Hun vil ikke nævne konkretre eksempler, men peger på, at der var grupper af piger, der praktiserede bøn på afdelinger på skolen.

- Det kunne være, at du får at vide du skal gå i nogle bestemte sko. Eller at du ikke må gå til fester, siger Lone Hansen.

Hun påpeger også, at man på gymnasiet mener, at religion er en privat sag, som ikke bør være en del af skoledagen.

- Vi er optaget af, at når man går på en uddannelsesinstitution, er det en dannelsesrejse. Det skal foregå på et demokratisk og religionsfrit grundlag. Religion er en privatsag, siger Lone Hansen om forudet mod religiøse ritualer, som Ligestillingsrådet altså lige nu ser på.