Samfund

Dansk forsker med til gennembrud: Gener fra orme kan bekæmpe fedme

Steffen Nørgaard er med i et australsk-dansk forskningsprojekt, som kan have skabt grundlag for medicin mod fedme.

Den danske forsker og PhD-studerende Steffen Nørgaard, der i øjeblikket bor i Melbourne i Australien og er tilknyttet Monash-universitet i Melbourne, er en af medforfatterne til rapporten om et banebrydende australsk-dansk forskningsprojekt, som kan være med til bekæmpe fedme.

- Det er korrekt, at vores forskning kan skabe grundlag for medicin mod fedme, siger Steffen Nørgaard til TV 2 om forskningsprojektet, som er blevet ledet af Roger Pocock, associeret professor på Monash-universitetet, og som blandt andet det medininske tidsskrift Medical Express har omtalt.

- Fordi rundorme deler så mange gener med mennesker, er de et fantastisk modelsystem at efterforske og få en bedre forståelse af processer som fedme og sygdomme hos mennesker, siger Roger Pocock til Medical Express.

80 procent af gerne til fælles

Ved at studere generne hos den lille orm, som ligner menneskets - ifølge forskerne har mennesker og rundorme 80 procent af generne til fælles - har forskerne kunnet afkode, hvordan rundormens hjerne sender impulser besked til tarmene - og dermed har de måske fundet det gen, der skaber overspisning og fedme.

- Fordi ormene er så små, kan man studere en stor samling af indvider på én gang - mellem 100 og 200, siger Steffen Nørgaard til TV 2.

Forskningsprojektet startede på Københavns Universitet, hvor Steffen Nørgaard har været tilknyttet BRIC, et forskningscenter for molekylær sygdomsbiologi.

Men gennem de sidste par år er forskningen foretaget på Monash-universitet i Melbourne, hvor Steffen Nørgaard har boet i den tid.

- Men nu skal jeg aflevere PhD om et andet emne om 14 dage, og så vender jeg hjem til Danmark, siger Steffen Nørgaard.