Samfund

Ét politisk emne samler danskerne - og dette emne splitter os

TV 2 har spurgt danskerne, hvilke politiske emner der betyder mest for dem. Ét emne samler danskerne på tværs af Sundet, mens et andet deler vandene.

Hvis der er noget, som optager mange danskere, så er det velfærd.

I hvert fald hvis man skal tro den megafonundersøgelse, som TV 2 har fået lavet. I undersøgelsen har over 1100 danskere fordelt over hele landet svaret på, hvilke politiske emner der betyder mest for dem. 

Fakta: Det delte Danmark

TV 2 Nyhedernes journalist Dorthe Løwendahl Bomann vil gerne i kontakt med læsere, der har eksempler på, hvordan kløften mellem øst og vest er blevet større. Skriv en mail på dolo@tv2.dk eller ring eller skriv en sms til 61 16 41 51

Det er hverken skattelettelser, flygtninge eller en bedre klimapolitik, danskerne typisk sætter deres kryds ved. Den altoverskyggende vinder er derimod "varme hænder". Langt over halvdelen af de adspurgte danskere på både Sjælland, Fyn, København og i Jylland er enige i, at der behov for mere tid og omsorg i form af flere varme hænder i det offentlige.

Generelt kan det siges, at jo længere væk, man er fra flygtningene, jo sværere har man ved at vænne sig til deres tilstedeværelse.

Johannes Andersen, samfundsforsker

Og det er der en helt særlig grund til, mener samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet. 

- De fleste associerer varme hænder med mere omsorg i ældreplejen. Vores ældreområde er i høj grad blevet omstruktureret, fordi vi lever længere og i højere grad kan blive i egne hjem. Derfor er de alderdomshjem, vi opretter i dag, primært tilpasset de syge. De er blevet institutioner frem for egentlige hjem, og det bekymrer danskerne, forklarer han. 

Vi er uenige, når det kommer til...

Mens danskerne hurtigt kan blive enige om, at vores ældre skal have det godt, er der derimod et andet politisk emne, som deler vandene. Ikke helt overraskende er det asyl- og indvandringspolitikken. 

Over halvdelen af de adspurgte fynboer, jyder og sjællændere mener, at Danmark tager imod for mange flygtninge. Tallet er noget lavere i København, hvor blot 30 procent er enige i det, mens over halvdelen af københavnerne enten mener, at antallet er for lavt eller passende. 

- Flygtninge fylder mere i gadebilledet i København end andre steder i Danmark, og her er i forvejen mange etniske grupper. Derfor er der en større tolerance. Mentaliteten er lidt, at vi alle skal have lov til at være her, siger Johannes Andersen, som herefter vender blikket mod Jylland: 

- Men hvis der flytter en gruppe flygtninge ind i et sommerhusområde i Nordjylland, kan det pludselig virke meget voldsomt og mere synligt. Generelt kan det siges, at jo længere væk, man er fra flygtningene i sin hverdag, jo sværere har man ved at vænne sig til deres tilstedeværelse. 

Vi stemmer som vi bor

De fleste husker nok, at udlændingedebatten var et af de helt store emner under valgkampen i 2015. Mens både Venstre og Dansk Folkeparti ønskede at bremse tilstrømningen af flygtninge, fokuserede Socialdemokratiet på at få de flygtninge, som allerede var i landet, i arbejde. 

Dansk Folkeparti endte som landets næststørste parti og hev især stemmer hjem fra Jylland og provinsen. 

Vores politiske holdninger bliver præget af både uddannelse og indtægt og det miljø, vi befinder os i. 

Johannes Andersen, samfundsforsker

Og lige netop, hvor du bor henne i landet, har indflydelse på, hvad du stemmer, fortæller Johannes Andersen.

- Vores politiske holdninger bliver præget af både uddannelse, indtægt og det miljø, vi befinder os i. Derfor betyder det også noget, hvor vi bor henne i landet, siger han og fortsætter: 

- Tag for eksempel Aalborg, som i mange årtier har været en arbejderby, hvor en stor procentdel har stemt på Socialdemokratiet. Men byen vokser i den grad i antallet af unge, som vælger at studere her, og de har helt andre interesser end den oprindelige befolkningsgruppe. Det svækker den oprindelige, socialedemokratiske farve.  

At vi ligner vore kære i holdninger, uddannelse og indtægt kan en stor del af danskerne i TV 2's megafonundersøgelse da også nikke genkendende til.

Du ligner din nabo

Over halvdelen af de adspurgte, som enten bor i København eller Midtjylland, er enige i, at de har samme uddannelsesniveau som deres omgangskreds. Hele 69 procent af de danskere, der stemmer på Radikale Venstre, har samme holdning. 

Halvdelen af nordjyderne oplyser samtidig, at deres private omgangskreds primært består af folk, der er vokset op samme sted som dem selv. Det gælder især for de nordjyder, der stemmer Dansk Folkeparti, hvoraf 54 procent bor side om side med barndomsvennen, kollegaen eller forældrene. 

- Det handler grundlæggende om interesseforskelle, og hvad der fylder mest i vores hverdag. Mens klimapolitikken fylder mere inde i byen, er udlændingepolitkken en mere synlig problematik i provinsen. På flere områder er afstanden mellem land og by blevet større, siger Johannes Andersen. 

TV 2 Nyhedernes journalist Dorthe Løwendahl Bomann vil gerne i kontakt med læsere, der har eksempler på, hvordan kløften mellem øst og vest er blevet større. Skriv en mail på dolo@tv2.dk eller ring eller skriv en sms til 61 16 41 51.