GRAFIK: Sådan reagerer din hjerne på musik

En ny tænketank bestående af komponister, fremtrædende forskere og sundhedspersonale mødtes onsdag for første gang i Dragør for at diskutere konkrete idéer og koncepter, som kan skabe mere trivsel i den danske sundhedssektor.

Men hvor meget kan musik egentlig påvirke vores krop og sind?

Se også

Musik skal øge danskernes sundhed

TV 2 har kontaktet Peter Vuust, der er hjerneforsker ved Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet og livlig jazzkomponist, for helt præcist at finde ud af, hvilke centre i en patients hjerne, som reagerer på musik.

Overordnet set er der næsten ikke det center i hjernen, som ikke reagerer på musik, så Peter Vuust har taget udgangspunkt i tre forskellig scenarier for at belyse det nærmere:

Et, hvor musikken har indflydelse på en patients motorik.

Et, hvor musikken lindrer fysisk smerte.

Et, hvor musikken går ind og skaber bedre kontakt til en patients følelser.

FØRSTE SCENARIE: MOTORIK

Parkinsons sygdom er en af de mest udbredte neurologiske sygdomme i Danmark. Sygdommen sætter sig på motorikken, og de mest udbredte symptomer er rysten, muskelstivhed og langsomme, træge bevægelser.

Her er, hvordan musik kan hjælpe:

• Der udløses stoffet dopamin fra et center i hjernestammen. Hos Parkinsonspatienter producerer dette center for lidt dopamin, men musik hjælper altså med dette.
• Forskere mener, at når man lytter til musik, sætter man gang i nogle svingninger fra neuroner i hjernen. Svinger de i takt, hjælper det også på motorikken.

ANDET SCENARIE: SMERTE

Det gør ondt at brække benet eller slå hovedet. Musik kan faktisk lindre smerten, og det er blandt andet derfor, man i nogle ambulancer kan høre musik, mens man bliver kørt på hospitalet:

• Smerte udspringer fra vores centre i hjernestammen. Musik går ind og afleder patientens opmærksomhed, og dermed føles smerten mindre.
• Smerterne bliver også registreret i det yderste af hjernen, hjernebarken. Musik kan påvirke en person emotionelt, hvilket øger en persons tilpashed.

- Musik har desuden den sideeffekt, at den kan virke motiverende på folk. Hvis man for eksempel skal bores i tænderne af tandlægen, kan musikken være med til at aflede opmærksomheden og være et sted at søge tilflugt, siger Peter Vuust.

TREDJE SCENARIE: FØLELSER

Det er videnskabeligt bevist, at autister har svært ved at afkode følelser hos andre mennesker. Men afspiller man henholdsvis glade og sørgelige sange for dem, er de ligeså gode til at afkode stemningen i sangen, som alle os andre.

Følelser i musik henvender sig til disse steder i hjernen:

• Når man taler følelser, taler man gerne om det limbiske system, din hjernes inderste. Her sidder en del 'primalcentre', som sender de hurtige impulser ud.
• Det er disse centre, der blandt andet frigiver dopamin, der gør dig glad, eller adrenalin, når du bliver bange.
• Ude i hjernebarken bliver de hurtige impulser sat i kontekst. Denne del af hjernen er evaluerende og reflekterende.