Samfund

Selvtægt: Hvad må du, og hvad må du ikke?

Billedet af blotteren, som Rikke lagde på de sociale medier. TV 2

Sagen om deling af overvågningsbilleder af en blotter rejser igen spørgsmålet om, hvad man som borger selv må gøre for at opklare en forbrydelse.

Højesteret har afvist sagen mod Rikke Louise Andersen fra Nyråd på Sydsjælland.

Hun var tiltalt for at have delt overvågningsbilleder af en mand, der havde blottet sig for hendes datter og datterens veninde.

Med Højesterets beslutning om at afvise sagen er der dog ikke taget stilling til, om det var i orden at dele billederne. Retten har blot fastslået, at Rikke Louise Andersen ikke kan tiltales for samme forbrydelse under to forskellige paragraffer.

Hvad er selvtægt?

Selvtægt kan du bredt forstå som at 'tage loven i egen hånd'. I stedet for at bruge retssystemet, gør du dig selv til både dømmende og udøvende magt. Det er selvtægt, når der ikke (længere) er et angreb, der skal forhindres. 

Og da hun tidligere var frifundet i sagen efter én paragraf, kan hun derfor ikke efterfølgende idømmes en bøde efter en anden paragraf, som både byretten og landsretten ellers havde vurderet.

Sagen rejser igen spørgsmålet om, hvad man som borger selv må gøre for at opklare en forbrydelse, man har været udsat for.

TV 2 har spurgt en række jurakyndige til råds for at finde ud af, hvad man må - og ikke må.

Her er i første omgang en fornuftig hovedregel:

Ifølge lektor i strafferet ved Københavns Universitet Trine Baumbach er det som regel ulovligt, når man tager sagen i egen hånd og påtager sig det arbejde, som er tiltænkt politiet.

- Udgangspunktet er, at man ikke må tage sig selv til rette. Hvis man er blevet udsat for en krænkelse eller en forbrydelse, skal man henvende sig til de relevante myndigheder, siger hun.

Hvis du bryder loven, er det - sjovt nok - ikke lovligt

Hun bliver bakket op af Lars Bo Langsted, professor ved juridisk institut ved Aalborg Universitet. Han forklarer, at grænsen er hårfin – og at man må skelne mellem nødværge, nødret og selvtægt.

- Selvtægt begrænses af alle de andre straffebestemmelser, vi har, siger Lars Bo Langsted og forklarer, at det derfor ikke er en gyldig grund til at bryde loven, at man arbejder på at opklare en forbrydelse, der er begået mod en selv.

Han fremhæver dog, at retten kan beslutte, at lovovertrædelsen kan være så lille, så den alligevel ikke er strafbar.

Hævn er ikke lovlig nødværge

Trine Baumbach har arbejdet med sager om selvtægt i mange år, og hun forklarer også, at der er undtagelser.

Hævner man sig, så er der ikke længere tale om lovlig nødværge

Trine Baumbach, lektor i strafferet

- Hvis man oplever, at en person begår en strafbar handling mod en selv eller andre, så har man ret til at foretage en civil anholdelse med henblik på at overgive personen til politiet, siger hun og skitserer et eksempel:

- Hvis man eksempelvis ser en person blive overfaldet, så har man ret til at bruge magt, hvis det er nødvendigt for at stoppe angrebet. Det er bare vigtigt at huske på, at der ikke må være tale om hævn eller straf. Hævner man sig, så er der ikke længere tale om lovlig nødværge, fortsætter Trine Baumbach.

Hvad må man - og hvor går grænsen?

Lars Bo Langsted giver her konkrete eksempler på, hvad man må – og hvad man ikke må:

Selvtægt: Hvad må du - og hvad må du ikke?

Du må lede efter dine stjålne ting

Du må lede efter dine stjålne ting

Støder du ind i din egen stjålne cykel, og er du sikker på, at det er din, må du gerne tage den. Du må dog ikke tage din stjålne cykel med hjem, hvis der er sat nyt lås på – eller bryde den nye lås op. Det er en anden persons lås, og udgangspunktet er derfor, at det er tyveri eller hærværk. Og det er strafbart. Du må gerne tage din stjålne cykel fra en baggård, selvom det i princippet er husfredskrænkelse.

Foto: NILS LUND PEDERSEN / Scanpix Danmark

Du må forfølge en person

Du må forfølge en person

Er du vidne til en kriminalitet, og ser du gerningsmanden flygte fra stedet, må du gerne sætte efter. Du skal dog stadig overholde loven, og du må derfor ikke bryde færdselsloven ved at indgå i en biljagt og køre for stærkt. Når du har viden om, hvor gerningsmanden opholder sig, skal du kontakte politiet og overlade resten til dem. 

Foto: Linda Kastrup / Scanpix Denmark

Du må bruge nødvendig vold

Du må bruge nødvendig vold

Der kan være situationer, hvor du må handle i nødværge, fordi du føler dig truet på livet, eller forhindre en forbrydelse eller skade i at opstå eller udvikle sig mere. I den forbindelse må du bruge vold, hvis det er 'nødvendigt' og 'forsvarligt'. Generelt gælder det dog, at du gerne må bruge vold for at afværge et slag fra gerningsmanden. Men her du må aldrig være den, der slår først.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson / Scanpix Denmark

Du må true en tyv

Overrasker du en indbrudstyv i det hjem, så må du gerne foretage en civil anholdelse.

Du må true en tyv

Verbale trusler er lovlige. Så længe du ikke truer gerningsmanden på livet. Du kan true med at ringe til politiet, og du må også gerne true med at slå ham. Men du må ikke ty til næven og rent faktisk udøve vold - medmindre du afværger et slag eller selv føler dig truet på livet. I så fald må du gerne slå - for eksempel for at få tyven ud af dit hus.


Har du ikke grebet tyven på fersk gerning, men har du en mistanke om, hvem det er, må du ikke selv opsøge denne person eller true ham til at udlevere dine ting.

Foto: Scanpix

Du må forsvare dig selv

Peberspray i hånden. Peberspray bliver lovligt i Danmark fra 1. januar 2019. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2018)

Du må forsvare dig selv

Føler du dig truet på livet, har du ret til at handle i nødværge og forsvare både dig selv og dine ejendele. Det er normalt strafbart at yde vold mod et andet menneske, men i situationer som disse er det straffrit, hvis du kan forhindre en forbrydelse eller skade i at opstå eller udvikle sig mere. Det gælder kun, hvis du bliver udsat for et umiddelbart overhængende angreb.

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Du må foretage en civil anholdelse

Du må foretage en civil anholdelse

Du må gerne foretage en privat anholdelse. Men det kræver, at du tager gerningsmanden på fersk gerning. Du må derfor ikke anholde en person, fordi han ser mistænkelig ud, eller fordi du mistænker ham for at stå bag en forbrydelse. Ved en privat anholdelse menes, at du fastholder personen og straks efter ringer til politiet. Du må bruge den magt, der er nødvendig for at holde personen nede, men du må ikke begynde at slå løs på ham uden grund.

Foto: Jens Nørgaard Larsen / ScanpixDanmark

Du må dele med andre butikker i særlige tilfælde

Du må dele med andre butikker i særlige tilfælde

Nye regler, der trådte i kraft i begyndelsen af 2018, tillader erhvervsdrivende at dele overvågningsbilleder af gerningsmænd med hinanden i særlige tilfælde.

Det kræver dog, at de erhvervsdrivende har konkrete grunde til at tro, at de formodede gerningsmænd vil slå til mod netop dén kreds af erhvervsdrivende, som billederne deles med. Derudover skal der indhentes samtykke fra Datatilsynet, og politiet skal have modtaget en anmeldelse om forbrydelsen.

Foto: Jeff Pachoud / Ritzau Scanpix

Danskernes forståelse for selvtægt

I en måling, som Megafon foretog for TV 2 i 2015, blev respondenterne bedt om at forholde sig til, hvorvidt de har forståelse for en række eksempler på selvtægt.

Et af eksemplerne handlede om et indbrud:

"Man vågner op en nat med indbrud i sit hjem. Man jager tyven ud af huset ved at slå vedkommende med et baseballbat".

55 procent af de adspurgte svarede, at de var forstående over for den konkrete situation.

Og det kan faktisk være lovligt at anvende fysisk magt, hvis man står i en situation, hvor det er nødvendigt at jage en tyv ud af sit hus, forklarer Trine Baumbach:

- Det må bare ikke være ude af proportioner. Det her er jo ikke noget, jeg kan udtale mig kategorisk om, men som udgangspunkt vil det være ude af proportioner at slå folk med et baseballbat, siger hun.