Samfund

Hård tone på nettet skræmmer danskerne fra debat

En grov tone på nettet afholder danskerne fra at deltage i online debatter. Det viser en analyse lavet af Institut for Menneskerettigheder.

Hver syvende kommentar på DR’s og TV 2’s facebooksider er hadefuld.

Det viser en undersøgelse lavet af Institut for Menneskerettigheder. Instituttet har undersøgt 3.000 tilfældigt udvalgte kommentarer, som er skrevet i forbindelse med opslag, som DR og TV 2 har delt på deres facebooksider.

En hård tone på de sociale medier skaber store problemer for balancen i den offentlige debat og dermed demokratiet, lyder det fra sociolog og teamleder ved Institut for Menneskerettigheder Ask Hesby Krogh.

- Hver anden dansker har ikke lyst til at deltage i online debatter og dermed bruge deres ytringsfrihed, fortæller Ask Hesby Krogh, som er en af dem, der står bag analysen.

Han henviser til en undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik i sommeren 2016, som viser, at 50 procent af danskerne bevidst fravælger at deltage i debatter på sociale medier - netop på grund af tonen.

- Det er en kæmpe udfordring, at så mange holder sig tilbage af den ene eller anden grund, lyder det fra Ask Hesby Krogh.

Medierne moderer debatten

Kommentarerne er vurderet med point fra 1-5 afhængigt af, hvor hadefulde de er. Her viser analysen, at det særligt er fem områder, der får danskerne til at være særligt grove i tonen. Det gælder for emnerne religion, flygtninge, ligestilling, politik og integration, hvor religion scorer højest med 40 procent af kommentarerne, der er hadefulde.

Langt hovedparten af de indsamlede kommentarer ligger dog i den milde ende af grovhedsskalaen. Det skyldes ifølge undersøgelsen, at nyhedsmedierne modererer og fjerner en stor del af de grove kommentarer.

- Men når hver syvende kommentar stadig er hadefuld efter redigering, tyder det samtidig på, at nyhedsmedierne mangler at finde nøglen til, hvordan de håndterer de hadefulde ytringer, der ikke er decideret ulovlige, skriver Institut for Menneskerettigheder i analysen.

Nuancer og målrettede debatter skal skærpe tonen

Undersøgelsen pointerer således, at medierne selv bærer en stor del af ansvaret for grovheden af tonen. Det bakker både journalist Nikolai Thyssen og Formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Lisbeth Trinskjær, op om.

- For overhovedet at blive hørt, skal man tale super skarpt og i virkeligheden vinde debatten, siger Lisbeth Trinskjær, der mener at medierne selv er skyld i den hårde tone, når de ligger opslag op, der skaber to modpoler.

- Jeg efterlyser enormt meget, at medierne tør bringe nuancer frem, at de tør lidt oftere ikke at skære debatterne så skarpt. På den måde hører man kun råbekonkurrencen, lyder det fra Lisbeth Trinskjær.

Journalist Nikolai Thyssen og Formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Lisbeth Trinskjær, diskuterer den hårde tone på sociale medier.

Nikolai Thyssen mener, at en del af løsningen for at komme de hadefulde kommentarer til livs er, at medierne målretter debatterne på de sociale medier. Eksempelvis ved at være til stede og svare på kommentarerne, for ellers får det konsekvenser for tonen i debatten.

- Det eneste, man gør, er at råbe højere for på en eller anden måde at blive hørt. For man er ikke i en samtale, der bevæger sig fremad, siger Nikolai Thyssen, der fortsætter:

- Medierne skal spørge sig selv: ’Hvad er det egentlig, vi vil med den her debat? Ellers bliver debatten ringe’.