20 år efter kloningen af Dolly: Nu kan man redigere i menneskelige gener
Teknologien inden for kloning har udviklet sig enormt siden fåret Dolly kom til verden. I dag er det muligt at klippe i menneskets DNA.
For præcis 20 år siden blev verden præsenteret for en skelsættende videnskabelig begivenhed. Det var nemlig lykkedes for britiske forskere at klone et får, som hed Dolly. Det satte gang i en heftig etisk debat, for hvis det var muligt at klone et får, var det næste skridt så at klone et menneske.
Thomas Ploug, der er Professor ved Aalborg Universitet og medlem af Etisk Råd, husker præsentationen af Dolly som en enorm bedrift.
- Man havde taget arveanlæg ud af en almindelig celle, sat det over i et æg, som man havde tømt for arveanlæg, og så sat det op i en rugemor, så der kom et får ud af det. Det var fantastisk, at det kunne lade sig gøre, siger Thomas Ploug i Go' morgen Danmark.
Selvom kloningen af fåret Dolly var en historisk begivenhed, så medførte det også bekymringer i forhold til, om processen kunne overføres til andre levende væsener.
- Man forestillede sig at gale diktatorer med storhedsvanvid kunne finde på at klone sig selv, eller at man begyndte at klone soldater, siger Thomas Ploug.
De mange skrækscenarier medførte hurtigt, at der blev indført flere forbud mod kloning. Ifølge Thomas Ploug er der i dag ingen, som laver det, der hedder reproduktiv kloning.
Kloning bruges til behandling
Til gengæld har man det, der hedder terapeutisk kloning, som der er stort potentiale i. Det er samme proces, hvor man tager arveanlæg ud af en almindelig celle, sætter dem ind i et æg og dyrker dem, for at få stamceller.
- Det er der et stort behandlingspotentiale i. Stamceller er de her uspecialiserede celler, som kan blive til alle celler i vores krop. Hvis man sætter det ind i et andet menneske, så kan det bruges til behandling. Det kan være, at man har en ødelagt nyre, og så kan man sætte stamceller ind og forestille sig, at det kan genoprette en nyrefunktion, siger Thomas Ploug.
Den terapeutiske kloning rejser dog nogle etiske problemer. Undervejs i processen destruereres de fostre, som man dyrker, hvorfra stamcellerne bliver høstet.
Mennesket krydset med en gris
Kloning er et område, som hele tiden skubber grænser. I januar lykkedes det nemlig for en gruppe forskere at krydse et menneske med en gris ved at tage stamceller og sætte ind i et grisefoster. Formålet er, ligesom med terapeutisk kloning, at behandle mennesker, som er syge.
- Tanken er, at vi kan få en gris med en menneskelig nyre, som man så kan tage tilbage og bruge til behandling, siger Thomas Ploug.
Her er der ligeledes etiske forhold at tage højde for.
- Man kan forestille sig, at stamcellerne sætter sig i hjernen under kloningsprocessen, og så får man måske en superintelligent gris, som befinder sig på et stadie mellem menneske og gris. Det rejser spørgsmålet, om de har nogle særlig rettigheder, siger Thomas Ploug.
Redigering af gener
De seneste 20 år har forskningen i særlig grad handlet om at lave nye organer, som man kan sætte ind, når de gamle går i stykker. En helt ny teknologi med navnet CRISPR gør det muligt at redigere i generne, så man aldrig får brug for et nyt organ.
- Det kunne for eksempel være sukkersyge, som man ved relaterer til nogle gener. Med den nye teknologi kan man klippe de gener ud, som giver sukkersyge. Teknonologien gælder dog kun de sygdomme, som er genetisk betinget, siger Thomas Ploug.
Han understreger, at det rejser andre problemer. For hvor meget kan man tillade sig med den nye teknologi.
- Jeg synes, det er spændende, hvis man kan begynde at klippe i generne, så vi meget tidligt i menneskelivet kan udrydde nogle af de sygdomme, som vi senere kommer til at slås med. Men der skal selvfølgelig sættes nogle balancer for teknologien, siger Thomas Ploug.